Ikke-kategoriseret

◊ DIY Retro Wallhanger

10. februar 2015


⋘•◊▲◊•⋙

Trendy Wallhanger

⋘•◊▲◊•⋙

Som lovet her kommer hermed en DIY på min wallhanger ( Wallhanger/vægtæppe..bla bla..vægtæppe lyder bare så ” brunt” og ” tørt”, så jeg kører med benævnelsen ” wallhanger). Den har taget under 2 timer, at lave og er mit første forsøg nogensinde – Jeg er fuldstændig grebet af at lave knuder og jeg hader, at jeg nok ikke får tid til dimse idag, da jeg både skal i dagvagt og nattevagt – det søde sygeplejerskeliv. Men jeg har booket vagtstuen på hospitalet, så måske jeg får macramé’et lidt inden nattevagten.

Billederne er desværre i svingende kvalitet, da jeg tilsyneladende er overbevist om at mit kamera kan køre uendeligt, uden at blive opladet ?!

For yderligere inspiration, søg på Pinterest ” Macramé wallhanger” der er nogle virkelig fine imellem.

 photo 4d6a6a07-eff5-432b-9313-1972c0d068d7_zps4836cad3.png Wallhangeren kan styles på 2 måder.

 photo e92d9af3-c391-4931-849e-5b4e76f893e7_zpsdf762b00.png


⋘•◊▲◊•⋙

Materialer

⋘•◊▲◊•⋙

 

  • Garn fra Panduro Hobby: Molly 12 kr. pr. nøgle (Hér).
  • Tykt Garn Panduro Hobby: Elvira 54 kr. pr. nøgle (Hér)
  • Blomsterpinde 40 cm Panduro Hobby: 49 kr. for 30 stk. (Hér). Jeg har også brugt kortere pind. Den måler ca. 25 cm og kan også fås i en pakke i Panduro Hobby (Den forhandles bare ikke på hjemmesiden).
  • Sort Sprittush (til at male træpinden ude i tipperne med, hvis man ønsker sort look som min).
  • Guld spraymaling (hvis man ønsker, at den korte pind skal være guld).
  • Saks.
  • Målebånd

 

⋘•◊▲◊•⋙

Forberedelse

⋘•◊▲◊•⋙

 

  • klip 30 sorte snore af længden 70 cm
  • klip 20 grønne snore af 70 cm
  • klip 20 karry snore af 26 sm
  • klip 12 sorte snore af  26 cm
  • klip 4 råhvide snore af 200 cm
  • Spraymal træpind med en guldspray. Følg anvisning på dåsen ift. tørretid. Men minimum 2 timer før pinden skal bruges ( Eller kan tørretiden hjælpes med vej med en hårtørrer ;))

Det gør ikke noget, at snorerne ikke er præcis lige lange. Det ser faktisk ret charmerende ud når de ikke er. Ellers kan man sagtens klippe Wallhangeren til, når man er færdig;)

⋘•◊▲◊•⋙

 Mounting Knot

⋘•◊▲◊•⋙

Næsten hele Wallhangeren er bygget op omkring “Mounting knot” – den er eddernem og derfor bliver man lynbørge færdig. Jeg har brugt amerikanske tutorials, så derfor er alle knuderne benævnt med amerikanske navne. Og så syntes jeg i øvrigt,  at omtalte knude oversat til “påstigningsknude lyder skørt 🙂

 photo 1-DSCF2826_zps7e570d78.jpg

 photo 1-DSCF2828_zps8ec1c341.jpg

 photo 1-DSCF2829_zps4bbef9de.jpg

 photo 1-DSCF2830_zps370daa35.jpg

 photo 1-DSCF2831_zpscae90db5.jpg

Stram til…

•⋱◊⋰•

 photo 1-DSCF2832_zps02b71ab7.jpgFortsæt med at lave Mounting Knots side om side

•⋱◊⋰•

 photo 1-DSCF2834_zps4a07fe98.jpgFå minutter efter er de 30 snore på pinden. Sæt nu 10 grønne snore på, på hver side af den sorte “klump”.

⋘•◊▲◊•⋙

Montering af Pind Nummer 2

⋘•◊▲◊•⋙

 photo foto1-17_zpsc45c3e31.jpg

 Nu skal guldpinden monteres (papiret er bare for at gøre det mere tydeligt, hvad jeg laver).

•⋱◊⋰•

 photo foto3-13_zps120925c8.jpgNu er første knude næsten færdig og så skal der strammes (juster pinden, så den har den afstand fra den lange pind, som du ønsker).

•⋱◊⋰•

 photo foto5-5_zpsb03ecd05.jpg

Der strammes og nu skal den anden knude laves (En knude er ikke nok til, at holde pinden, når der kommer vægt på).

•⋱◊⋰•

 photo foto4-9_zpse4f9a510.jpg

En helt basic knude laves oven på den anden og der strammes. Dette skal gøres 2 gange mere for at pinden ikke tilter. Afstanden bestemmer man selv.

•⋱◊⋰•

 photo foto-7_zpsa40d2696.jpgSådan ser det ud. Pinden ligger lidt skævt på billedet, men det kan sagtens justeres 😉

•⋱◊⋰•

 photo foto-9_zps55b83b2b.jpgSå skal der laves “Mounting knots” igen. Alle de karrygule snore monteres på guldpinden.  5 sorte tilføjes på hver side af den karryfarvede “klump”.

⋘•◊▲◊•⋙

 Twist Knots: Det hvide garn over guldpinden

⋘•◊▲◊•⋙

Nu skal de tykke råhvide snore monteres med Mountain Knots på hver side af de grønne snore – 2 på hver side. Der skal laves 15 “Twist knots” (De 15 Twist Knots passede med den afstand jeg har placeret guldpinden på – antallet af Twist Knots, afhænger altså af afstanden). Jeg vil forslå jer at se denne video fra 4:35 min. Her forklarer hun “Twist Knot” MEGET mere pædagogisk, end hvad jeg kan gøre med billeder. Når det passende antal Twist Knots er lavet, stikker man Twisteren igennem pinden på hver side og lav 3 mere.

⋘•◊▲◊•⋙

Blomster/søstjerne: det hvide garn under guldpinden.

⋘•◊▲◊•⋙

Min wallhanger har 1,5 blomst (det ligner måske lidt mere en søstjerne). Blomster/søstjerner er også eddernemme at lave: se denne video fra 3:37 min. Først vises, hvordan knuderne laves (4 stk. på min) og efterfølgende fra 5:03 min. laver søstjernes “ben” ved at “connecte” de 4 hvide snore – faktisk er det knuderne som danner benene. Så hvis man er fast-learner, kan man nøjes med, at se fra 5:03.

Det står en fuldstændig frit for afstanden og højden på knuderne. Man kan let justere og let pille knuden op, hvis den sidder forkert.

Når blomster/søstjerne er færdig, klippes garnenderne til…. FÆRDIG 😉

    Svar