I morges (her) sad jeg og var fortørnet over min egen erkendelse af, at jeg ikke kan købe cantuccini til min alt-overskyggende-vigtige-daglige kaffe, fordi jeg ALDRIG nogensinde ville kunne begrænse mig selv til, at kunne nøjes med at sidde og hygge-krumme med bare én enkelt lille cantuccini, som man gør det på en café (æsken ville være tom efter 2 dage – maks!). Jeg ved egentlig ikke lige, hvordan jeg endte med at konkludere, at hvis jeg bagte nogle selv, så ville jeg kunne styre mit ædeflip? Anyways, bagt det har jeg i dag – udover at pynte op med de fineste custommade puder, jeg har fået lavet af min designer veninde (lækker mørkegrøn uld og sort læder – de er PIVlækre) og spraymale en lampe (billeder kommer).
Cantucinni smager så skønt til kaffen og til det Italienske Vin Santo, som er en dessert vin. Cantuccinierne dypper man i Vin Santoen – så lækkert!
Det er jo eddernemt, at lave cantucinni – så jeg lavede 2 slags: nogle med appelsinskal og nogle kun med vanilje. Så hermed følger en lille opskrift.
500 gram mel, 320 gram suker, 4 æg, 2 tsk bagepulver, 5 tsk vaniljesukker, 55 gram smør 2 knsp salt, 400 gram mandler.
Overstående æltes sammen til en stor klump. Man kan med fordel ælte dejlen sammen og først hælde mandlerne i til sidst, da de er svære at ælte med rundt. Stil dejklumpen i køleskabet i 30-45 min. (dette fordi dejen bliver SÅ klistret og usamarbejdsvillig, af at blive varmet op i hænderne, når man ælter).
Tag halvdelen af dejen og bland revet skal fra 1 økologisk appelsin i, samt saften fra halvdelen af appelsinen. Lav 4 ca. 25 cm lange pøller, som ca. er 6-7 cm bredde, tryk dejen lidt flad (a la 2-2,5 cm tyk).
Bag i ovnen på 200 grader i ca. 15 min.
Øverst i ovnen er appelsinendejen.
Tag kagerne ud af ovnen og lad dem køle i 5-6 min.
Skær ca. 2 cm brede cantuccini ud med en skarp kniv. Skær skråt.
Læg cantuccinierne på bagepladen igen og bag dem i ca. 12-15 min. til de har en gylden skorpe.
Lad dem køle helt af på en rist.
•⋱◊⋰•
3 Comments
Tinne Højrup
2. april 2015 at 13:14Tænker lidt på om det er vanillieSUKKER og ikke vanilliepulver du har brugt. Min blanding af bagepulver, salt og vanilliepulver blev ganske mørk i farven da vanilliepulver er helt mørkebrun. Nå jeg kaster mig ud i det og bruger valilliesukker istedet for. Tak for god blog.
Frøken Overspringshandling
2. april 2015 at 20:55HAHAHA åh for pokker – jah der skal sku da vaniljeSUKKER i. Beklager den mislykkede dej !!!
Det er hermed rettet – TAK 😉
Når nu vi er ved “vanilje” – så tror jeg bestemt at lidt ekstra vanilje eller lidt vaniljestang, ville være lækkert at tilføje. Eller Chokolade 😀
Ilse
6. april 2015 at 17:29Åh jeg elsker Cantuccini. Har lige spist to. Jeg skynder mig at lukke posen 🙂
Og så faldt jeg over din blog med en opskrift. Den skal helt afgjort afprøves.
God påske.