Jeg kunne ikke vente med, at vise jer mit lille fine køb, også selvom I får den serveret på gulvet. Det er et Jeppe Vontillius print fra udstillingen “Steder og Stemninger“, købt i dag hos Vintage CPH.
Panikken har spredt sig lidt, for jeg kan hverken finde hammer eller søm. Manden har ryddet op! Intet er værre end en partner, der skriver/læser til eksamen (jeg var bestemt værste af os). ALDRIG er der blevet ryddet op i mere random sager, end de sidste par uger. Det er så paradoksalt – for alt andet har flydt siden slut november – it takes two :). Det har været tiden for underlige overspringshandlinger! Men nu er han færdig, ham min kære. Færdig med sin Diplom i Ledelse, som han har jongleret ved siden af sit fuldstidsjob som Driftschef i Danmarks ældste og største almene boligforening. Jeg er fandme stolt af ham min jyde. Helt ind til benet og helt ind i hjertet – og ikke kun fordi han fik 10. Den mand har bare en ro i sig, som jeg OVERHOVEDET ikke har – i hvert fald på lige det punkt.
Men i dag der skal vi fejre. Bare lidt. Jeg havde forberedt, at vi skulle ud og have en drink og så ud og spise. Eller det vil sige, først havde jeg planlagt at jeg ville pynte op herhjemme, købe nogle fastelavsboller og købe en flaske af hans yndlings rødvin – og så skulle vi ud og spise. Men så var det han sms’ede mig, fuld at taknemmelighed over at han direkte efter eksamen, var mødt ind til kollegaer der havde købt jordbærtærte for at fejre ham. Ih, det er misundelsesværdig kollega-kærlighed, altså! Men så havde han jo ligesom fået kage – idag. Så jeg gik til plan B: drink på “A Bar Next Door” og så pizza på BÆST (dvs ingen pizza til mig, men bare 2 x Burrata..nam nam). Men staklen ringede på vej fra arbejde og efterspurgte forsigtigt om han ikke skulle købe en flaske Cava med hjem, til hjemmehygge, fordi han var sååå træt. Og Joh da! Selvfølgelig. Pyjamas i sofa og hygge! Altid!
Så jah, billederne bliver liggende her lidt endnu. For nu drikker vi cava og snakker sammen for første gang længe, uden Weick’s meningsdannelses elementer og Dag Jacobsens O-teori. Og det er faktisk ret hyggeligt – omend ikke er det intellektuelt forståeligt for undertegnede – yay for me 🙂
SKÅL!
No Comments