Jeg har før skrevet om emalje køkken- og spisegrej… det ved jeg at jeg har. Jeg kan bare ikke lige finde indlægget. I hvert fald så er min emaljesamling ikke vokset siden sidst. Jeg har stadig kun de 4 forskellige kaffekopper, som jeg har hevet med mig hjem fra henholdsvis Sverige og USA – 2 af dem kan ses i indlægget “Min mirakelmager” .
Jeg ønsker mig dog stadig en hel emaljeserie – særlig til borddækning. Jeg synes der er noget elegant over det rå camping udstyr. Og så ser al’ mad bare åndssvagt flot ud når serveret på det – selv frikadunsen med mos fremstår gastronomisk.
Nåh, men i anledning af at jeg stadig ønsker mig emaljeudstyr og at jeg stadig får en hel del PB’er på Instagram omkring kaffekopperne (når jeg ikke så sjældent svinger en af dem foran linsen i mine Stories) – så tænkte jeg, at jeg lige ville smitte lidt flere af jer med min emalje fascination (<- ik’ mindre kan gøre det).
Jeg er nemlig faldet pladask for et britisk mærke der hedder “Falcon” – av det er pænt! Og man skal holde sig langt væk fra deres Instagram @falconenamel med mindre man vil hive dankortet frem! Der kan men nemlig bl.a. også blive inspireret til at bruge tingene på badeværelset, hvilket nu har givet undertegnede en grund mere til at kaste et par pund efter finhederne!
Skulle jeg en dag blive så rig at min samling af meget forskellige tallerkener rummende alt fra loppefund til resterne af 2 gamle sammenførte IKEA “Flytte hjemmefra kit”, så ville jeg helt klart mixe stellet i de 3 farver som jeg har kommet i collagen ovenfor… og så ville jeg enten købe det her eller på Falcon egen hjemmeside.
2 Comments
Laila Christiansen
1. november 2016 at 18:17Jeg har det præcis som dig, og jeg ville elske at serverer en gang chili concarne, for mine gæster , i deres dybe middags tallerken …MEEENNN…problem med at bestille på falcons hjemmeside er at prisen for Porto og lev. overstiger prisen for varer…det bliver pokkers dyrt …øv øv
Frøken Overspringshandling
1. november 2016 at 19:04Øv det har jeg slet ikke kigget på!!
Måske man skulle tage et smut til London selv – det kan måske betale sig ? 😛
Og jah – en chili carne ville tage sig rigtig godt ud på en af dem!!!!!