VORES TØRRELOFT

◊ Her har jeg købt vores Palmer

15. april 2015

 photo FBCAA58D-4C85-483A-9B70-55A57CA3BD5B.png_zps9px60gpp.jpegSøndagens plante-hoardning.

Som lovet i dette indlæg, hvor jeg viste en masse fine ” palme-hjem” frem, så ville jeg komme med information om; hvilke, hvor og til hvilken pris jeg har købt vores palmer.

Det var slet ikke meningen, at jeg skulle have haft andet end én eneste Palme, da vi i søndags drog på palmejagt – men i Plantorama havde de altså 2. sorteringsplanter til halv pris. Og lidt ligesom når det kommer til dyr, kajkager og mænd (Ik’ ham jeg har haft de sidste 7 år) så vælger jeg altid de mest sølle fordi jeg syntes det er synd for dem – de skal både reddes, spises og nusses (til info, så tager jeg ikke patienter med hjem fra arbejde – selv om jeg syntes det er synd for dem).

Efter mange mislykkedes forsøg med, at købe palmer på DBA (læs hér), måtte jeg erkende, at jeg var nødt til at købe nogle lidt yngre og dermed mindre palmer. Plantorama var der en sød følger som forslog – så kærestemanden og undertegnede kørte på søndagstur til Hillerød og legede Hr. og Fru Danmark, sammen med resten af Nordsjælland (Hvor kan man i øvrigt købe meget grimt dimseri til haven). Plantorama var vanvittigt og jeg fes ukontrollerbart rundt – jeg pillede og duftede på samtlige planter.
Palmerne hos Plantorama var voldsomt fine, men også dyre til højden, så udover mine 2. sorteringsplanter købte jeg kun en lille bananpalme og en Bregne Aralie  (kan ses i mit indlæg hér – det er den højeste af planterne på chatollet). Vi drog så til Ikea i Høje Taastrup, hvor jeg havde gang i lidt mere plantefest og efter lidt overtalelse havde vi pludselig 2 palmer i vognen. Udover en tilsvining af denne lede trunte (læs hér), så nåede jeg også lige at involvere mig mentalt i en (stakkels) kvindes mislykkedes forsøg på at overtale hendes mand til, at de skulle have en palme på altanen – jeg havde lidt ondt af hende og havde lidt håbet på at hun demonstrativt havde taget palmen (under armen) og gået til kassen – PLANT POWER! Men jeg valgte ikke at have ondt af hende og i stedet være misundelig på hendes altan.

Vi købte følgende Palmer:

Kentia palmen (den uden stammer) koster 489 kr. og er ca. 2 meter høj. Den skal stå i minimum 15 grader og IKKE i direkte sollys. Om vinteren skal de vandes hver ca. 14 dag ( jorden skal helst være lidt fugtig) og sommeren skal de vandes flere gange om ugen. Gødning gives hver 2. – 3. uge. I snit fortælerr mine kilder, at Keniapalmen får 2-3 blade om året og at de kan bliver op til 3-4 meter høje. Anvend tempereret vand

DaddelPalme koster 279 kr. og er ca. 150 cm. Den er ikke lige så såbar overfor kulde, som kentiapalmen og tåler ned til 12 grader. Skal heller ikke have direkte sollys. Vandes og Gødes som Kentia Palmen. Anvend tempereret vand.

Husk at tjekke på Ikea’s hjemmeside om de forhandler palmerne. Ikea i Gentofte havde nemlig kun de små Kentaipalmer, da jeg tjekkede.

Der kommer styr på bloggens kategorier og indhold i weekenden. Beklager at det kan være lidt svært. at finde de rigtige blogindlæg 😉

For mere planteinspiration så se evt. de her indlæg:

DIY Avocado Træ ud af stenen //Min guide til trendy planter og pasning //40 Tips indretning med Planter //Planter på Badeværelset //Alternative DIY Potteskjulere //Fra tørreloft til Drivhus // BLAD Magazine – nyt dansk plantemagasin // Plantebyttedag d. 10 Maj i KBH // Hvordan får hurtigt en hængeplante // Kaktus i Kop og dåse // DIY Transparente Rammer med tørrede blomster // DIY planteophæng // Smukke Plante Illustrationer // Mit yndlings sted i KBH – Botanisk have //

•⋱◊⋰•

  • Reply
    Marie
    1. januar 2016 at 23:13

    Hej! 🙂
    Jeg har købt en “CHRYSALIDOCARPUS LUTESCENS” i ikea, men er lidt i tvivl om hvordan jeg skal vande og passe den.
    Hvordan gør du? 🙂
    Mvh. Marie

    • Reply
      Frøken Overspringshandling
      3. januar 2016 at 3:56

      jeg vander den ca. 1 gang om ugen pt og giver den gødning hver 3-4 uge 😀

  • Reply
    Katrine
    23. marts 2016 at 22:05

    Hej, hvor meget vander du? Er det en liter af gangen?

    • Reply
      Frøken Overspringshandling
      24. marts 2016 at 5:41

      Det passer meget godt 😀

Leave a Reply