Ferm Living‘s A/W 15 kollektion er snart at finde i butikker, men imens vi venter, kan vi passende snuse lidt i kataloget.
I “The Living Collection” er der, som i de tidligere kollektioner, fokus på kvalitet, former og farver, alt bragt sammen i en minimalistisk og nordisk symbiose.
Kollektionen indeholder bl.a. både en sofa og en daybed, der begge lanceres i en bomulds- og uldversion. Der er i denne kollektion, igen et stort fokus på puder (puder=hygge=Danmark). Denne gang er det de monotone farver, som puderne kommer i, som jeg synes er værd at bemærke; bordeaux, karry, de grå toner og rosa vil give enhver efterårs stue en varmt touch.
En ting som jeg er særligt glad for er, at stentøjserien Neu er blevet udvidet med bl.a. en stor kop, en bakke og en lille skål. Det Bauhaus inspirerede stel er nemlig en af mine all time favoritter fra Ferm LIVING.
No Comments