At være en evidensbaseret bullshit prædikende sygeplejerske, med nye design stole og en bæredygtig deo.

Dette har været sådan en dag, hvor jeg er ude af døren igen, før jeg når at have SAT MIG med min kaffe. Hele tre gange har jeg været hjemme forbi og tanke kaffe, nusse Elmer, måle op, slæbe nye design fund op, for så at kapitulere og påføre mig min gamle ubæredygtig-deo. Jo, det har været en hurtig-dag og den er slet ikke slut, for her kl.21:00 skal vi en tur på Istedgade, for at kigge på den fineste retro daybed med indbygget bord. Den skal forhåbenligt flytte fra 4. sal til 4. sal i aften! Men for at vende tilbage til deo-delen, som jeg jo lovede at give en tilbagemelding på, da jeg postede dette billede af den på IG, så kan jeg nu fortælle, at denne bæredygtige deo har rigtig gode værdier, en fin indpakning og at den er velduftende fra selvsamme. Men så slutter det også der for mit vedkommende. Den gør nemlig intet godt for mine armhuler og dermed mine omgivelser. Men det er jo ikke ensbetydende med, at den ikke kan være god for andre armhuler! Det siger de kloge! Hver armhule sin deo! Husk det!

Udover arbejde og deo-overvejelser så har dagen også budt på intervalløb, for hele tredje dag i træk! Hvad skal det dog ikke ende med! Min kondi er stadig ikke-eksisterende. Sådan da! Men nu på min 3. uge med træning 4 gange ugentligt kan jeg mærke, at jeg langsomt begynder at blive stærkere og lidt mindre gasblå i ansigtet. Jeg vil altid blive blommerød, når jeg udsætter mig selv for et minimum cardio – lige undtaget området mellem min overlæbe og næse. Virkelig underligt ser det dog ud! Som et tæt hvidt overskæg!

Nåh…

Efter arbejde og træning gik turen til Lysfabrikken på Fredriksberg, hvor jeg havde fået reserveret seks fine spisebordstole, som jeg virkelig har ønsket mig længe. Stolene kom fra et dødsbo og var faktisk ret nye da vedkommende gik bort. Så jeg har gjort mig et helt afsindigt godt købt med en besparelse på cirka 17.000 kr.
Jeg har stadig givet en del for stolene. Men jeg har sparet 17.000 kr. og købt genbrug!! Den sætning har jeg sagt en del gange til Allan. Genbrug Allan! Vi har sparet 17.000 kr. ! MIIIINIMUM ! Jeg tror han er overbevist nu! Det er altså et godt køb! Det er Børge Mogensens J39 stole – også kendt som Folkestolen.

Det var dog lidt af en oplevelse af få stolene hjem. Vi har ikke bil. Og jeg kunne jo ikke gå og vente på, at vi en dag kunne låne en bil i butikkens åbningstid. Det er klart! Tålmodighed har jeg virkelig ikke meget af når det kommer til fine møbler. Så jeg bestilte da en Taxa, som jeg så ofte har gjort når jeg har handlet på DBA. Damen inde på centralen var dog ret negativt indstillet overfor min Taxa-gone-flyttebil bestilling, hvilket egentlig er helt fair. Det har bare aldrig været et problem før i dag. Men jeg fik spidst af vide, at jeg jo måtte vente og se om chaufføren ville tage mig og mine seks guldklumper med.

Imens jeg ventede på taxa’en, begyndte jeg at flytte stolene ud på fortovet. Strategisk satte jeg kun de fire ud til kantstenen, så chaufføren ikke ville tænke “hell no” og bare køre videre uden at standse og høre min salgstale. Ikke at jeg havde en klar! Men jeg valgte at gå til det, lidt ligesom når man i gamle dage skulle have en meget fuld, let opkastende veninde med hjem fra byen; hende placerede man også godt inde i en port indtil den første kontakt med chaufføren var etableret.

Taxa’en trillede ind og jeg vinkede med det rareste smil jeg har lært og så åbnede jeg døren og spurgte det høfligeste jeg har lært; om han mon ville have mig og mine stole med. Han kiggede over på de fire stole og sagde  kækt: “det kan du stole på“! Jeg var naturligvis færdig af grin over hans humor! Jeg har nemlig også lært, at man med anerkendelse af dårlig humor kommer virkelig langt! Og jeg fik da også de to andre stole med, efter en omgang bil-Tetris! Så nu ved I det; hvis du en dag står og har brug for at vide hvor mange regularsize Dansk Design stole der kan være i en Stationcar, så er svaret seks! Ikke mere end seks!

Chaufføren var snaksaglig. Det var jeg også! Jeg var jo høj på mine danske design skatte!

Vi endte med at blive fanget i en lille trafikprop forsaget af en flyttebil på tværs. Så udover en snak omkring håndværk, fodbold og ensrettede veje, blev det luftet at jeg til dagligt arbejder som Sygeplejerske i Akut Psykiatrien. At fortælle at man arbejde i Psykiatrisk Akutmodtagelse og på et Lukket intensiv afsnit, har det generelt med at afføde ret mange spørgsmål. Men lige i denne samtale skete der noget andet, hvor jeg det første lange tid sad i måbende stilhed og afventede at den sjove chauffør ville grine og indskyde at han jokede.

Chaufføren fortalte mig på en meget pæn måde, at jeg egentlig bare skulle droppe mit sygeplejeerhverv eller i hvert fald som minimum stikke min evidensbaserede bullshit agenda langt væk! Den var nemlig til ingen verdens nytte – OVERHOVEDET! Der var i hans optik nemlig kun én måde at gøre folk raske på; psykisk syg som somatisk! Og det var ved at tilbede Jesus! BUM! Jesus!

Læger, sygeplejerske og hospitalsvæsnet – alt er tilsyneladende overflødigt! Jeg valgte ikke at sige noget om UBER!

Chaufføren så dog hurtigt min skepsis og så gav han mig et Youtube tip! Han havde måske fornemmet blogger-viben, jeg ved det ikke! Men jo, jeg skulle gå på Youtube og se “Emmanuel Tv” og så ville jeg se miraklerne ske med mine egne øjne!

Og så var vi fremme!

Vi nåede ikke til en diskussion. Desværre. Jeg tror vi kunne have haft en god en med plads til at lytte til hinandens overbevisninger – han til min “evidensbaserede bullshit agenda”, som nok ikke havde fået for lidt. Det var alligevel en kommentar jeg vil huske… mest fordi han sagde det så pænt!

Men han skal have point for sin måde at hverve folk på; fange dem i en Taxa med ikke fire, men seks stole!

Stolene blev Tetriset ud af bilen og chaufføren hjalp mig over til min opgang med dem. Han hjalp ikke kun til kantstenen. Pænt af ham. Alt i alt en dybt underholdende og temmelig syret Taxatur, som endte med at han fik drikkepenge, som han ville bruge på en pakke Merrild kaffe! Heh….

Stolene fik jeg bugseret op på 4.sal for lidt forventligt at konstatere, at vi nu har brug for et større spisebord! 30 min. efter var jeg på vej til et trykkeri for at se prøvetryk på noget andet jeg barsler med. Men der var fejl på, så jeg håber, at de kan have nye klar til i morgen eftermiddag. IIhh jeg er så spændt !!!

Og det var det min dag, meget langt fortalt…

Jeg har endnu ikke været på Emmanuel Tv…. og jeg tror heller ikke min nysgerrighed rækker til det 😛