INTERIOR & DESIGN

Trendplanten 2016 er…

4. oktober 2015

 photo PicMonkey 3_zpsqjozfk4h.jpgI sidste uge lavede jeg et lille interview til en artikel i et magasin, om hvilke plantetendenser vi kommer til at se i 2016. Magasinet udkommer først til november, men jeg røber altså alligevel nu én af de 4 planter, som jeg spår bliver et must i de små hjem – nemlig de såkaldte Air Plants! De findes i et utal af sorter, de behøver ingen jord og de kan derfor styles på afsindigt mange kreative måder.

Jeg kommer med nogle DIY’er  på “Air Plant Hangers” på bloggen i løbet af denne måned 😉 photo PicMonkey Collage_zpsoejtma3n.jpg

Jeg fik fingrene i min første Air plant hos Greenify, da jeg tilfældigvis kom forbi deres fine Pop Up shop på Fisketorvet. Jer der følger med i mit plantevanvid på Instagram, har nok set min farverige nye ven. Jeg har faktisk overhovedet ikke set Air Plants andre steder i Danmark – men jeg spår, at de snart dukker op på disken hos de fleste blomsterforretninger, med lidt respekt for dem selv 😉 Har I set dem nogen steder ? Skriv gerne “hvor” i kommentarfeltet 😀
Da jeg i sidste måned var i USA, kunne man få Air Plants overalt – selv i Urban Outfitters. Men det hænger jo nok også lidt sammen med, at mange af sorterne gror fint i det sydlige USA.
Når jeg nu tænker over det, er det faktisk en lodret løgn, at Air Planten forleden var min første, fordi jeg plukkede nemlig en håndfyld Spanish Moss på kirkegården “Bonaventure” i Savannah. Meningen var, at jeg ville undersøge om jeg måtte få det med ud af landet – det glemte jeg i mellemtiden og fik fyret skraldeposen med “smuglervarerne” ned i kufferten. Da jeg dagen efter hjemkomsten stod og tømte poser med vasketøj, fik jeg røde ører, da posen med Spanish Moss pludselig lå foran mig. Jeg skyndte mig ind og tjekkede Naturerhvervsstyrelsens hjemmeside og kunne heldigvis ånde lettet op! Jeg læste de såkaldte “Håndbagageregler”, hvori det fremgår, at man max. må indføre 10 planter eller 1 kg. planter, uden jord. Pfeeeew, jeg havde ikke mere end 20 gram og der var bestemt ingen jord på mine planter.

Spanish Moss kan i øvrigt købes hér. 😉

En Air Plant, svarende til min, kan købes hos Greenify på Fisketorvet – de har dagligt åbent frem til d. 10 oktober – se hvad de ellers forhandler på deres IG her og på deres HP her. Air Plants kan bl.a. købes på Etsy fra ca. 31 kr. lige hér. De sendes fra London, hvorfor porto’en er lidt dyr – 57 kr. for 1 stk og 87 kr. for 3 stk. (faktisk helt vildt dyr).

Man kan købe færdige blæksprutter på Etsy eller man kan nøjes med at købe Søpindsvinene løse, så man selv kan lave dem.

Som sagt, hvis I  har set Air Plant i DK, så råb op om hvor de kan købes 😉

Pleje: Planterne skal mistes med en forstøver 2-3 gange om ugen og så skal de have massere af sollys. Men ikke direkte sollys! Planterne får et sølvskær når de er tørre og de kan sagtens tåle at være det i dagevis, faktisk i ugevis. Når de “mistes” genvinder de prompte deres smukke farver.

 photo PicMonkey Collage1_zpsvnjhymjs.jpg

  • Svar
    Mie
    4. oktober 2015 at 12:34

    Jeg er vild med “blæksprutten”! Ved du hvor man kan købe lignende potter?

    • Svar
      Frøken Overspringshandling
      4. oktober 2015 at 14:21

      Hej Mie – jeg har netop smidt et link ind i indlægget til blæksprutterne 🙂 I linket kan man også købe søpindsvinene alene, hvis man gerne selv vil lave dem 🙂

  • Svar
    Malene
    4. oktober 2015 at 12:50

    Jeg købte en hos Dimseriet på Stefansgade i sidste weekend (45 kr. stk.)

    • Svar
      Frøken Overspringshandling
      4. oktober 2015 at 14:21

      Tusind tak…så skal jeg ikke så langt efter flere 😀

  • Svar
    Freja
    4. oktober 2015 at 13:02

    man kan godt få dem i dimseriet på stefansgade, nørrebro 🙂

    • Svar
      Frøken Overspringshandling
      4. oktober 2015 at 14:21

      Tusind tak 😀 I er flere der har købt dem der…snart også mig!

  • Svar
    Karina
    4. oktober 2015 at 18:51

    Nej, nej, nej til mærkelige uden-jord planter! Og jeg undskylder strakt min armene-over-kors udbrud men de planter skal mit hovede liiiige bruge tid til at sno sig rundt om. Men jeg skal nok komme med på trenden, det er som regl når trenden sikkert er ‘uddøende’ at min indre modstand har lagt sig Hvis jeg liiige overser de små underlige jeg-kommer-og-ta’r-dig planter så har du et super inspirerende hjem ☀️

    • Svar
      Frøken Overspringshandling
      4. oktober 2015 at 19:37

      HAhaha det er helt i orden – så har jeg det nemlig med de der Plante-planter eller kokedama kugler…jeg kan SLET ikke have dem 😛
      Men tusind tak for de søde ord 😉

  • Svar
    Joan
    4. oktober 2015 at 19:06

    Er er vildt forelsket i den blæksprutte, med den lyserøde “skål”

    • Svar
      Frøken Overspringshandling
      4. oktober 2015 at 19:38

      Ja de er vildt søde jeg overvejer også at bestille et på søpindsvin for at få mig en blæksprutte 😛

  • Svar
    Anna
    4. oktober 2015 at 21:20

    Sjovt du nævner det sydlige USA! Har en tante, som flyttede til Florida i 60’erne, og har et hjem fyldt med disse ‘airplants’. Min farmor tog dem dengang med hjem til DK, og har derfor haft dem i sin havestue i Risskov siden – på den måde virkelig en firstmover 🙂 siden har aflæggerne spredt sig til hele familien, men det er først efter jeg har set dem hos bla dig, jeg kan se det trendy i dem 🙂 ps tak for en lækker blog. Vh Anna.

    • Svar
      Frøken Overspringshandling
      4. oktober 2015 at 22:13

      Ih hvor fint – helt trendsetter-agtigt, LANG tid før tid 🙂
      Sjovt at i har holdt dem “kørende” i SÅ lang tid!! Og Tusind mange tak 😀

  • Svar
    Anna Banana Butterhair
    4. oktober 2015 at 21:36

    Jeg har købt en lille fin en på Laus planteskole i Silkeborg. Købte en enkelt en som nu hænger på mit badeværelse i en lille glas kuppel.

    • Svar
      Frøken Overspringshandling
      4. oktober 2015 at 22:10

      Tak for tip, så følgerne i Silkeborgsområdet, kan spare portoen 😀

  • Svar
    Mathilde
    5. oktober 2015 at 9:57

    Jeg tror du har ret i det med air plants – jeg har kun set dem på youtube, fx hos Estée Lolonde, der for nyligt tippede om dem til hendes over 1. mio. følgere.

    Jeg læste i øvrigt engang, at kaktusplanter ikke er god fung suei – hvis man går op i den slags 😉

    • Svar
      Frøken Overspringshandling
      11. oktober 2015 at 11:44

      Hende kender jeg slet ikke, men nu følger hende på IG 🙂 Men mon ikke, der så er noget om det 😛
      Jeg ved faktisk ikke så meget om Fengshui, men jeg kan godt se at kaktus nok ikke “harmoniserer” og “skaber balance” med deres pokkers pigge.

  • Svar
    Christina
    5. oktober 2015 at 11:26

    Hernede i min udkant af provinsen har jeg købt airplant hos min super seje meget meget velassorterede blomsterpusher i små tre måneder. Hun tager 30kr stykket, de er ikke kæmpe store, hun laver dem selv. Men hun har lovet at købe nogle større hjem, så snart de er mere udbredt.

    Jeg har været DYBT forelsket i airplants i et lille års tid nu. Fandt dem første gang på etsy, og jeg elsker at de bare kan overleve på, ja, luft!

    • Svar
      Frøken Overspringshandling
      11. oktober 2015 at 11:37

      Hvor fint at hun selv gror dem og sælger videre 😀 Det tror jeg ikke der er nogen der gør her i Kbh. Gror dine hurtigt ?

  • Svar
    Sofie
    5. oktober 2015 at 14:20

    Hej!
    Ved du, hvor de små runde, pastelfarvede kugler er fra? Tak for en herlig blog!

    Kh Sofie

    • Svar
      Frøken Overspringshandling
      11. oktober 2015 at 11:35

      Desværre, men jeg tror faktisk at jeg har set en DIY på dem, på Pinterest. Jeg mener at de er fra en slags bælgblomst, som gror i USA ;/.

  • Svar
    Astrid
    5. oktober 2015 at 15:05

    Spanish moss er bare vildt flot og eventyrligt! Kan du “gro” videre på det nu eller er de døde så?

    • Svar
      Frøken Overspringshandling
      11. oktober 2015 at 11:32

      Jah – eventyrligt er ordet ! Det lever stadigvæk – men jeg tror jeg hænger det ud på badeværelset så de kan få lidt fugt fra når vi går i bad. Tænker at det måske er meget godt her om vinteren 🙂

  • Svar
    Amanda Brønd
    6. oktober 2015 at 8:53

    Hej Juila 🙂
    Det er sjovt sådan noget med trends – jeg var i New York helt tilbage i januar, og der var de bare overalt!
    Men jeg er ret sikker på, at man kan købe dem i blomsterskuret på Værnedamsvej også 🙂 De har også bare nogle skønne blomster derudover.

    • Svar
      Frøken Overspringshandling
      11. oktober 2015 at 11:31

      Jah lige præcis – trends kan man åbenbart finde i alle nicher. Øv jeg gik ellers forbi den anden dag, men overbeviste mig selv om at jeg ikke måtte gå derind, fordi jeg ikke kunne slæbe rundt på en plante resten af dagen. Men jeg kunne da godt have haft en lille air plant i tasken ;P

  • Svar
    Micha
    7. oktober 2015 at 7:19

    Man kan købe dem i butikken i Botanisk Have her i KBH også 😀 35-60 kr alt efter størrelse mener jeg de lå til.

    • Svar
      Frøken Overspringshandling
      7. oktober 2015 at 9:42

      Perfekt tip, ift. min daglige rute, tak 😉

    • Svar
      Frøken Overspringshandling
      11. oktober 2015 at 11:26

      Tusind Tak for tippet! Min rare kærestemand cyklede ind forbi i går og købte 3 store !!!! De er SÅ fine 😉

  • Svar
    Louise
    8. oktober 2015 at 17:22

    Hvis man bor i Aarhus er de at finde i blandt andet Wonder Who på Nørrebrogade til en fin pris

    • Svar
      Frøken Overspringshandling
      11. oktober 2015 at 11:20

      Tak for tip, til dem i Arhus området 😉

  • Svar
    Tina Hansen
    9. oktober 2015 at 9:30

    Hov – jeg har lige bestilt ariplants til vores butik PYNT – vi får dem i næste uge. Jeg glæææder mig som et lille barn 🙂 (Man er vel plante-nørd 😉 )

    • Svar
      Frøken Overspringshandling
      11. oktober 2015 at 11:14

      Hvor fint – hvad størrelse har du bestilt hjem ? 😀

      • Svar
        Tina Hansen
        12. oktober 2015 at 11:36

        Vi får dem hjem i en mikset kasse – så er ret spændt på både størrelser og farver 🙂

  • Svar
    Sara
    10. oktober 2015 at 14:13

    Mant i Strædet har dem også, hvis man skulle komme den vej forbi.

    • Svar
      Frøken Overspringshandling
      11. oktober 2015 at 11:11

      Tusind tak 🙂 Skøn forretning! Jeg har lige fået fat på 3 i Botanisk have…den gode kærestemand,var lige cyklet forbi 😀

  • Svar
    Eva Bak
    25. oktober 2015 at 6:26

    Hyggelig læsning. Tak for det. Vi har dem også i Bak på Gl. Kongevej

  • Svar
    Henriette
    23. september 2016 at 8:52

    De kan købes via instagram på airplants.dk

Svar