VORES TØRRELOFT

Palmefliser & et nyt projekt

13. marts 2017

img_2276Altså måske jeg skulle åbne mig en fliseforetning? Altså sådan en rigtig butik med fliser – ikke det andet!
Fliser er tydeligvis dét der får jeres hjerter til at slå lidt hurtigere end hurtigt – særligt på Instagram. Men jeg forstår jer godt, fordi siden kærestemanden og jeg tilbage i november erfarede, hvor nemt det er at sætte fliser op, der har jeg haft  “fliseradar” på – konstant!  Dette både ift. at udse mig nye steder på Tørreloftet (hovedsageligt ulogiske placeringer), men selvfølgelig også ift. at skærmshoppe fliser.

Læs også: Sådan sætter du nemt metrofliser op.

Forleden postede jeg ovenstående billede fra Mosaikhjørnets Showroom og I var en del der både likede og bombede mig med  privatbeskeder om priser og størrelse. De er godt nok også pæne de palmefliser! Jeg kiggede dog hverken på pris eller størrelse, da jeg var derude og jeg har derfor researchet lidt på fliserne. Jeg kan fortælle at herlighederne er fra en serie med planteprint der hedder “Botanical Garden” , at de koster 2498 kr. /m2 og måler 50 x 100 cm.

Som nævnt står min fliseradar ikke stille, så jeg har da selvfølgelig udset mig et område i min mors lejlighed, som trænger til lidt fliser! I øjeblikket bor vi nemlig hos hende, da vi ikke kan bo hjemme da dette bliver lavet. (I kan læse/se opdateringer her og her).
Når vi nu ikke har vores eget tørreloft at “pille på”, så må vi jo i gang med mors 🙂
Så nu har vi kastet os ud i et mosaikgulvprojekt i en lille mellemgang på ca. 2 kvadratmeter. Gulvet kalder jeg for “frenchy-french-café”  og I kan her på pinterestboard se hvad jeg er inspireret af ( Det er en af dem jeg er i gang med at lave;))

Jeg laver selvfølgelig en GUIDE til projektet, når det er færdigt. Hvis I er nysgerrige kan I følge med i projektet på min instastory @copenhagenwilderness.

I går fik kærestemanden stabiliseret det gamle trægulv i gangen og inden han gik i seng, gav han det en omgang selvnivellerende gulvspartel. Her til morgen har jeg tilpasset alle de hvide mosaikker gulvet og forsøgt mig med forskellige sorte mønstre Dette “gulvjob” er perfekt for mig og min brækkede ankel – jeg kunne vitterligt sidde på gulvet hele dagen og lave “store perleplader”, som det minder meget om. Men jeg er selvfølgelig løbet tør for “sort”! ARRGH !!!!! Så jeg er nu ude i en ufrivillig pause!
Jeg må ærligt indrømme, at jeg er ret træt af at være SÅ afhængig af andre mennesker. Hvis det ikke var pga. anklen, var jeg jo selv taget ud for hente de manglede fliser. Man lære skisme at værdsætte sine ben, når de er sat ude af spil!

Nåh…

Weekenden har også budt på vores eget gulvprojekt – vi har nemlig valgt bejdse til sildebensgulvene. YAY, det bliver så flot!
Der var virkelig mange valgmuligheder – alt for mange faktisk! Men vi fik alligevel ret hurtigt pillet en masse farver fra, så vi til sidst stod med 3 mørke farveprøver på ca. 30 x 30 cm. Det er ikke helt nemt det der med at vælge, noget SÅ permanent! Fordi hvordan ser det ud, når der er mere af det ? Bliver det for mørkt, for lyst, “for chokolade”, kan vi tillade os mørke gulve i et rum med skråvægge. Kan jeg have teaktræs møbler til at stå på mørkt træ ? Bliver jeg nu nød til at sælge min teakkommode og købe en ny, fordi kombinationen bliver “too much”? Mange små skøre spørgsmål popper op, når man skal man træffe en “holdbar” beslutning. Fordi det er jo vigtigt at det rigtige. Der er ligesom ikke rigtig luft i budgettet til at få nye gulve, hvis de viser at være helt off. Væg til væg tæpper kan det måske lige blive til!  Jeg gysser ved tanken, men jeg vælger at stole på mit indretningsinstinkt. Fordi SELVFØLGELIG skal vi have mørkbejdsede sildebensgulve, når vi altid har haft hvidbehandlede oliegulve! DUMDRISTIG er mit mellemnavn. Jeg holder vejret et par uger endnu!

    Leave a Reply