LIFE

Velkommen Tilbage

12. januar 2019

Velkommen tilbage til min nye blog, som endelig er nogenlunde færdig.
Den har stadig lidt børnesygdomme hist og her, lidt font der skal ændres og en håndfuld småting, som sandsynligvis kun jeg selv bemærker ikke står skarpt. Og så er der telefon versionen, som der også lige skal kæles lidt mere for.

Men ih hvor er jeg bare glad for resultatet og ikke mindst for at I nu får en langt bedre læseoplevelse, uden at blive bombarderede af en masse reklamer og pop up’s.

En anden ting som jeg er virkelig glad for, er de lækre oversigter hver kategori nu har. Som f.eks. set herunder i kategorien “Travel & Wilderness Adventures”. Jeg synes at oversigten giver et virkelig fint overblik, som gør at bloggen måske kan servicere sig som et lidt mere overskueligt inspirations kartotek for jer.
Jeg mangler dog fortsat at kategorisere godt og vel 600-700 blogpost, så hvis der ser lidt fattigt ud hist og her… så er det simpelthen fordi, det altså er lidt tidskrævende at sidde med. For ikke at nævne helt absurd kedeligt.

Bloggen kommer indholdsmæssigt ikke til ændre sig dragstigt – udover at jeg virkelig har fået lysten, til at dele og skrive igen. Så I kan forvente lidt mere end bare de 4 blogposts om måneden, som jeg det seneste år har præsteret. “Nye klæder” giver altså fornyet energi og ikke mindst inspiration. Det kribler helt og det er altså virkelig rart at mærke, nu hvor bloggen nærmer sig en alder af 7 år.

Jeg elsker min bolig og natur oplevelse niche og jeg vil fortsat krydre med emner omhandlede bæredygtighed og livsstil. Og så har jeg lovet mange af jer, at begynde at skrive lidt om mit arbejde som sygeplejerske i akut psykiatrien. Jeg skal bare lige have fundet en måde at tilgå emnet.

Ellers, så velkommen til! Jeg håber I kan lide designet, lige så meget som jeg kan. Ris og ros modtager jeg som altid med kyshånd.

Og forresten, hvis I ikke allerede har bemærket det, så ligger jeg nu på .dk! Jer der har bogmærket mig med .com vil snart blive ledt direkte herover også, da jeg har valgt at købe begge domæner. Der er åbenbart bare lidt latenstid på systemerne 🙂

  • Svar
    Mie
    12. januar 2019 at 16:18

    Jeg absolut ELSKER din nye blog! Tillykke med den! Måske kommentarfeltet skal rykkes lidt op. Det er det eneste jeg kan sætte finger på ❤️🥰

    • Svar
      Copenhagen Wilderness
      12. januar 2019 at 16:19

      Tusind tak for ros og tak for det fine relevante input!
      Jeg er fuldstændig enig, så det vil jeg sætte en kyndig i gang med 🙂

  • Svar
    Louise
    8. februar 2019 at 11:15

    Stort tillykke Juila! Jeg undrede mig godt over hvorfor jeg ikke fik nye indlæg i Bloglovin. Så jeg har lige nogen indlæg jeg skal opdateres på 😀 Men hvor er her bare blevet fint! Igen stort tillykke med din “nye” blog.

    • Svar
      Copenhagen Wilderness
      8. februar 2019 at 11:37

      Tusind tak Louise.. <3 😀
      Jeg har faktisk fuldstænding glemt at tjekke op på Bloglovin' og om den er begyndt at følge med igen! Woops...

Svar