Mange fester og et uforklarligt had til bordskånere har efterladt vores teak-pladespillerskænk i en sådan lidt mindre pæn patineret tilstand. Bl.a. med varmemærker fra en gryde ( noget med ny-poppede popcorn og mangel på skåle, kl. 2 om natten ) og sådan lidt rust mærker fordi min Christian Dell bordlampe bare ER gammel.
Vigtigt:
Der findes mange måder at renovere teak på, idet mange teakmøbler er behandlet forskelligt. Det er derfor ikke selvfølgeligt at min metode er den rigtige for alle teakmøbler.
Det kan være rigtig svært at vurdere om man skal i gang med ståluld (beregnet til træ) eller sandpapir. Så det er MEGET vigtigt at gøre sig klar før man går igang, om man har med massiv teak at gøre eller finér ( Mit møbel er massiv). Massiv teak, kan tåle at der slibes en del med sandpapir, imens finér sjældent er mere end et par mm tykt og derfor ikke kan tåle særlig meget slibning.
Hvis det er finér så forsøg derfor først med ståluld væddet i teakolie, som forklaret i denne guide.
Hvis finér-skaden er relativ stor og ikke kan reddes med ståluld, så prøv forsigtig med sandpapir Korn 800. Det er så “mildt” og skader ikke finéren for meget- hvis man er forsigtig vel og mærke! Ofte må man bare prøve sig lidt forsigtigt frem. Har man først forsøgt med ståluld, så lad møblet tørre et døgn eller 2, før der forsøges med sandpapir.
Materialer:
- Spand blandet med grundrens og vand. + klud
- Spand med rent vand og ren klud.
- Sandpapir korn 400 til grove det arbejde og slut af med korn 800 for at give en fin overflade. Hvis skaden er lille så forsøg forsigt med korn 800 først.
- Slibeklods – går slibningen mere jævn og arbejdet nemmere. Min er i kork.
- Teakolie og klud.
Det kan være super svært at vurdere om man har slebet nok og jævnt. Så det er en god ide at tørre af med en TØR klud ind i mellem og lige tjekke hvordan arbejdet ser ud. Bruger man en fugtig klud, bliver træet blødt og meget mere sårbart overfor sandpapir, hvilket kan resulteret i grimme skader i træet. Iøvrigt bliver sandpapiret umuligt arbejde med, fordi den våde støv sætter sig i “dej-klumper” på sandpapiret 😛
Her på billedet har jeg faktisk tørret af med en fugtig klud. MEN det var KUN fordi jeg vidste, at jeg først ville have tid til at slibe videre dagen efter, så træet kunne nå at tørre. Men jah, som I kan se, er det ret ujævnt slebet. Jeg har hovedsageligt haft fokus på at slibe der hvor der var skader. Jeg glemte desværre at tage et billede hvor slibningen var jævnet helt ud. 😉
Man skulle ikke tro det, men det er faktisk det samme filter som er anvendt på alle billederne. Teakfarven popper bare så fint efter olie!
Jeg har anvendt denne Teakolie: 70 kr. lige her (Jeg var i deres fysiske butik på Nørrebrogade KBH)
23 Comments
Mette
23. august 2014 at 10:01Hold da op en forandring, hvor er det bare blevet pænt.
Tak for nogle gode guider til teaktræ, skal selv i gang inden så længe 🙂
Frøken Overspringshandling
26. august 2014 at 21:03Bliver selv så overrasket hvor lidt der skal til, før man har et “nyt” møbel! Selvtak er glad for at de kan bruges 🙂
Jannie
23. august 2014 at 22:35Det er måske lidt et dumt spg. Men hvordan kan man se at det er teak?
Frøken Overspringshandling
26. august 2014 at 20:59UUhaaa, faktisk aldrig noget jeg har tænkt over:P Altså teak har ofte et meget rødligt skær når det får olie, ubehandlet teak er ofte sølv/gråligt at se på – Ligesom mange havemøbler der har stået ude i par sæsoner 🙂 Hvis det er et konkret møbel du tænker på, kan du evt. sende et billede, så kan jeg prøve at identificere det for dig 🙂
Zenia
24. oktober 2014 at 17:27Wauw sikke en forandring, og sikke nogle flotte ting du generelt har i dit hjem. Der kunne jeg sagtens bo tror jeg <3
Nå, men tilbage til skænken. Er din skænk i finer eller massiv teak?
Og hvis min skænk er fineret, er det så stadig samme metode?
Christian Dell lampe… misundelse på topplan <3
Frøken Overspringshandling
26. oktober 2014 at 9:51Ih hvor er det sødt sagt 😀
Den som fremgår i denne guide er massiv. I teksten er der et link ( i gråt) som er bedre til finér møbler. Særligt hvis det kun er små plamager 😀 Prøv den først…
Ja ” christian” er skøn hehe…han ruster bare lidt ukontrolleret i bundet 😛
Signe
5. juni 2015 at 15:06Hej Frk overspringshandling. 🙂
Skal hører dig om du også vasker af med en omgang grundrens + en omgang rent vand inden du påfører teaktræsolien?
Og har du et tip til hvordan man bedst påfører olien? Klude? Pensel?
Håber at kunne redde mit gamle teaktræssofabord.
Frøken Overspringshandling
5. juni 2015 at 19:14Hej Signe
Det er altid en god ide at tørre. Men husk at træet skal være helt tørt inden du påføre teakolien. Jeg påføre altid med ståluld, som er beregnet til teaktræ (se link i Guide 1). Det gør jeg fordi det at den nænsomt liiiiige sliber lidt i overfladen). Men du kan sagtens bruge en almindelig klud som ikke fnuldre. Held og lykke med det…det er meget svært at ødelægge et teakbord 😀
Signe
5. juni 2015 at 20:54Tak…
Birgit
15. juni 2015 at 19:19Virkelig flot arbejde, frk. Overspringshandling! Jeg var ved at istandsætte mit eget nye, halvgamle, teaktræsbord og dit flotte resultat gav mig mod på at fortsætte arbejdet, og også vælge en teakolie til finish.
Cecilie
6. september 2015 at 19:43Tak for grundig vejledning! Har du nogle tips til hvordan man ved om det er finer eller massivt? Hvis det er en kommode er det vel finer. Min kommode har nogle lidt store skrammer så er ikke sikker på om ståluld er nok…
Tine N.
4. oktober 2015 at 11:32Hejsa, nu hvor du er lidt af en teak-ekspert tillader jeg mig at prøve lykken her 🙂
Jeg har en dejlig teakskænk som jeg skal have renoveret, det er jo ligetil (ser det ud til) men jeg har et problem: sidekanterne er i finér og man har så valgt at sætte noget teak-lignende tape på kanten Det er dog i dårlig stand så jeg vil skifte det, MEN jeg kan simpelthen ikke finde ud af hvor man køber det eller hvad det hedder! :-/
Er det en metode du har set før og ved du evt hvor man kan finde sådan noget? Jeg har overvejet en tynd finér kant men tror det kommer til at blive grimt. Håber du nogenlunde kan regne ud hvad jeg mener 🙂
– Og tak for god guide, jeg glæder mig til at komme i gang med min skønne skænk! (Og to lækre lænestole jeg har skaffet gratis 😀 )
Frøken Overspringshandling
11. oktober 2015 at 11:46Undskyld mit lange ventede svar 😮
Det har faktisk ALDRIG set før…sådan noget tape. Har du et billede ( Eller du har måske fikset det nu ? )? Jeg er virkelig nysgerrig 🙂
Maria
8. oktober 2015 at 12:26Hej
Har købt mig et teak-træchartol med lidt skader. Skal jeg kun “slibe” på skaderne inden jeg giver hele møblet ny olie, eller skal hele møblet have en slibning?
Mvh Maria
Frøken Overspringshandling
11. oktober 2015 at 11:23Hejsa…har møblet været lakeret? Hvis ja så er du nød til at slibe lakken af. Slibning begrænset til skaden vil ofte give en nuance forskel. Så prøv at undgå det.
Hvis møblet ikke er lakeret, så forsøg i første omgang at “skure” skjolderne af med den ståluld jeg anbefaler, dyppet i Teak olie. Efterfølgende kan du give hele møblet et par gange, afhængig af hvor “tørstigt” det er 🙂
Stine
4. april 2016 at 10:08Hej Frk Overspringshandling! Tak for rigtig mange fede indlæg
Stine
4. april 2016 at 10:23Hej Frk Overspringshandling! Tak for rigtig mange fede indlæg!
Jeg skal i gang med mit teak sofabord, som virkelig trænger til lidt omsorg. Men er det noget med, at man ved slibning/polering skal følge årene i træet?
Mvh Stine
Natasja
12. august 2016 at 17:02Hejsa,
Først: Jeg er VILD med din blog! 😀
Dernæst: Jeg tillader mig også lige at spørge eksperten, selvom indlægget er af ældre dato 😉 Jeg har en kommode som har påsat teak, ved ikke om det kaldes finer? I hvert fald skaller det af nogle steder. Ved du om det er muligt at fjerne al fineren sådan, at jeg har en “rå” kommode tilbage? Afskalningen er nemlig så slem, at det ikke vil kunne reddes uden at det ses.
De bedste hilsner 🙂
Frøken Overspringshandling
12. august 2016 at 18:34Tusind tak altså <3
Men jeg er der virkelig svar skyldig dér! Det har jeg aldrig prøvet før – men umiddelbart tænker jeg at det bliver svært at få af jævnt ?! Du må gerne sende et billede på frk.overspringshandling@hotmail.com så vil jeg komme med mit bud 😀
Berit
22. januar 2017 at 15:35Hej,god og informativ blog du har. Jeg har et spørgsmål om hvordan man håndterer solskader/blegninger på teak? Har kig på et bord jeg super gerne vil eje, men den har en stor solblegning lige i midten af bordet, og så kunne det jo være fedt hvis det kunne fikses 🙂
De bedste hilsner
Copenhagen Wilderness
30. januar 2017 at 6:27Er det solid teak eller finér ? ;D
Umiddelbart tænker jeg ståluld beregnet til formåket og lidt teakolie kan klare det ;D
Cecilie
25. maj 2017 at 20:07Hej 🙂
Jeg tillader mig lige at spørge, på et gammelt indlæg 😉
Jeg har en skænk i teak finér, men den er ret lys i farven.(Ham jeg købte den af, sagde at det har noget med alderen at gøre. At i et årti var teak lysere end i et andet årti?) Ved du om man på en eller anden måde kan gøre den mørkere?
Mvh Cecilie
Sarah
8. august 2018 at 10:22Super indlæg! Tak 🤗 jwg har reddet flere møbler med dine gode råd 🤗 og så et spørgsmål. Jwg har et spisebord i massivt teak tror jeg (muligvis rød eg?) som har fået en dyb ridse på ca 3vm længde og 1-1.5mm dybde. Hej har forsøgt med vand om det ville trække det lidt op. Og så dybt kan jeg jo ikke slibe… men før jeg går i gang med at fylde ridsen med noget vil jeg høre om du har nogle erfaringer med at repetere dybe ridser i teak og har nogle gode råb 🤗