VORES TØRRELOFT

Reklame: Julebordet og hjemmelavede Churros

1. december 2017

Reklame for ELLOS

elloschristmas-1Så blev det den første december og jeg befinder mig som sædvanligt i lidt af et limbo mellem, at være bag ud med julepynten ift. gennemsnittet og egentlig ikke være så voldsomt et juleoppynte-gemyt af natur. Men jeg ELSKER jul! Mest af alt den nærvær den bringer med sig med familie, venner – og nougat. Alle tager sig lidt bedre tid til at være sammen i julen. Det er implicit. Og selv om man føler, at man farer rundt og december er overstået på et splitsekund, modsat oplevelsen af en 3 måneders jul som barn, så har vi travlt fordi vi ser hinanden og vil glæde hinanden! Og det er egentligt ret fint synes jeg! Det er måske noget man skal huske sig selv på når rødkålen brænder på og oplevelsen af at “hele julefrokosten er ødelagt” melder sig eller når man slår sig selv i hovedet fordi man ikke synes, at gaven den 2. søndag i advent til arvingen eller manden er “kreativ nok“. Det er så dumt, at have lige det fokus! Det er nærværet og hyggen der tæller og ikke de ustrøgede servietter på julefrokostbordet! Det er sådan en irriterende kliché at fyre af, dét dér med, at det ikke handler om alt det materialistiske og rammerne! Men det er jo sandt, så derfor får det lov til at stå.

SLAP AF OG HYG DIG” er mit december motto 🙂

Juleoppytning er som nævnt ikke en disciplin jeg ligger søvnløs over, da jeg er tilhænger af den mere diskrete julepyt – less is more – I ved! Måske det bedre kan beskrives som en “vinteroppytning”, med undtagelse af et par enkelte glaskugler, et kalenderlys og lidt gran.
Med det sagt så blev jeg fornyeligt stillet udfordringen at dække et julebord for ELLOS, med nogle af deres fine nye ting fra julekollektionen. Jeg besluttede mig for et bord der ikke skulle bringe stress og jag. Et der kun ville tage et splitsekund at dække og som emmer af afslappede organiske elementer. Desuden er jeg tilhænger af ting der også kan have en funktion udenfor julemånederne. Så derfor er jeg bevidst gået efter elementer, der hver for sig ikke oser “julestemning”, men som sammen skaber den og dermed har et formål efter december!

Vi skal ikke selv afholde julefrokost i år, så det gav ikke mening for mig at dække et “rigtig julemiddagsbord“. Til gengæld har jeg lovet mig selv, at afholde en jule-eftermiddag med et par veninder. Bare et par få timer efter arbejde med juledesserter og hygsomhed.

…også skal vi have Churros eller “Spanskrør”! Jeg ELSKER Churros! Så igår kastede jeg mig ud i at lave dem og det gik aldeles fremragende! De er virkelig nemme at lave og det tager ingen tid! Opskriften er i bunden af postet.

elloschristmas-1-13Jule-eftermiddagen med veninderne skal udelukkende være i jule-desserternes ånd! De førnævnte Churros tænker jeg at servere som en lille forret, til at sidde og snacke i med diverse dyppelse: Chokolade/lakrids sovs, kokos/ingefær creme og saltet karamelsovs. Dernæst en Risalamande, som laves dagen før med dertilhørende mandelgave og måske en raw cake til dessert (tips til raw cake med “strejf af jul” modtages gerne). Og så måske en flaske vin eller en god stærk Glögg. Min gamle chef på Café Diamanten, i Gammel Strand, laver verdens BEDSTE Glögg!!! Jeg siger jer at den er god – og stærk! Så den skal jeg uden tvivl ned og købe lidt af.

elloschristmas-1-16Churros minder mig om jul i vores storby og Tivoli. Det er sådan et minde der hører voksenlivet til, fordi jeg tror alligevel at jeg var ret gammel første gang jeg smagte dem!

elloschristmas-1-6

elloschristmas-7Den smukke lysekrone i guld er også fra ELLOS HOME. Den har fået plads i en krog hvor der ikke er særlig meget trafik.

elloschristmas-1-27Den første julepude har ramt tørreloftet – en smaragdgrøn drøm med broderi i guld.

elloschristmas-1-20Juletræskæden valgte jeg, da den har en masse “arme”der udgår fra en ring, hvilket gør det muligt at sprede julelyset i alle retninger. Jeg kom lidt til at tænke på, at kæden måske kunne bruges over en sengehimmel som disse, hvis man har sådan en. Det ville bestemt være fint!

elloschristmas-1-3

elloschristmas-1-24Den rå terracotta kant er en super fin detalje på Bloomingville tallerkenen.

elloschristmas-1-31Fad i flettet søgræs fra ELLOS HOME’s egen kollektion

elloschristmas-1-19De sorte krus har et bølget og ujævnt look og så ligger de helt fantatisk i hånden! De er rummelige og udgør derfor en fantastisk sofa-kartoffel-kop!

elloschristmas-1-12Tallerknerne fra Bloomingville er desværre udsolgt hos ELLOS. I mellemtiden er disse et godt bud på et alternativ eller disse nistrede tallerkerner, der også passer helt perfekt til de bølgede krus.

elloschristmas-1-4De rustikke gafler og knive i rustfrit stål er fra ELLOS HOME’s egen serie og stofservietterne i mørkegrøn er fra Himla.


C H U R R O S    I   B R U N E   P A P I R S P O S E R


Churros kan serveres på mange forskellige måder; de kan formes som pinde eller kugler og med uendelige muligheder af tilbehør.

Denne portion Churros valgte jeg, at servere drysset med sukker. Til min jule-eftermiddag vil jeg lave en omgang, drysset med både sukker og kanel, for at gøre dem endnu mere “julede” og så overvejer jeg kraftigt at dyppe nogle af dem i smeltet chokolade.

elloschristmas-1-17Det er en hyggelig lille nem snack, serveret i brune papirsposer – en fin lille velkomststarter på bordet.

elloschristmas-1-14

Ingredienser

  • 2,5 dl vand
  • 25 gram smør
  • 25 gram sukker
  • 1,5 tsk. vaniljesukker (lidt ekstra vanilje gør underværker)
  • 1 nip salt
  • 180 gram hvedemel
  • 1 æg

Sukker og kanel til at drysse med

Fremgangsmåde

Bring vand, smør, sukker, vaniljesukker og salt i kog. Tag gryden af varmen. Tilsæt hvedemel med elpisker. Tilsæt æg og rør dejen til den er jævn og glat. Tilsæt vand 1.ml af gangen, hvis dejen er for fast til at komme ud gennem en sprøjtepose. OBS; dejen skal være fast, men den må ikke kunne “dryppe” ud af sprøjteposen.

Varm 1 liter solsikkeolie op i en gryde til ca. 170-190 grader og pres med sprøjteposen “pindene” ud på den ønskede længde. Klip af med en saks. Indtil man lige har fornemmelsen af hvor hurtigt det går med at få dine Churros gyldne, vil jeg anbefale at man laver få af gangen. Husk at vende dine churros i olien og sørg for at tænde/slukke for varmen, da olien hurtigt kan blive for varm og lynstege din churros uden på, uden at stege dem færdige i midten. Læg dine Churros på køkkenrulle og en rist. Drys med sukker imens de stadig er varme, så sukkeret sidder bedre fast.

Spises med nutella, hjemmelavet saltet karamelsovs (søg på mine Mini-pavlova’er for at få opskriften), flormelis eller kokoscreme med ingefær (Sæt kokosmælk i køleskab natten over). Hæld vandet fra så kun den tykke masse er tilbage. Pres lidt frisk ingefær eller lime ,i sammen med lidt sukker. Pisk massen luftig.

TIP: Churros er bedst frisklavede, da de hurtigt bliver lidt bløde i det. Lav evt. dejen dagen i forvejen. Kom den i sprøjteposer og læg dem i køleskabet. Det tager ikke mange minutter at stege Churros inden gæsterne kommer.

sister_mag4Jeg bruger små guldringe fra en hobbybiks til at stille julekugler på. Så kan de “stå pænt” og triller ingen vegne.
  • Reply
    Patricia
    1. december 2017 at 19:46

    Hej Juila
    Hvor er det flotte spisebord fra? Det giver mig helt throwback til folkeskolen – men på den fede måde (dvs. før de der vippe-rædsler blev indført).

    • Reply
      Copenhagen Wilderness
      4. december 2017 at 7:48

      Hey 😀
      Det er designet er Egon Eiermann og bordet er af samme navn – fra 1950’erne! Det er nemlig så fint og folkeskoleagtigt haha..

  • Reply
    Marie Thorhauge
    2. december 2017 at 17:48

    SÅ lækkert!
    Øj, du blir nødt til at dele hvor du har kalenderlyset fra oooog den dreamy labre lækre okker farvede pude <3

    • Reply
      Copenhagen Wilderness
      4. december 2017 at 7:46

      Kalenderlyset købte jeg i det Lille Apotek på Strøget – de har åbnet en Pop Up shop 😀
      Og puden er en gammel sag fra Bahne. Farve er nemlig Såååå lækker 😀 <3

  • Reply
    Anette
    3. december 2017 at 20:38

    Hei, kan jeg spørre hvor de røde skålene som churrosen ligger oppi er fra? Bordet er nydelig dekket 🙂

  • Reply
    Tobias Hyldeborg
    25. marts 2018 at 17:47

    Tak for opskriften på Churros. Selvom jeg forbinder det med jul, er nu altså stadig en lækker snack på denne tid. 🙂

    • Reply
      Copenhagen Wilderness
      8. april 2018 at 8:49

      Velbekomme….de smager nemlig godt ALTID :p

Leave a Reply