◊
Vores Rungsted-Rollator Aka. vores minibar på hjul .
Jeg har aldrig rigtig været specielt begejstret for blomsterbuketter fra Blomsterbiksen eller “bundtblomster” fra spanden i Fakta. Jeg syntes de er alt for tunge og meget u-hverdagsagtige. De er “stive i det”og dyre. I øvrigt er det som om, at det er aftalt spil, at ingen af blomsterne i en buket, har tænk sig at leve lige længe. De dør i forskellige hastigheder – så buketten er som regel allerede grim dagen efter, fordi rosen ofte har sat sig for, at være den første der kradser af.
Hvide roser, med mindre det er luksusversionen, bliver hurtigt gule og brune. Røde roser… åh hvor jeg dog HADER røde roser
En anden planteblomst jeg har det stramt med er Hyacinter. Faktisk har jeg det rimelig ærgerligt med alle planter der har løgene over jordskorpen. De er muligvis et kæmpe forårssymbol herhjemme, men de er knapt så fine i min verden. Og så lugter de ovenikøbet :p
Min kæreste ved godt, at jeg hellere vil have en plante med rødder og jord, end en blomsterbuket. Men da jeg blev færdig som sygeplejerske sidste år, fik jeg dog både en buket efter overstået eksamen og til min dimension (ingen røde roser). Men det var også kun fordi, det ville have set fjollet ud, at stå med en potteplante under armen på klassebillederne. At jeg elsker potteplanter kan ingen vidst være i tvivl om (her, her, her, her, her, her, her, her, her, her, her, her, her, her og der MANGE flere indlæg :)).
For at vende tilbage til det, jeg egentligt havde besluttet, at indlægget skulle handle om: nemlig et tip til blomster køb (fordi jeg hader jo faktisk slet ikke blomster, kun store buketter), så har jeg længe købt 3-5 enkle blomster af gangen, hos min blomsterpusher. Få enkle blomster i en vase eller i flaske, er edder yndigt og simpelt: LESS IS MORE. Og så er det så hyggeligt, at stå og pege de enkelte blomster ud man vil have. Lidt ligsom når man står med “bland selv slik”.
Lige for at tilføje indlægget lidt blomsterkærlighed: jeg ELSKER vilde blomster og skovbundsblomster: Hvide Anemoner og violer.
PS: Hvis du møder mig i min lokale Fakta, vil jeg gerne dele et bundt fra spanden – Jeg har MobilePay 😉
Den transparente egetræs billedramme, som man lige kan ænse på det øverste billede er fra danske Moebe. Den kan købes her, Flora Danica plakaten kan findes via det hér link og Lyngbyvasen hér. Min labelmaker, som jeg har brugt til mine karafler er fra Panduro Hobby (hér). Rullebordet er fra en antikbutik i Sankt Hans Gade og nogle af karaflerne er fra loppemarkeder imens andre er nye.
Jeg har i øvrigt lavet en DIY på min sorte akvarelvæg, den kan ses hér.
•⋱◊⋰•
Indlægget indeholder affiliatelinks.
5 Comments
Alberte Aja
20. marts 2015 at 18:11Jeg er enig med dig, angående bundne buketter. De ser så malplacerede ud i et rum og ja, så er det bare så kedeligt og upersonligt.
Men jeg er ikke enig med at hyacinter er grimme. Jeg synes de er så hyggelige, især her om vinteren og i det tidlige forår. Med lidt mos omkring eller i et glas (hvor man kan se alle rødderne) er de virkelig pæne. Jeg køber dog altid kun de hvide, da de andre farver er liiige lidt for prangende.. Og så dufter de da herre godt! 😉
Frøken Overspringshandling
20. marts 2015 at 18:27Nemlig 😉
Haha…jeg ved ikke hvorfor jeg har det sådan med hyacinter – vi har det bare “stramt” sammen. Jeg har ellers virkelig arbejdet på at kunne lide dem. Men det er som om, at jeg altid glemmer at vande dem 😛
Sofie kirkeby
20. marts 2015 at 20:12Jeg deler dit had for almindelige røde roser! Da jeg blev student bad jeg om bonderoser istedet for de klassiske røde langstilkede roser! Har også tydeligt bedt min kæreste om ikke at købe netto-roser 😀
Frøken Overspringshandling
20. marts 2015 at 21:18HAHAHA.Jah det er bare så meget klicé-“hed” og trivielt over røde roser. Yes plante-stigmatisering ;P
Rikke
22. marts 2015 at 17:01Hyacinter lugter ikke lidt, men MEGET!! Kan simpelhen ikke klare at de kan forpeste et helt hjem.. 😉
Men du har ret med Netto/fakta roser, de er allerede trætte at se på i posen, på vej hjem!!