Ikke-kategoriseret

Åbningen af Røde Kors Megastore på Nørrebro

3. oktober 2013

1-Røde kors41-IMG_28271-Røde kors21-IMG_27911-Røde kors11-Røde kors

1-Røde kors3

1-IMG_2764 1-IMG_2798

1-IMG_2769

1-IMG_2799

1-Røde kors5

Onsdag kom jeg gående ned af Fælledvej her på Nørrebro. Jeg kiggede ind af vinduet på Fælledvej 4, som jeg har gjort det, de sidste mange måneder – fordi HVORNÅR åbner de mon, hvornår åbner Røde Kors Megastore?!

I vinduet var et nyt skilt. Der stod at butikken ville åbne kl. 12:00 den pågældende dag! Sikke et held – endelig, skulle nogle af de ting, som jeg så længe havde set på, gennem vinduet, blive mine!

Kl. 12:15 stod jeg i butikken og der var mødt rigtig mange mennesker op – rigtig mange.  Alle havde indløbskurve og favnen fyldt med skatte og jeg tænkte at jeg nok var kommet for sent. Min elskede lille kommode var ganske rigtig blevet solgt, men jeg fandt et andet lille bord: et telefonbord, som i kan se her. Jeg fandt desuden også 2 lamper, som jeg har planer om at give et råt industrielt look.

Mange af de ting jeg gik efter, var 100 andre også gået efter – det kunne jeg se da jeg stod i den lange kassekø. Men jeg er sikker på, at når butikken får en normal hverdag, med den naturlige udskiftning af vare, så kommer jeg til at finde mange fine ting derinde. Både ting jeg kan sætte i stand i værkstedet, men også meget velholdte møbler og dimser & dutter.

Butikken er i 2 etager, den er virkelig stor, lys og godt indrettet også har den ALT.

Jeg talte med de frivillige derinde, som bl.a. gjorde mig opmærksom på at deres displays og kassen, er bygget ud af nødhjælpskasser – fint & tankevækkende!

 Noget der slog mig i denne butik var den helt fantastiske stemning og de mange frivillige i højt humør. Man kunne tydeligt se og høre, hvor glade & overvældede de var, over det store fremmøde. Jeg kunne godt overveje at melde mig som frivillig og stå i butikken og grave skatte op af kasser, style og dekorere mit eget lille retro-hjørne 😉

Butikken er mange besøg værd og jeg kan kun opfordre jer alle til at gå på opdagelse derinde. Genbrugsbutikkerne pynter her på Nørrebro og det glæder mig at der kommer flere og flere af dem. I kan se flere billeder af butikken på deres FB lige her.

Alt overskud af salget går til Røde Kors’ nationale og internationale hjælpearbejde.

Husk at åbne jeres dør, når indsamlerne på søndag d. 6 oktober kommer rundt – eller meld jer som indsamler her.

Jeg støttede et super godt initiativ med 20 kr. da jeg var derinde – se hvad og hvad jeg fik med hjem her.

 

  • Svar
    Rikke Kopp
    4. oktober 2013 at 0:42

    Wauw. Det var dog en lækker butik de har fået lavet der. Jeg fornemmer, at stemningen og atmosfæren er som den plejer, men rent visuelt ser der mere “luftigt” og indbydende ud (end i mange genbrugsbutikker).
    Helt bestemt et sted jeg skal kigge ind, hvis jeg en dag befinder mig i København.

    • Svar
      Frøken Overspringshandling
      4. oktober 2013 at 12:05

      Ja der er en lidt anden indretning og luft end man er vant til i genbrugsbutikker – syntes det er sjovt med en lidt anden oplevelse, end det man er vant til 😀

  • Svar
    Sanne
    4. oktober 2013 at 12:02

    Godt indlæg 🙂 Jeg må forbi idag og kigge, hvis jeg kan nå det. Gode billeder du har taget 😀

    • Svar
      Frøken Overspringshandling
      4. oktober 2013 at 12:06

      Tak skal du ha’ 🙂

  • Svar
    Yamina
    4. oktober 2013 at 12:44

    jeg vidste slet ikke at der skulle åbne så stor en butik lige der. Der kan man bare se 🙂 Jeg skal have købt glas og det kan jeg se de har mange af. Tak for info og god weekend 🙂

    • Svar
      Frøken Overspringshandling
      4. oktober 2013 at 12:47

      De har virkelig mange glas 🙂

  • Svar
    healthup
    6. oktober 2013 at 12:13

    Tusind tak for tippet, anede ikke der var åbnet en røde kors butik der, jeg må lige forbi en af de følgende dage! 🙂
    Kh. Christina

    • Svar
      Frøken Overspringshandling
      6. oktober 2013 at 12:17

      Do it og selvtak 😀

Svar