Københavner Plante Tip: Violinkasse plante

En lille public service til Københavnerne i nærheden af Nørrebro. Jeg skulle BARE købe solsikker her for lidt siden, men jeg endte selvfølgelig også med at købe plante nummer ? (jeg må tage en tællerunde en af dagene). Min blomsterpusher i Blågårdsgade har fået Ficus Lyrata hjem – også kaldet for Violinkasse/Violinfigen planter til 250 kr. Min er lidt over en halv meter høj vil jeg tro. Han har stadig omkring 10-15 stykker tilbage i nogenlunde samme højde. De vokser voldsomt hurtigt – så er det sagt!

Jeg blev stoppet på gaden af en flok søde piger der straks skulle høre hvor jeg havde købt den. Den ene pige spurgte mig om jeg ikke var Frk.overspringshandling. Det er lidt skørt det der med at blive genkendt – særligt fordi jeg havde en pakke tampax under den anden arm og en dunk skyr. Nu ved de dét og nu ved I det  –  jeg fuckin’ elsker Skyr! Sådan kan det gå, når man glemmer shoppeposen. Jeg nægter altså at købe en plastikpose når jeg handler dagligvarer, hvis jeg kan have det indkøbte under armen – dette af hensyn til miljøet.
Men ih, hvor er det hyggeligt når I siger “hej”, selvom jeg altid bliver helt forfjamsket og bare griner forlegent! Jeg griner altid voldsomt meget når jeg bliver nervøs. Til min modul 7 eksamen på sygeplejestudiet var jeg ret nervøs og det var en ret alvorlig case jeg skulle fremlægge, omhandlede en patient som lige havde fået lagt stomi og som var voldsomt traumatiseret som følge her af. Et par dage forinden var vi blevet filmet med en skuespiller der skulle spille patienten. Vi skulle så gå ind, én og én, og tale med “patienten” i 10 min. for løbenede kamera. “Min” skuespiller spillede voldsomt godt, men jeg kunne alligevel ikke tage situationen så alvorligt. Det der med “rollespil” fungerer skisme ikke for mig – jeg bliver SÅ nervøs, fordi det er SÅ kunstigt! Anyways, eksamen gik ud på at se sin film igen og analysere interaktionen med udgangspunkt i en masse sygeplejeteori. Det gik skide godt, jeg lavede et super oplæg, men jeg kom til at sidde med et smørret grin på noget af tiden og jeg kom også til at grine/komme med humoristiske kommentarer over mine udsagn i filmen – og så var traumatiserende at hører sin egen stemme! Censor sagde til mig at det var lidt upassende af mig; “det var jo en alvorlig situation” jeg havde befundet mig i. ØØØH “NEJ” tænkte jeg – det var det ikke, men DET KUNNE det have været. Og så havde jeg også opført mig ordentligt, som jeg havde gjort til alle min andre eksamener, hvor “rigtige” patienter var udgangspunktet. Anyways, modul 7 var et modul med en stor overvægt af psykologi. Så jeg fik reddet situationen med at forklare censor at dét at grine/ bruge humor i situationer der gør mig utryg/nervøs, er en af mine forsvarsmekanismer – og så havde vi en god snak om forsvarsmekanismer. BUM – et svedigt 12-tal og lidt efter drak jeg lidt meget cava.

Det skal lige siges at jeg griner ret meget generelt – så jeg er altså ikke kronisk nervøs 😉

Lige for at vende tilbage min nye planteven, så spåede jeg faktisk i vinters i et magasin at denne plante ville blive en af “trendplanterne” i år. Jeg tror stadig på det ;).