Der er masser af H.J.Wegner møbler at finde. Hér en sofa, men der også virkelig mange sovesofaer, stole og sofaborde.
I dag kørte kærestemanden og undertegnede en lille tur ud på Refshaleøen til loppemarkedet i B&W Hallerne. Loppemarkedet har eksisteret i rigtig mange år ude i de gamle, rå og forfaldne, men også virkelig smukke haller.
Jeg var egentligt ikke på jagt efter noget specielt i dag. Jeg ville bare snuse og blive inspireret af de lange række af især stablede teaktræsmøbler, rummende alt fra de “store” arkitekttegnede til de helt ukendte.
Der er møbler til alle niveauer af “handyness”; alt fra vedligeholdte og renoverede møbler til dem der bare skal have lidt olie, til dem der både skal have sandpapir, olie og nyt betræk. Priserne afhænger selvfølgelig af møblet og møblets stand og man kan sagtens tillade sig at “prutte om prisen” selv om mange af møblerne og dimserne har prismærker.
Jer der har fulgt med i mine “Stories” idag ovre på Instagram (@copenhagenwilderness) har forhåbentligt lært af min dumhed, trods min “rutinerethed” med at gå på loppemarkeder! I kan stadig se min stories derovre 😉
Loppemarkedet har KUN åbent i weekenderne i lige uger – fra kl. 10:00 til kl.16:00.
Refshalevej 163, 1432 København
Holder pause i en af sofaerne – der ligger en café lige ved siden af hallerne og der serveres “hotdogs” ved indgangen til hallen, hvis man er til sådan én 🙂
Hvis man er glad for Kai Kristiansen stole, så er der VIRKELIG mange at finde herude!
I midten af hallen står der en masse containere og oven på dem er der lavet en helt “etage” med stole…virkelig mange stole…
Der er så ufattelig mange smukke skænke herude…i alle højder og længder.
Det her skrivebord til 6000 kr. ville jeg gerne have med hjem. Jeg vil virkelig gerne have et fristående skrivebord, med opbevaringsmulighed på “bagsiden”… det havde denne.
Her var den smadrede væg der stjal mit hjerte.
6 Comments
Marie
11. september 2016 at 19:39Skrivebordet designet af Kai Kristiansen.
De kommer tit til salg på Lauritz.com. Man kan lave en søgeagent, så bliver man notificeret når der kommer et.
Der plejer de at gå for det halve, afhængigt af standen.
Jeg er selv helt vild med spejl baren i siden.
Frøken Overspringshandling
12. september 2016 at 6:14Lige præcis er det KK. Jeg bød år tilbage på et, men jeg vandt det desværre ikke – tror vidst også jeg lavede indlæg omkring det haha..mit smertens skrivebord:P Jeg havde faktisk glemt alt om det skrivebord lige indtil i går (fortrængelse much:p)
Teresa
13. september 2016 at 15:16Hvordan er prisniveauet? 🙂
Frøken Overspringshandling
14. september 2016 at 13:29Det er lidt dyrt…men der er også mange arkitekttegnede møbler – så det er forventligt. Jeg havde dog ikke problemer med at “prutte”.
Men hvis man har tiden, tålmodigen og is i maven vil DBA / Lauritz i nogen af tilfælde godt kunne betale sig. Det er i hvert fald inspirerende at gå derude og kigge 🙂
Josephine
13. september 2016 at 18:43Der er sååå meget fedt derude! Men jeg synes det er alt alt alt for dyrt. Og når jeg har prøvet at prutte med priser bliver der virkelig sendt nogle sure bemærkninger. Hvilket er mega øv, for der er virkelig noget guld!
Frøken Overspringshandling
14. september 2016 at 13:30Jeg var heldig med dem jeg pruttede med 😛
Men jo det er rigtig at mange kan være med heldig på DBA/Lauritz hvis man er tålmodig og har is i maven 😛