VORES TØRRELOFT

DIY: Trafiklys lampeskærm

20. november 2012


Hermed følger en lille guide til hvordan man let kan give sine lampeskærme et retro-pift. Jeg beklager den ringe billede kvalitet;)

 

Photobucket

A. Lampe “pruttet” billigt ned i antikforretning på Ravnsborggade. Lampeskærmene var meget medtaget, så jeg brugte lidt gennemsigtigt tape for at få dem til at hænge sammen igen. 

B. Jeg købte plastbånd fra Panduro Hobby til at beklæde de grimme skærme med. En rulle koster 49 kr og fås i farvene på nedstående billede. Man kan også godt bruge almindeligt satin/velour bånd.
Photobucket

 

C. Mål estimeret mængde bånd af  til lampeskærmen. Det kan godt være lidt svært at vurdere mængden, da den jo afhænger af lampeskærmens størrelse og af hvor meget man ønsker at båndene skal overlappe hinanden. Jeg valgte at klippe “okey” lange stykker af , hvilket svarede til at jeg 3 gange skulle binde nyt bånd på endestykket for at have tilstrækkeligt. Sørg for at lave knuderne helt oppe i toppen af lampeskærmens inderside, da knuderne vil fremstå som mørke skygger, når lampen er tændt.

Start i toppen på indersiden hvor du har placeret den første knude og træk båndet ned over lampeskærmens forside og om på bagsiden og dernæst ud igennem toppen igen – forsæt denne procedure indtil du er nået hele vejen rundt om lampeskærmen. Sørg hele tiden for at trække godt i båndet så det siddet stramt. OBS båndet kommer let til at sno sig på lampeskærmens inderside – så hold hele tiden øje og få det rettet ud med det samme – det er SÅ SURT at skulle pille arbejdet op igen! Been there done that, da jeg lige blev lidt for overmodig og følte at det bare kørte godt derud af.

D. Det kan godt være noget rigtig pille arbejde og lidt svært i starten – men når man først er kommet igang så går det super let og  TADAAAAh så har man 1 stk lækker retro lampe med lækkert 70’er porno-lys 🙂 Jeg blev dog lidt træt af det røde lys efter lidt tid, så den skærm nr. 2 fik også sort plastbånd.

Gider man ikke lige pille ved det selv – så laver den rare mand hos HotKotyr på Nørrebrogade 76 lampeskærmene i alle mulige farver. Jeg mener det er 1 for 400 kr og 2 for 600 kr. Han sælger også trafiklyslamper – men de er temmelig dyre. Så kast jer ud i at støve en op på DBA eller andre steder 🙂 Det behøver jo sådan set heller ikke være en trafiklyslampe  ALLE lampeskærme kan jo få retrolooket 🙂
Photobucket

  • Reply
    blogbymaria
    20. november 2012 at 11:42

    Ej hvor fedt 🙂 cool indlæg !

    • Reply
      froekenoverspringshandling
      20. november 2012 at 12:54

      Mange tak ska’ du da have 😀

  • Reply
    Lars
    13. november 2013 at 11:44

    Hvad skal du have for at lave 3 skærme for mig ?

Leave a Reply