Når det kommer til at rejse, så er Instagram mit “go to” sted for inspiration. Det foregår sådan, at jeg søger på et givent områdes hashtag; f.eks “Lofoten” eller “Dalsland“. Og så er det jo ofte, at jeg finder et billede af et lille stykke fin natur, af et hotel/hytte, eller en café, som har noget af det “je ne sais quoi” vi ofte kigger efter. Altså jeg ved godt, at jeg ikke er voldsomt innovativ her. Vi taler ikke breaking news i disciplinen “Instagram”. Men I spørger mig så ofte om hvordan vi finder alle vores fine destinationer. Og det er altså sådán dér! Easy peasy……
Jeg kan vitterligt bruge timer på at sidde og måbe over nogle af de Instagram konto’er, der giver mig lyst til at pakke rygsækken og bare tage afsted! Og der er virkelig mange af dem! Instagram bugner af møgheldige og møgdygtige fotografer, der rejser til møgfine steder! Så nu har jeg samlet nogle af de kontoer, der virkelig giver mig lyst til at sende orlovssedlen afsted og sende økonomien helt af pommeren til!
Braedin Toth (@braedin) er en fotograf, som forstår at tryllebinde med billeder. Han er så ufattelig dygtig til det med “stemninger i naturen”. Han rejser i hele verden, men hans speciale er altså det naturskønne Canada! Det er på grund af hans billeder, at vi har Banff National Park i en “road trip støbeske”.
Braedin er i øvrigt virkelig hyggelig at følge på Instastory og så laver han nogle virkelig smukke videoer også.
Vi stordrømmer om en lille feriehytte, midt ude i en skov – vores eget lille fristed med brændeovn, hængekøje, mos i hele skovbunden og vind i træerne! For pokker et plaid-udvalg jeg ville kunne præstere! Det er de smukkeste små hytter der vises frem på @Cabinlove og ikke mindst på stories, hvor man ofte får små rundture af hytterne! Altså hvis der nogensinde bliver et job ledigt som “hytte anmelder” – så hav mig lige i tankerne! I mens holder vi øje med de svenske ejendomsmæglere, fordi den perfekte uperfekte skovhytte (til rimelige penge) må da findes 😉
Hvis I er til flere skønne og inspirerende hytter, så følg med på @cabinchronicles, @Cabinfolk og @Cabinporn!
@The_Folknature huser nogle af de smukkeste billleder, som deres følgere tagger dem i! Jeg har egentlig ikke så meget andet at sige end: følg med! Og følg også med på storebroderen @Livefolk!
@ O U R H O M E O N W H E EL S
Denne lille amerikanske familie på 3 rejser verden rundt i deres van og de er de hyggeliste at følge – I med- og modgang og med deres lille cuteness-overload datter “Juniper”. Det må være det fineste at have muligheden for at rejse sammen på den måde!
To virkelig pæne mennesker. Der virkelig er gift og virkelig tager mange virkelig pæne billeder – på hver deres instagram!
No Comments