7 ting man aldrig vil finde i vores hjem

1. Kartell’s populære Bourgie bordlampe (se den hér). Lampen er udført i transparent plastik og er et kækt/gyseligt møde mellem Plastikalderen og barokkens krummelurer.
Jeg forsøger konsekvent, at undgå øjenkontakt med lampen og de mindst lige så rædderlige transparente stole, når jeg cykler forbi forretningen i Kristen Bernikows Gade. Men det er lidt ligesom “kamera kiks” videoer, når man ved at den overmodige skater med garanti er 2 sekunder fra at kysse asfalten – man har ikke lyst til at kigge, men man gør det skisme alligevel! Det samme sker når jeg ræser forbi forretningen – jeg kan ikke la være med at kigge ind! SELVPINERI!

2. Mega Musselmalet fra Royal Copenhagen, kommer mit bord aldrig til at blive dækket med. Jeg er vokset op med “normal-skalaen” hjemme og hos min mormor – så for mig er det super nostalgisk at spise ved og det eneste rigtige. Mega versionen ser bare Mega forkert ud.

3. Kählers Ommagio vase (Se den hér.) – øv jeg syntes de er ærgerlige og på ingen måde noget nær den hysteri forståelig, som både jubilæumsmodellen med guldstriber skabte og nu den med sølvstriber. Jeg bryder mig hverken om formen eller striberne. Jeg fik en mini mini version af min mor i julegave/hadegave – Tak mor :-*.
Faktisk så elsker jeg Kähler og jeg har virkelig mange fine arvede skønheder stående og også meget af det nye. Jeg har endda i en lille periode boet i Kählers hjemby “Næver 4 Ever – 4700” ;P.

4. Med angst for at fornærme noget nær et national klenodie, så må jeg simpelthen understrege, at der kommer aldrig nogensinde til at hænge en Kaj Bojesen abe i vores lejlighed – ALDRIG ! Se den hér.

5. Wallstickers med små budskaber –  FY ! Særligt dem i “romantisk” skråskrift giver mig ticks.

6. 2013 og 2014 tog min glæde for kobber fra mig. Jeg blev simpelthen mættet af alt den kobber, på trods af at jeg kun nåede at få mig en By Lassen Kubus 4 stage og en genbrugsvase til 5 kr i farvelooket. Jeg er nu en forhenværende kobber-lover.

7. Le sac en papier – trenden hvor man bruger dyre brune papirsposer til opbevaring af ubetydelige og ligegyldige ting (læs hvorfor jeg ikke helt fatter konceptet i mit indlæg: “En trend jeg ikke forstår” ).

Jeg dikterer ikke, hvad alle andre bør syntes om de her ting – mine udsagn afspejler udelukkende og selvfølgelig  kun mine egen personlige smag tilsat lidt humor 😉

Indlægget indeholder affiliatelinks