I dag tog jeg min sædvanlige trilletur ind Torvehallerne efter arbejde og vanen tro slog jeg et smut forbi stadplads C5, som huser alverdens friske krydderier og enkelte planter. Jeg kom til at føje en Salvie til samlingen af spiselige planter (Den var jo billig til størrelsen og eftersigende svær at slå ihjel – what’s not to love!!). Men det er ikke hvilken som helst Salvie ;P Denne hér smager nemlig af ANANAS – skørt skørt, men ganske sandt – den dufter og smager virkelig af købehavnerstang! Så når lørdag engang kommer, så skal der Shakes én Jensen’s Gin og Ananas coctails – yep bare én og så er jeg meget sandsynlig fladmast. Siden sidste mandag har jeg arbejdet over 60 timer. Jeg mangler lige 32 mere i denne uge og så har jeg hele 2 dages fri – 2 DAGE wohoo!!!!!!!!!! Pt. skal man ikke anstrege sig meget, for at kunne bilde mig ind, at det er søndag eller torsdag i dag. Jeg har lidt mistet tidsfornemmelsen af at være i skiftende vagter og ikke rigtig få sovet. Som sygeplejerske arbejder man typisk 7-15, 15-23 eller 23-07 vagter (i hvert fald det sted jeg er og de steder jeg har arbejdet). Man kan også sagtens møde kl. 7-15 og så gå hjem og så møde igen kl. 23-07. Det er der mange af mine kollegaer som synes er rart, fordi man hurtigt får knaldet nogle timer af. Det bliver nu aldrig rigtig noget for mig. Jeg kan nemlig hverken sove før eller efter de vagter, hvilket medfører, at jeg lynhurtigt bliver lettere sub-manisk, vanvittig irriterende, latent vred og med en ærgerlig fornemmelse af at have tømmermænd. Jeg gad godt at jeg ku… så var der flere hele fridage at drikke cocktails på :/
I morges kiksede det lidt for mig pga. min træthed. Jeg var kommet fra arbejde kl. 00;00 og skulle op igen på arbejde kl. 05:30. Jeg endte med, at stige på den forkerte Metro, efter at have tacklet 5-6 turister på rulletrappen (Læs: prikkede dem noget små-irriteret på ryggen, med et temmeligt anstrengt smil og lidt rømmen), idet de konsekvent stod i zigzag hele vejen. Det var egentlig nok “karma” der gav mig fuck-fingeren og sendte mig afsted med det forkerte tog. Jeg undrede mig i et splitsekund over de mange kufferter i metroen, men jeg begravede mig bare i min telefon og musik. Til alt held brægede den mekaniske højtaler stemme “Amagerbro” imellem 2 London Grammar sange og jeg kunne halvstresset kaste mig hen mod en dør, hvor der gik temmelig lang tid, før jeg opdagede, at der i øjenhøjde var klistret 2 gigantiske runde røde “virker ikke” skilte på dørene – jeg stod faktisk og spejlede mig i dem, der var klistret på skydedørene ind mod selve metrostationen…hahaha. I min iver for at komme over til en åben dør, taklede jeg så mig selv, i min taskestrop…..pppfffh Bloody Monday…
Udsigten fra Dronning Louises Bro i morges var dyster, men smuk – det var før jeg tacklede andre og mig selv…
No Comments