Historien Bag Mine…

Så kom jeg også på banen med  mine “Best Nine – 2017″ billeder fra Instagram, da jeg synes historien bag dem/om dem fortjener at blive delt. Der er jo som bekendt altid lidt mere til et billede end hvad man sådan lige ser.
En lille ting, som jeg gerne vil kommentere på er, at det er en smule misvisende at kalde det “Best nine“, fordi de ikke nødvendigvis er de bedste billeder jeg/man har snuppet i årets løb. Det er bare de billeder der er blevet mest liked pga. en hulens masse faktore som ugedag, tidspunkt for post og alverdens algoritmer samt andre teknikalilteter, som jeg ikke skænker de store tanker. Med det sagt, så har jeg en ikke ubetydelig passion for at tage billeder og i 2017 er det klart rejsebillederne der  blev de dominerende i min robot-generede collage. Men vi har også virkelig besøgt mange fine steder i 2017 – og tænk at de alle ligger i Sverige! Så meget finhed! Så tæt på! Vi er heldige her i Danmark – vi ligger sgu’ i et smørhul!

I kan i øvrigt selv få genereret jeres egen Instagram collage her.

I slutningen af august var vi på Road Trip i Sverige og den bød blandt andre vilde overnatninger på en nat i en “Tentsile” (et hængende telt) i en skov med udsigt til den fineste sø.

Jeg elsker hvordan vi på billedet bryder lyset fra solnedgangen, så jeg har et ton af forskellige billeder fra denne vinkel. Billederne tog jeg/vi med en tripod og med fjernstyring via en app. Vi har jo for pokker ikke en fotograf med på slæb, så alle billeder hvor vi begge er på, vil jo altid være opstillede. Sådan er det og det er der garanteret nogen der har en holdning til. Men for os er de ikke mere “uægte” af den grund. Vi kan præcis mærke den glæde og de følelser der var forbundet med den smukke rejse vi var på, når vi ser et billede som dette 🖤. Og så husker vi processen med at få taget nogle af de billederne, fordi ligegyldig hvor gode vi er til at bruge tripods og app – så er det ALTID bare lidt mere besværligt…

Hvad billedet ikke afslører er, at signalet mellem kamera og telefonen faktisk forsvandt flere gange pga. de mange træer, så Allan måtte hoppe ned af teltet, op til flere gange, for at få genstartet synkroniseringen på kameraet, der faktisk stod ca. 8 meter væk i meget ujævnt terræn. Hvis I ikke har læst eller ved hvor svært det er at komme op i en tentsile, når man har korte ben og ingen armkræfter, så kan I læse min lidt komiske beretning i dette post. Billedet krævede altså benarbejde for Allan og lidt emsige “skynd dig kommentarer” fra min side, da sollyset forsvandt aaaaaalt for hurtigt! Men fint blev det og vi griner stadig af det 😛

I slutningen af oktober pakkede vi vores store spisebord på loftet og gjorde plads til et teak spisebord, som jeg købte malet for 11 år siden. Tanken var, at jeg ville se hvordan bordet tog sig ud i rummet med sine runde former, inden jeg begyndte at skralde malingen af. Det tog jeg selvfølgelig et billede af og smed op.
Billedet blev liket lifligt og fornyeligt indgik det også i materialet som en stor samarbejdspartner har sendt mig, med ordlyden a la: “Det er dét hér vi vil have“! Jeg er så stolt over lige det samarbejde, som bliver til et blogpost på Urban Outfitters hjemmeside og Instagram omkring Tørreloftet – det er ikke er et ubetydeligt PR scoop, i min verden. Jeg har pivelsket deres univers siden tidernes morgen.

Men gad vide om de, derovre på redaktionen i England, også blev inspireret af det massive lag støv, der ligger på bordet og ligner mest af alt ?

For de interesserede så blev spisebordet skraldet fri for maling, slebet og olieret – bordpladen blev ret så fin! Men det viste sig at bordbenene var en helt andet type træ og det ser ærligt talt helt fjollet ud! Så vi overvejer stadig at male bordet igen, sælge det eller finde et andet.

For 3 uger siden lagde jeg mig til at sove i denne Lavuu i Lapland sammen med kærestemanden – et Samer telt med en rigtig seng og brændeovn indeni (stedet hedder Sapmi Nature Camp). Det var det hyggeligste nogensinde. Men få timer efter dette billede blev taget, skete der noget dramatisk, som ikke blev delt på Instagram – Allan besvimede! Jeg deler det i rejsepostet der kommer op i løbet af ugen – sikke en cliffhanger 😛

Aldrig er der blevet taget så mange billeder af en glasvæg, som denne! I har hørt nok om mig og min glasvæg i hele 2017. Men I var også vilde med den og jeg forstår stadig hvorfor! Den får mig til at smile hver dag jeg går igennem vores stue og så nyder vi det ekstra lys vi har fået her på Tørreloftet. I kan læse og se mere om om designet og dem vi valgte fra, samt lidt om produktionen og opsætningen i denne kategori.

Jeg har faktisk ikke nogen baggrundshistorie til billedet andet end at væggen skulle foreviges en masse på det tidspunkt – og så blev det åbenbart billedet med dørene åbne, som peakede 🙂

Altså hvis jeg kunne genleve denne morgen og denne kop kaffe i Naturbyn, så gjorde jeg det tusinde gange! Billedet er også fra vores Road Trip i Sverige og rummer 3 ting jeg elsker: Kaffe, tåge og en kano! Klokken var omkring 6:30 om morgenen. Jeg sad med ski-undertøj og min store islandske sweater og storhylede derude i kanoen alene, fordi det simpelthen var den smukkeste morgen og jeg var så taknemmlig over al den finhed jeg allerede havde oplevet på turen, på trods af at vi ikke engang var halvejs igennem den!

Jeg har altid været SÅ fascineret af tåge og jeg har aldrig forstået hvorfor folk bander den væk! Og når man så smider skov og sø oveni, så flyder finheds-barometeret over og tårene begynder at trille.

I kan læse den fulde rejsebeskrivelse af Naturbyn i postet: “Our night in a floating lake cabin – Sweden Road Trip”.

Hele to billeder af vores flydende hytte i Naturbyn og Allan blev blandt mine “mest likede” og jeg forstår hvorfor:

Uden at lyde for selvfed så forstår godt hvorfor dette billede peakede. Allan sidder og laver bål på dækket og se lige solens størrelse – det ligner noget fra en animationsfilm i asien!

Dette billede blev også blandt de mest likede – Allan og den flydende hytte havde vitterligt sin storhedstid i 2017 :p

År 2017 sidste billede på min Instagram rummer mange følelser og jeg bliver stadig helt rørt over at se det, fordi det var sådan en stor gave at få den oplevelse med! At se Nordlys på vores sidste aften i Lapland og på årets sidste dag – det er en nytårsaften jeg aldrig vil glemme! Det var et usammenligneligt, uforglemmeligt og uforurenende fyrværkeri!

Vi var lige blevet sat af i lejeren (et andet sted end der hvor vi boede i et Lavuu telt), efter at have været på en fantastisk hundeslædetur, hvor vi havde fået bare et lille bitte glimt af Nordlyset. Ikke noget særligt – men vi var trods alt MEGA taknemmlige over det lille glimt vi havde fået!
Allan går ind i fælleshuset for at gå på wc og jeg er på vej ned til vores hytte ved søen, da jeg hører en gong-gong eller lignende samt en masse der skråler “NOTHERN LIGHTS!!!!!!!”. Jeg vender mig om og bag mig er en eksplosion af Nordlys ved at udfolde sig. Jeg løber ind på de fælles toiletter og råber at ALLAN skal skynde sig – som i skynde sig helt sygt meget! Manner jeg har lydt som en maniac, hvis der sad andre på de øvrige toiletter!!! Jeg kunne slet ikke rumme, hvis Allan skulle gå glip af det og det gjorde han heldigvis ikke, på trods af de mange lag tøj han skulle have på igen!

Billederne er fra omkring kl. 22:30. Folk piftede, hujede og hejede som var det et fyrværkeri – men der var immervæk også meget bevægelse i det !!! Jeg husker så tydeligt de efterfølgende minutter, hvor vi sad og fik varmen i hytten med lidt cava og bare slet ikke kunne rumme hvor heldige vi havde været. Inden vi var taget afsted på hundeslædetur, havde jeg postet en Story, hvor jeg fortæller at det overhovedet ikke gjorde noget, at vi ikke fik set Nordlyset på vores rejse, fordi vi havde oplevet SÅ utrolig mange fine ting, på de få dage vi hvde været afsted. Og BUM få timer efter Story’en: Aurora Borealis eksplosion lige over vores lejr! Jeg delte billederne på Instagram inden vi gik over til bålet ved søen for at hoppe nytåret ind og kommentarene væltede ind! Fy det var en fin aften!