VORES TØRRELOFT

DIY: Min retro Sofa

19. november 2012

Jeg fandt denne fine sofa fra 1950’erne på Lauritz.com og jeg måtte bare eje den. Den stod i deres Showroom i Hamburg og jeg frygtede, at nu hvor jeg havde vundet budkrigen til en “iorden” pris, så ville jeg nok få en enorm fragtregning. Jeg kontaktede derfor nogen af de transportfirmaer, som er tilknyttet Lauritz og fandt ud af, at det er billigere at få transporteret møbler fra Tyskland end det er fra jydeland – Hurra !!! Og hjem kom sofaen til 300 kr 🙂

Sofaen trængte til en ordenligt omgang, hvis den skulle kunne klare 60 år med mig og veninderne siddende i den og drikke kaffe eftermiddagene lange – så i gang gik jeg og hermed følger en lille DIY-guide…

Photobucket

Overstående billeder er fra Lauritz.com – det var dem der “solgte” mig  🙂

Photobucket

Step by Step….

Step 1: Først sleb jeg alt malingen af benene. Jeg brugte sandpapir korn 60 til den grove del af slibningen, hvorefter jeg brugte korn 220 til finslibningen

Step 2:  Så vaskede jeg benene med trærens.

Step 3:  Efterfølgende vaskede jeg benene af flere gange med vand, for at sikre at alt træ-rens og træ-støv var væk.

Step 4: Tilslut gav jeg benene træpigment. Jeg valgte en mahogni farve, som jeg malede på med en pensel over et par timer, indtil jeg syntes det havde den rigtige farve ( 4 x skulle der til før jeg var tilfreds).

Træpigmenten er købt hos Maling.dk i deres butik på Nørrebrogade for et 1 år siden. Men jeg er sikker på at man også kan købe de andre steder. Der findes et utal af farver, hvis mahogni ikke lige er sagen.

Photobucket

 

Da benene var færdige gik jeg igang med læderet…

Step 5: Gnub Prestige Cleaner fra Ohmann grundigt ind i læderet med en blød klud. Jeg var overrasket over hvor beskidt min sofa var !!!! Sørg for at gnubbe sofaen helt tør med en ny klud. Prestige Cleaner pris: 98 kr

Step 6: Gnub Prestige Care fra Ohmann (Balsam) ind i læderet med en ren blød klud. Og lad det tørre i 2-5 min. Dette produkt er HELT fantastisk og gjorde læderet blødt og smidigt igen. Dybe furer blev rettet ud og læderet så helt fantastisk ud igen. Dette produkt kan også anbefales til sko og tasker der har brug for lidt nyt liv . Prestige Care pris : 148 kr

Step 7: Gnub Prestige Renovator fra Ohmann(Sort farve)ind i læderet – IGEN med en blød ren klud. Og lad det tørre i 15 min. Puds efterfølgende læderet – lidt li’som når man pudser sko. Ved behov giv da, læderet en omgang farve til.  Prestige Renovator pris : 198 kr.

Læder produkterne forhandles hos Skindhuset ved Købmagergade. Jeg valgte nogle lidt dyre produkter. Men det viste sig heldigvis at produkterne er meget drøje i brug og at der er til mange flere behandlinger.

Har man ikke lyst til at bruge så mange penge på at sætte sit møbel i stand, men gerne vil have et godt resultat så har jeg hørt at Ikea’s læderpleje ABSORB skulle være rigtig godt! Læderfarve i mange prisklasser forhandles i de fleste skindbutikker.

Vil man spare yderligere penge kan man desuden springe sandpapir korn 220 over, skippe step 2 og bruge sæbevand i step 5.

Photobucket

Jeg håber i kunne bruge min guide til noget og  hvis i har spørgsmål er i selvfølgelig velkomne til at spørge 😉
Follow on Bloglovin

  • Reply
    megetmeremajken.bloggersdelight.dk
    15. januar 2013 at 13:18

    ej hold nu op hvor er din sofa flot, jeg får bare lyst til at løbe ud på jagt efter en magen til! jesus og jeg skal slet ikke bruge en sofa!! hm men nu har jeg lige luret din side ud for diy ideer og hvor er du god, tænker om du ved om man kan male creme læder stole om til helt hvide læder stole(krom stel), nu hvor du er sådan et geni 😉

    • Reply
      froekenoverspringshandling
      18. januar 2013 at 7:42

      Iii tak skal du have – man kan aldrig ha’ for mange sofaer 😛
      Hvid læderfarver er svær at arbejde med, hvis læderet i forvejen ikke er bleget hvidt. Men hvis det er en lys creme, kan du måske godt,med lidt læderdækfarve. Jeg vil forslå dig at gå ned i Skindhuset i Skindergade 6, i København og evt. tage et billede på din tlf af stolene og vise dem det. De er super dygtige til at vejlede. Eller send evt. en mail til dem på info@skindhuset.dk – med billedet. Så kan du shoppe fra deres online shop 🙂 Held lykke… håber at se billeder hvis det lykkes 🙂

  • Reply
    Sophia
    10. juni 2013 at 4:40

    Jeg anede ikke en gammel sofa havde så meget potentiale. Jeg var sikker på at du ville ombetrække den. TAK for oplægget! Det er en kæmpe inspiration og meget lærerigt! 🙂 Og super lækker blog i øvrigt 🙂

    • Reply
      froekenoverspringshandling
      10. juni 2013 at 8:13

      Selvtak hehe – knofedt for the win 😀

  • Reply
    Emma
    2. december 2013 at 12:23

    Ved du hvad mærke og model din sofa er? Og hvor man evt kan finde lignende? Super godt arbejde du har gjort med den :-))

  • Reply
    Peter Amdrup
    25. april 2014 at 11:10

    Flot guide, Cleaner koster 98,00 – Husk man ikke må bruge læderfedt på lædersofaer.

    • Reply
      Frøken Overspringshandling
      25. april 2014 at 13:06

      Tusind tak 🙂 Tjek prisen er rettet. Men jeg har da heller ikke brugt læderfedt?
      Har i produkter som kan farve nu kamelfarvede/ orange hynder fra en Wegner sofa sorte?

  • Reply
    rikke
    25. maj 2014 at 13:00

    Wow en fin sofa! og så fint istandsat! Jeg har selv forelsket mig i en sofa i tyskland (på ebay), og vil lige høre dig om du husker hvilket firma du brugte til at få den transporteret til KBH?
    god søndag 🙂

    • Reply
      Frøken Overspringshandling
      25. maj 2014 at 13:07

      Ih tak 🙂 jamen jeg brugte enten JH Transport ApS eller O.Hvejsel, kan desværre ikke finde kvitt.for at bekræfte hvilken af de 2. Men tror måske jeg betalte 675 kr. Jeg ved dog ikke om det var et tilbud fordi firmaet samarbejder med Lauritz.com. pøj pøj med det 😉

      • Reply
        rikke
        26. maj 2014 at 10:24

        tak 🙂

  • Reply
    Henriette
    21. september 2014 at 13:38

    Super flot resultat. Jeg skal selv igangværende med at om farve en gammel 3personers retro lædersofa. Den ser noget større ud end din. Så jeg ville lige høre hvor meget læderprodukter du brugte. Går ud fra at jeg nok skal bruge noget mere. Mvh Henriette

    • Reply
      Frøken Overspringshandling
      19. oktober 2014 at 3:47

      Jeg brugte en rens, halvanden farve dunk og halv balsam 😀
      Håber du har fundet ud af det? Undskyld for det længe ventede svar 😮

  • Reply
    Morten
    8. november 2014 at 17:15

    Hej. Smittede farven af læderet efterfølgende? Og hvis ja, hvor længe? Bedste hilsener Morten

    • Reply
      Frøken Overspringshandling
      10. november 2014 at 6:58

      Hej Morten…det gjordet det OVERHOVED ikke. Har brugte forskellige læder produkter til mine projekter og jeg har aldrig oplevet at det smitter af. Der skal bare et/ flere tynde lag på a la når man pudser sko – og efter et par timer/ 1 døgn er suget helt ned og siddeklart 😀

Leave a Reply