VORES TØRRELOFT

Nye Coffee Table Books

5. august 2014

10569985_845849945440331_1921196562_n

 

Så er der kommet nye fine bøger i samlingen. Min egen regel tro, skal jeg købe en bog hver gang jeg er ude og rejse. I bogen skal jeg skrive en lille note til mig – og Paris var ingen undtagelse. Jeg kom faktisk hjem med 3 bøger.

Den ene bog ” The Sick Rose” er  måske ikke ligefrem coffee table egnet 😛 Den indeholder århundrede gamle illustrationer af sygdomme og lidelser – fra dengang hvor man sad og tegnede direkte efter de syge mennesker. De er vilde og fascinerende – jeg er nok lidt fagskadet.Der var ikke ligefrem den samme tavshedspligt den gang, som der er idag. Øj bare tænk sig at skulle sidde stille med byldepest eller kolera i videnskabens navn. Halleluja for kameraet!

Den anden bog behøver faktisk en introduktion – det siger sig selv hvad den indeholder = Møbelkærlighed i stride strømme, på i alt 569 sider, Nom-nom!
Forleden gik jeg ned af Ravnsborggade og så at Stig P. faktisk sælger bogen. Ved dog ikke hvad den koster. Men jeg gav små 14 Euro for den, hvilket er vildt billigt for så mange siders findhed.

Bøgerne fandt jeg i en boghandel ved Canal Saint Martin, et område i Paris som faktisk minder lidt om Berlin. Fantastisk hyggeligt, hvis man ikke ved hvad man skal lave på en søndag i Paris.

    Leave a Reply