Ikke-kategoriseret

◊ Søndags hangouts Kbh: Antikmarked, Food(rebels) og en gratis Koncert.

14. juni 2015

 photo FullSizeRender-4_zpsvmep10op.jpg

I dag er dagen, hvor hele Ravnsborggade rykker ud på fortorvet og inviterer til sommerloppemarked og hygge fra kl. 10 til 16. Jeg tror desværre ikke, at jeg når et smut ned i gaden. Dagen skal bruges på praktiskheder og på et smut i Bahne, for at udvælge produkter til et yderst sommerligt blogindlæg, der udkommer i næste uge. I kan, hvis I har lyst, læse/se mit gæsteblogindlæg “Plante Besat” fra slut Maj lige hér.

Et andet godt alternativ til denne, indtil nu, lidt grå søndag er, at besøge Nørrebro’s nye stjerne; Møller Kaffe & Køkken – anmelderne kan ikke få hænderne ned over denne nye perle og deres yderst delikate morgenmad (jeg har endnu et besøg til gode, men jeg har smagt på billederne under hashtags på IG og jeg er vild med det).

Hvis man har brug for en pause fra Torvehallernes lækre madboder, så kan man selvsamme sted i dag, nyde en masse andre delikatteser fra RebelFood mange foodtrucks, foodcykler og foodtrailers. Rebelfood lover oplevelsesgastronomi, hvor mad og hyggelige omgivelser går op i en højere enhed. Der vil være musik, borde og bænke, en bar og selv kulørte lamper 😉

Nemoland på Staden byder fra kl. 18 på deres sædvanlige sommer søndagskoncerter – i dag med Marie Frank og Barbera Moleko. Koncerterne er gratis og et godt tip er at kravle op på voldene bag Nemoland og se koncerten derfra – så undgår man også nogenlunde at blive sideskæv, hvis man nu har planlagt en søndag uden påvirkning af psykoaktive stoffer 😉

 

    Leave a Reply