GREEN MOVEMENT LIFE

Fra vaskemiddel til vaskeæg – en mere miljøvenlig vask

21. januar 2019

Jeg har længe tænkt, at jeg kort vil dele min oplevelse af EcoEgg med jer, som skulle være et et mere miljøvenligt alternativ til konventionelt vaskemiddel. Så nu får I min korte og uforbeholdne oplevelse af livet uden at skulle slæbe vaskemiddel op på 4. sal.

Kort fortalt er vi virkelig glade for vores EcoEgg! Det virker og det er virkelig nemt at have med at gøre.

Mange af jer kender det nok allerede til det. Det er bare os der har været håbløst bag ud. For det er faktisk ikke mere end et par måneder siden, at jeg købte det æg, der eftersigende kan holde til hele 10 års vask. Jeg købte vores i Be Awear på Nørrebrogade til 219 kr. men det forhandles efterhånden i de fleste forretninger i Købehavn, som har fokus på bæredygtighed. Ligesom det også forhandles online en hel del steder.

Lidt om EcoEgg

  • Den skulle have en mindre mængde kemiske ingredienser. Man kan læse mere om kemien både via Be Awear og Suztain’s (nederst på begge sider).
  • Man slipper for at købe utallige plastikdunke med vaskemiddel igennem årene. Køber man den pakke vi har, hvor der er til 720 vaske, sparer man miljøet for op til 35 dunke vaskemiddel! Selve ægget skulle som nævnt holde i ca. 10 år.
  • Man slipper for at slæbe vaskemiddel. Yay!
  • EcoEgg er allergicertificeret i England, men altså ikke i Danmark! Det skyldes at EcoEgg indeholder æteriske olier og naturlige dufte – vores gør i hvert fald (den lilla). Jeg er dog i tvivl om hvorvidt den duftfrie version også kan indholde duftspor? Så husk at tjekke op på indholdet, hvis du eller dine nærmeste er allergiske/sensitive.
  • En vask koster kun mellem 29/49 ører – ifølge Suztain’s beregninger.

Hvordan virker ægget

Ægget fylder man op med en pakke keramiske turmalin piller og tre pakker mineralske piller (de holder til ca. 72 vaske). Ægget placeres så inde i tromlen, sammen med vasketøjet. Og så sættes vasken over som man plejer. Pillerne købes som refill.

Vi har virkelig ikke mærket forskel på livet post-vaskemiddel/pulver. Så vi har ingen intentioner om, at gå tilbage til de flydende sager. Men læs evt. brugsanvisningen nederst på denne side for flere detaljer, hvis du er i tvivl om det kunne være noget for dig. Jeg vil dog lige skynde mig at nævne at vores allesammens behov er SÅ forskellige. Hvad der virker for en familie på to voksne, virker nødvendigvis ikke for en børnefamilie. Det skal dog lige siges, at det virker for min søsters familie med 3 børn. Og de børn vil jeg bestemt mene bliver helt gennemsnitlig beskidte 🙂

Vaskeægget er ikke noget mirakelmiddel. Nogle pletter vil fortsat kræve, at tøjet bliver lagt i blød og at noget skal pletrenses, med lidt skrappere sager.

Det er dog vigtigt at huske, at vaskemaskinen ikke skal proppes, da ægget skal have plads til at kunne arbejde. Det kan betyde, at man ender ud med flere vaske og dermed et større vandforbrug, hvilket er en smule paradoksalt. Vi pakker dog vores vaskemaskine, som vi altid har gjort. Og så er der jo gevinsten med mindre kemi og en betydelig reducering af plastik/pap.

EcoEgg kan også sagtens anvendes sammen med skyllemiddel. Vi bruger dog ikke købe-skyllemiddel, dels fordi det belaster vores vandmiljø, dels fordi jeg får kløende knopper, uanset hvor allergivenligt det er. Så jeg laver mit eget velduftende og blødgørende skyllemiddel, som er nææææsten ligeså effektivt, men langt mere skånsomt for mig og miljøet. Vores hjemmelavede skyllemiddel bruger vi dog kun sporadisk ved håndklæde- og sengetøjsvask.

Har du et EcoEgg eller måske et endnu bedre alternativ? Måske vaskenødder eller et hjemmelavet vaskemiddel? Det næste jeg gerne vil undersøge lidt nærmere er brugen af vaskeposer der opfanger mikroplast. Jeg ved dog ikke om de kan bruges med EcoEgg. Så det må jeg have fundet ud af, med mindre der selvfølgelig er nogen af jer der kan svare på det 🙂


  • Svar
    Camilla
    21. januar 2019 at 15:38

    Rigtig godt fif! Jeg vil meget gerne høre mere om dit hjemmelavede skyllemiddel. Vil du måske poste en opskrift?

    • Svar
      Copenhagen Wilderness
      21. januar 2019 at 15:41

      Det er jeg glad for at du synes 😀
      Og det kan du tro jeg vil. Jeg laver et post om det i løbet af ugen. Eller faktisk består det bare af økologisk hvid Edikke og nogle få dråber naturlige duftolier 😀

  • Svar
    Camilla
    21. januar 2019 at 15:51

    Jeg har det og har brugt det i to år. Men eg synes ikke mit tøj blev ordenligt rent. Jeg prøvede med forskellige mængder af tøj og vasketider.
    Hvordan vasker i med det i en fællesvaskemaskine, jeg læste på ægget at man skulle vaske en vask med eddike for at få alt sæben væk før man startede med at bruge det.
    Jeg bruger eddike som skyllemiddel, det lugter ikke af eddike når det er færdigt.

    • Svar
      Copenhagen Wilderness
      21. januar 2019 at 16:04

      Ok, det oplever vi slet ikke noget problem med 😀
      Vi har vores egen vaskemaskine, så det har jeg ikke tænkt så meget over. Men som jeg læser det, bør vaskeægget nok ikke anvendes til fælles vaskemaskiner, med mindre alle bruger Vaskeæg. Netop fordi vaskemaskinen skal “preppes” inden man overgår til ægget.

      Vi bruger også økologisk eddike, blandet med få dråber rene æteriske og alholfrie olier. Det fungerer så fint 😀

  • Svar
    Emil
    21. januar 2019 at 18:42

    Tænker man bør være opmærksom på at EcoEgg tidligere ikke har deklareret deres produkter korrekt og at test viste indhold af allergifremkaldende stoffer. https://kemi.taenk.dk/bliv-groennere/allergivenlig-vaskebold-indeholder-parfumestoffer

    • Svar
      Copenhagen Wilderness
      21. januar 2019 at 18:48

      Hej Emil 🙂
      Tak for din kommentar, men det har jeg allerede gjordt opmærksom på i postet. Jeg har skrevet at produktet indeholder parfumespor pga. indhold af æteriske olier. Ligesom jeg har skrevet at produktet ikke er allergicertificeret i Danmark 🙂

      Jeg mener faktisk at der på den pakning jeg købte, var klistret en varedeklaration på, som nævner parfume indholdet. Anmeldelsen fra TÆNK er også næsten 2 år gammel 🙂

  • Svar
    Kira
    21. januar 2019 at 20:11

    Disse er også et andet alternativ. Har ikke selv prøvet dem endnu, men overvejer at prøve 😊 https://www.mio-bio.dk/p/saebenoedder-1-kg/

    • Svar
      Copenhagen Wilderness
      21. januar 2019 at 20:33

      Jah, lige præcis det er “de nødder” jeg nævner til sidst i postet :p
      Meld gerne tilbage hvis du får prøvet dem. Det kunne være lidt sjovt at høre lidt om 😀

  • Svar
    Anne Sophie
    22. januar 2019 at 8:13

    Mht. mikroplast så har jeg kig på den dims, der hedder en Coraball. Den skulle fange al mikroplast og jeg tror den fint kan bruges med ægget 🙂

    • Svar
      Copenhagen Wilderness
      22. januar 2019 at 9:02

      Den dims har jeg slet ikke hørt om, så vil jeg da straks undersøge 😀 Tusind tak for dit fine tip <3

  • Svar
    Katrine
    23. januar 2019 at 20:10

    Jeg skifter lidt mellem ecoegg og sæbenødder. Begge dele fungerer fint, men genstridige pletter på hvide klude kan de ikke helt klare – der sidder stadig lidt farve tilbage.
    Sæbenødderne lugter lidt specielt, synes jeg, men det er ikke noget, der sætter sig i tøjet, så det er til at leve med. Mht. sæbenødder skal man også være opmærksom på at de kan afgive farve, så de er ikke gode at bruge til hvidt.

    • Svar
      Copenhagen Wilderness
      28. januar 2019 at 11:24

      Hej Katrine, dejligt med en der har lidt viden på vaskenødde fronten – især det med at de kan afgive lidt farve, er nice to know!!!
      Jeg er helt enig med de genstridige pletter – de kræver lidt ekstra opmærksomhed. Men lige det, har de få pletter vi laver, nu altid gjort :p

  • Svar
    Louise Olofsson
    8. februar 2019 at 11:19

    Jeg bruger ecoegg i vores fælles vaskekælder i ejendommen, og jeg er den eneste der bruger vaskeæg. Jeg har ikke kunne mærke nogen negativ effekt på mit tøj overhoved. Hvorfor må man egentlig ikke bruge det i fælles vaskemaskiner?

    • Svar
      Copenhagen Wilderness
      8. februar 2019 at 11:33

      Som jeg læser det, så er det fordi at rester af gammel sæbe kan give nogle lugtgener i tøjet. Det er vidst bare det. Så det er bare en anbefaling, mere end en “must not” fra EcoEggs side 😀
      Men godt at høre at du ikke oplever det. Så kan det være at nogle flere med fællesvask også vil overgå til ægget 😀

  • Svar
    Kirsten bertram
    4. marts 2019 at 9:48

    Hej ville lige høre om du bruger 1 eller 2 ecoegg pga vandhården?

    • Svar
      Copenhagen Wilderness
      4. marts 2019 at 11:37

      Jeg bruger kun 1 😀

      • Svar
        Malene
        10. april 2019 at 9:53

        Jeg har også været i tvivl om et eller to æg. Der står bagpå mit, at et æg virker til blødt og middelhårdt vand og to æg til hårdt. I Københavns kommune er vandet hårdt, så går ud fra, man skal bruge to, hvis man bor der 🤷‍♀️

        • Svar
          Copenhagen Wilderness
          23. april 2019 at 13:33

          Hej Malene…beklager mit sene svar. Men bloggen har været på ferie 🙂
          Altså vi bruger kun ét og det gør alle jeg kender, som har ægget her i København. Jeg var virkelig også i tvivl i starten, efter at have læst det!
          Men prøv evt. med et æg, før du køber to ?
          Måske du allerede har testet ? 😀

Svar

Instagram