Photocredit: Lobster’s day
“Don’t you think it’s marvelous honey ?” er møbelproducenten Lobster’s Day slogan – og jeg elsker det! ! Jeg kastede nemlig stort set den samme sætning efter kærestemanden en gang i foråret, da jeg for første gang så en af sofaerne. Min udlægning af sætningen havde dog på ingen som helst måde en snert af, at være et spørgmål. Det var en konstatering, en kendsgerning, et fait accompli og mig dermed egentligt FULDSTÆNDIG underordnet, hvad kærestemanden egentligt syntes om møblerne. Juila havde talt og Juila må eje…når hun en dag får råd altså.
Indoor / outdoor møbler er super trendy for tiden og selv IKEA “nedkommer” med sådan en kollektion her til august (Se den fine Sinnerlig kollektion i dette indlæg). Som den vanvittige plante og haveelsker jeg er (på 4. sal på Nørrebro uden have selvsagt – se lidt af min plantebesættelse hér) – så er der jo intet at sige til, at jeg elsker møbler med et strøg af “have”. Når møblerne så tilmed har stærke 1950-70’er linjer og farver med…så er jeg jo solgt.
Designdelicatessen er begyndt, at forhandle møblerne (se dem hér), hvilket jeg er så glad for, fordi så kan jeg endelig komme ind og prøve at sidde i dem. Mine favoritter er AF4 sofaen, AF1 stolen og Anti-C106 Lounge Stolen…men jeg vil da også gerne have Anti-C107 sofaen stående. Det fantatiske med serierne er at de fås i et væld af farvekombinationer og tekstiler ( endda et med funky Monstera Deliciosa blade).
Photocredit: Lobster’s day
Lige lovligt vildt – men man bliver da i virkelig godt humør af at kigge på det 😉
Anti-C107 sofaen, fra plakatproducenten VisseVasse’s produktbilleder.
3 Comments
A+K/VenterPaaVin
27. juli 2015 at 13:26Kæft den er rå – elsker den især i gul!
-Anne
http://www.venterpaavin.blogspot.com
Frøken Overspringshandling
27. juli 2015 at 21:35De er simpelthen SÅ FINE… amen det gør helt ondt ikke at have stående!
Mads Klitgaard
18. december 2015 at 4:43Ville lige sige super fed blog..
sidder og leder efter billige fragtpriser da jeg er ved at starte firma op med brugte design møbler og lamper, så havnede jeg her via fragtopgaver.dk og jeg kommer da helt sikkert tilbage og kigger resten af bloggen igennem :smiley:
Mvh Mads