I kan her læse alle dele af min Svenske Road trip føjeton: del 1 , del 2 , del 3, del 4, del 5 og del 6.
Click to read all of my posts from our road trip in Sweden: part 1 , Part 2 , part 3, part 4, part 5 and part 6
NU tager jeg langt om længe hul på vores Road Trip føljeton – en road trip der havde et overordnet fokus på de fuldstændige magiske steder vi overnattede i, da vi var i Sverige sidste måned.
Hvis det er første gang du læser med, så er det værd at vide, at vores intention var at komme ud og bo i nogle primitive, men alligevel fuldstændig fantastiske hytter/telte ude i naturen. Fælles for alle hytterne var, at de alle lå i naturskønne områder, uden strøm og der var et overordnet fokus på bæredygtighed, økologi og dét at være selvforsynende.
Road trippen var en af de fineste ferier jeg NOGENSINDE har været på! Af alle de rejser jeg trods alt har været så heldigt at kunne pakke kuffert til… TÆNK sig så, at en af de bedste udspillede sig “lige derover” på den anden siden af Øresund. Absolut ALT klappede på den ferie! Intet gik galt – faktisk kun over forventningen! Vi planlagde alt selv og tilrettelagde ruten ud fra, hvornår hytterne var ledige (vi var lidt sent ude med bookningen, så man kan nem spare 500 km på ruten).
I var virkelig mange som fulgte med på Instagram. Og det var så fint at se hvor mange af jer der deler den samme barnlige “ud-på-eventyr-følelse“, der opstår når man er placeret i elementer langt væk fra hverdagen. At bo i trætophuse, flyvende telte og i en flydende hytte – det var surreal og jeg gør gerne det hele om og om igen !!!! Men der var også de af jer som overhovedet ikke kunne forstå, at jeg kunne holde ud at lugte af bål, sove uden en låst dør, gå på das eller at være fanget ude på sø med kun en kano som eneste mulighed for at nå fastland. Der var en del bekymringer på mine vegne haha! Men jeg kan med sandhed sige, at der var ikke ét splitsekund på hele turen, hvor jeg var bekymret eller på nogen måde følte mig utryg. Måske kun en smule, da jeg skulle have min højdeforsskrækkede kæreste ud og Zipline og da vi rendte på en bjørn – men det er også fair nok tænker jeg?! Mere om det skal I nok høre om, da hvert et magisk sted vi overnattede får sit eget lille blogpost.
Road trippen startede dog ikke med en hytteovernatning, men på et helt almindeligt hotelværelse i Göteborg. Vi kunne sagtens have kørt hele strækningen op til Dalsland, hvor road trippens første rigtige overnatning skulle finde sted (i en tipi), men vi tænkte at vi hellere ville have tid til at lave nogle afstikkere på ruten og opleve lidt mere. Så vi valgte at tage afsted en dag før planlagt så vi ikke skulle stresse. Det er der så kommet et pænt langt indlæg ud af, som jeg håber I kan lide (trods længden).
Last month we did an amazing road trip in Sweden that undoubtedly had an overall focus on the magical places we stayed in. It’s worth knowing that our intention was to live in somehow primitive, yet completely magical cabins out in the wild. Common to all the tents/cabins were that they all were placed in scenic areas, without power, and there was an overall focus on sustainability, ecology and being self-sufficient.
This road trip has been one of my best vacations so far. Of all the travels I’ve been fortunate enough to pack a suitcase for… Imagine; I just had to go to Sweden to have an adventure above my expectations (and we already travelled to Sweden 4 times this year). Nothing went wrong on this trip – actually only above expectations! We planned everything ourselves and organized the route based on when the cabins were available (we were late with the bookings).
The road trip, however, did not start with a cabin stay, but in an ordinary hotel room in Gothenburg. We could have driven the entire route up to Dalsland, where we would spend the night in a tipi, but we thought we would rather have time to do some detours on the route and experience some sights. So we chose to leave one day before planned, which was a good decision.
Dagen startede ganske tidligt her på Tørreloftet, da jeg VILLE ud og sende min veninde godt afsted i vandet til hendes tredje Iron Man i streg! Hun er så vanvittig sej! Kl. 05:45 stod jeg klar på Amager Strandpark. Jeg lavede en pep talk af en slags (noget med cava eller Asti), og underholdte atleten i den meget langsommelige toiletkø. Jeg så solen stå op over Øresund, med en lunken kaffe i hånden – nervøs på venindens vegne og edder spændt på egne. Jeg spejdede over på Øresundsbroen og stak i flere indre hvin! Lige om lidt skulle verdens bedste ferie starte og på trods af jeg både var fyldt med antibiotika, Urte Pencil, Pamoler, var halslammet af Zyx tabletter, Echinaforce og andre lovlige urter grundet lunge- og bihulebetændelse- så var jeg mere end lykkelig! Sådan helt derhen i den “barnlige glæde” lykkelig! Når ferie er tiltrængt, så ved man det godt nok!
Klokken cirka 08:00 samlede kærestemanden mig i vores lejede GoMore bil (den dyreste post på hele turen ) og få minutter senere befandt vi os på svensk jord! Første stop på ruten var vandkraftværket Yngeredsfors ved Ullared. Kraftværket blev nedlagt for mange år siden, men ruinerne består og området er naturskønt, fyldt med små stier, borde og bænke til madpakken, samt det fineste lille vandfald.
Yngeredsforsen er klart et besøg værd. Vi havde hele området helt for os selv og vi kunne sagtens have tilbragt flere timer og evt. have vandret over på den anden side af vandfaldet for at nyde det, fra den vinkel. Der skulle eftersigende være en masse trapper, rum og huler at udforske. Jeg læste et sted, at man skal passe på med at færdes udenfor stierne, da der er mange løse sten og dybe skakter. Vi så ikke nogen. Men kig jer for, så går det helt bestemt 🙂
The first stop on the route was the Yngeredsforsen hydropower plant at Ullared. The power plant was closed many years ago, but the beautiful ruins remains and the area is scenic, filled with small trails, tables and benches for the lunch package, and the finest little waterfall. We had the whole area entirely for ourselves and we could have spent several hours and possibly, have walked across the other side of the waterfall to enjoy it from that angle. There should be a lot of stairs, space and caves to explore. I read somewhere to take care of moving outside the paths, as there are many loose stones and deep scales. We did not see any, but keep an eye open and you’ll be fine 🙂
Vi havde endnu ikke fået skiftet til vandrestøvler. Men det gik fint trods de løse sten og med min ankel som jeg brækkede i starten af året.
We had not yet changed to hiking boots – but it went well without them 🙂
Det var desværre ret køligt den dag vi besøgte Yngeredfors og med min rumsterende sygdom, droppede vi at bade i vandfaldet, som vi ellers havde sat vores næser op efter. Lidt ærgerligt set i bakspejlet, men det havde været endnu mere ærgerligt at være syg på resten af turen, hvilket jeg heldigvis heller ikke blev.
I had a pneumonia and it was a bit cold that day, so we skipped bathing in the waterfall, as we had planed – next time 🙂
Jeg ved ikke ved hvad det er med mig og “hænderne i vejret situationen“?! Det sker instinktivt hver gang jeg står foran en fin udsigt!
Vandfaldet befinder sig i den fineste lille dal. Jeg fik desværre ikke taget billeder fra foden af vandfaldet, men jeg har til gengæld filmet det med mit GoPro. Så det kommer der måske snart en lille film ud af. Nu tog I jo edderpænt imod mine små clips på Instagram. Så det har givet mig en smule blod på tanden 🙂
Unfortunately I did not take pictures from the foot of the waterfall, but I have som clips on my GoPro. So there will maybe soon be a small “movie” up :p
Efter at have nydt fine Yngeredsfors, var vi som forventet begyndt at være at lidt sultne. Vi kørte derfor som planlagt til Strömma Farmlodge, som både huser et B&B, en café, en vintageshop, en interiørshop, et stort udendørs område til koncerter, samt den fineste lade, som man kan leje til bryllupper mm. Jeg er simpelthen så begejstret for denne lille “americana inspirerede” perle, at havde jeg pengene og var det til salg, så havde jeg købt det hurtigere end jeg selv kan sige: “kanelsnurre“!
Jeg har simpelthen taget så mange fine billeder fra Farmlodgen, så for ikke at gøre dette indlæg endnu tungere billedmæssigt, så har Strömma fået sit eget blogpost. I finder postet lige her.
After enjoying Yngeredsfors, we were as expected, starting to get hungry. We therefore drove (as planned) to Strömma Farmlodge, that is home to a cute B&B, a café, a vintage shop, an interior shop, a large outdoor area for concerts, and the finest barn you can rent for weddings etc. If this place was up for sale and if I had the money….
I took so many pictures from this place that it has become a blog post for itself. You’ll find the post here.
Mætte på sandwich, lemonade og svenske kagespecialiteter, kørte vi mod Varberg, for at kigge lidt nærmere på et fyrtårn.
Hvorfor er det, at fyrtårne er så magiske? Jeg tror der er mange der deler den opfattelse med mig. Ikke sandt? De er bare pr. definition omgivet af en stor portion mystik, hvilket jo egentlig er lidt pudsigt, da de jo bare er et navigationsmiddel. Måske det skyldes en børnetime en gang i 80’erne… det med mystikken? Jeg har et svagt minde! Men måske det egentlig bare var en mølle? Iiiih, hvis nogen af jer husker det – sig frem!
Men i hvert fald er “Subbe” som dette fyrtårn i Varberg hedder, stadig i brug og sender hvert 30. sekund to lysblik ud mod Kattegat for at sikre skibene et pejlemærke.
Why are lighthouses so magical? I think that many people share that opinion. True? I find them somehow surrounded by a lot of mystery. Which really is a bit funny, as they are just a navigation device 🙂
The lighthouse we saw in Varberg is called “Subbe” and it is still in use. Every 30 seconds, 2 light blasts are sent out over Kattegat to ensure the ships a marker.
Varberg er udover at være en af Nord Europas bedste surfdestinationer (Apelviken) også en anerkendt Kurbadsdestination. Varberg Kusthotell er blandt en af de ældste i byen – og smukkeste! Vi parkerede lige ved siden af de smukke gule bygninger, da vi skulle gå den lille tur op til Subbe. Hotellet havde disse fine strandstole stående med udsigt til Kattegat og Subbe selvfølgelig. Vi sad der i et øjeblik – i den blæsende friske luft, jeg fik hostetanfald af en anden verden og så gik turen videre til Göteborg.
Varberg is one of Northern Europe’s best surfing destinations (Apelviken) and also a renowned SPA destination. Varberg Kusthotell is one of the oldest in the city – and most beautiful! We parked right next to the beautiful yellow buildings when we had to go the little trip up to Subbe. The hotel had these nice beach chairs standing overlooking Kattegat and Subbe of course. We sat there for a moment, took in the fresh air (me coughing like a crazy person) before the trip went on to Gothenburg.
T I P S F O R V A R B E R G
Varberg Kallbadshus (click for pic.): er et badeanstalt fra 1903, bygget på pæle ude i vandet, som ligner noget der burde står i Marokko – smukt udført i træ i orientalsk stil. Desværre missede vi denne perle, da vi faktisk ikke vidste at den eksisterede før vi så den i en brochure på vores hotel i Göteborg. Kallbadshuset rummer også 2 saunaer og en såkaldt “Fika”, som er den svenske betegnelse for en café, hvor der serveres kage og andet godt. Der skulle eftersigende blive serveret nogle fantastiske vafler. Men jah, mit kamera og jeg ærgrer os virkelig over at have misset denne smukke bygning. Endnu en grund til at vi må tage turen igen til næste år.
Varberg Fästningen (click for pic.): Er en imponerende forsvarsfæstning, som faktisk blev bygget af en dansk konge! Man kan vandre rundt på de imponerende volde, gå rundt inde i fæstningen og besøge museet.
Grimeton Radiostation (click for pic).: er meget sandsyndligt en destiantion for de “lidt nørdede” – aka mig, hvis vi havde haft lidt mere tid! Grimeton er nemlig en gammel radiostation, som er på UNESCOS bevaringsliste. Den gamle, og stadig fungerende, Alexander Radio står desuden i den smukkeste art deco bygning! WIN – mere nerd alert <3.
For Good Luck: er en interiør/tøj forretning som for ganske nyligt åbnede ! Jeg er vild med ejernes univers og de er virkelig inspirerende at følge på IG. Så glem ikke at besøge FGL Store, hvis du kommer forbi Varberg!
Vores hotelværelset i Göteborg var virkelig fint til prisen; det var rent og pænt indrettet. Hotellet lå centralt og der var god mulighed for parkering, selvom om vi fik en parkeringsbøde næste morgen. Vi forstår stadig ikke hvad vi gjorde galt med den parkering, men heldigvis lyder sådan en bøde på lidt mindre end herhjemme (400 svenske kr. hvis det skulle have interesse)! Hotellet hed forresten Flora.
Allerede fra da vi kørte ind i Göteborg havde jeg på de første få hundrede meter, en halv snes gange nået at tænke “pokkers, at vi ikke har mere tid i denne fine by”! Jeg havde nemlig ikke nået at tænke så forfærdelig meget over vores ene overnatning i Sveriges andenstørste by. Det var jo en overnatning, som vi havde besluttet os for ret sent. Men jeg var sindsyg positiv overrasket! Göteborg er helt fantastisk smuk, med charmerende gader, storslåede bygninger og med et stort pulserende café- og restaurantliv.
B O T A N I S K H A V E
T H E B O T A N I C A L G A R D E N
Efter et hurtig bad og et tøjskift på Flora, gik vi turen mod Botanisk Have – cirka små 10 minutter tog det. At besøge havens Palmehus, var noget jeg virkelig havde glædet mig til! Som et lille barn! Jeg havde selvfølgelig set en masse billeder fra både den virkelig skønne udendørs have, som også viste sig at være skøn! Men også af det smukke gamle Palmehus. Men helt ærligt, ik? Så blev jeg super super skuffet! Jeg følte mig som et offer for Instagrambilleder med gode vinkler! Det var ikke fordi Palmehuset er decideret håbløst, fordi det er da smukt! Men det har absolut INGENTING på vores Palmehus i København. Det må jeg altså sige! Jeg fandt plantevæksten alt for kontrolleret, ordentlig – jah faktisk halvkedelig. Der manglede noget vildskab og så kunne mine øjne slet ikke klare de afskylige plastik stole som stod i den største bygning i Palmehuset! Det er jo nærmest blasfemisk at placere så nederdrægtige stole (undskyld IKEA) i en så gammel, smuk og plantefattig bygning. De skreg til himlen og jeg følte jeg stod i et indkøbscenter i en efterårsferie. Men det skyldtes også at der overalt i Palmehuset sad sammenkomster. Musik fra telefoner, hvin, skrig og endnu mere musik fra telefoner. Undskyld mig hvis jeg lyder som en gammel sur tante – men det ødelagde stemningen at lytte til: “Fuck fuck fuck my bitch” imens vi undgik øjenkontakt med plastikstolene og ihærdigt forsøgte at få øje på de fineste af planterne.
The Hotel Flora was really nice for the price; clean and the room was nicely decorated. The hotel was centrally located and there were good opportunities for parking, although we got a parking ticket. We still do not understand what we did wrong with that parking :). But Gothenburg is absolutely stunning, charming and has a very vibrant restaurant and café life. After a quick bath and a change of clothes, we walked towards the Botanical Garden (took us around 10 min.). To visit the old Palmhouse was something I really had been looking forward to! I had of course seen a lot of pictures from both the really beautiful outdoor garden, which also proved to be beautiful! But also of the old Palmhouse, that honestly turned out to be super super disappointing! I felt like a victim of Instagram pictures with good angles. It’s not that the Palmhouse is ” hopeless” because it IS beautiful! But it definitely has NOTHING on our Palmhous here in Copenhagen! The plant growth was way too controlled, there was a lack of plants – it was just plain boring! There was no wildness to it, and my eyes could not handle the ugly plastic chairs that stood in the most stunning part of the building! It is almost blasphemous to place such downright ugly chairs (sorry IKEA) in such an old, beautiful and plant-lacking building! I felt like standing in a shopping mall. But it may have been because of the many gatherings in the Palmehuset; Music from telephones, lots of yelling, screams, and even more music from phones. Excuse me if I sound like an old angry lady – but it just ruined the atmosphere being forced to listen to some rapper going: “Fuck fuck fuck my bitch”.
Denne del af Palmehuset var det “frodigste”. Jeg tror vi skulle have besøgt Universeum i stedet! #bitter
This part of the palmhouse was the lushest. We should have visited the Universeum instead 🙂
M I D D A G I G Ö T E B O R G
D I N N E R IN G O T H E N B U R G
Efter en tur i “by-centeret”, meldte sulten sig så langsomt. Jeg havde hjemmefra lagt planer om at vi skulle spise på “Kafé Magasinet” – næsten udelukkende fordi der så pænt ud! Det er faktisk sandt for mit vedkommende; selv tvivlsom mad smager bedre i inspirerende omgivelser! Ej, faktisk så havde Kafé Magasinet tilfældigvis også rigtig gode madanmeldelser! Vi gik derfor fra Botanisk Have ned til den yderst charmerende gågade Haga Nygatta i den gamle bydel Haga, for at nå det pæne spisested. Desværre var det nu blevet aftenen (og det var søndag), så de fleste af de små hyggelige butikker var lukket.
Da vi ankom til Kafé magasinet, skuffede det bestemt ikke! Jeg følte mig helt og aldeles hjemme! Så her slog vi os ned i et par timer!
Kafé Magasinet hyggelige overdækkede gårdhave, var næsten propfyldt da vi ankom. Men jeg ville jo sidde der, hvor der var pænest! Så vi sad indenfor 🙂 Min forret bestod af to Panodiler og et glas Cava – SUNDT!
Jeg fik en helt eminent pizza; med artiskok, frisésalat og citron! Den citronsmag var så overraskende god, at jeg næste gang den står på hjemmelavet pizza, skal eksperimentere med det!Nøj det smagte godt!
Dinner at Kafé Magasinet – My starter consisted of Paracetamol and a glass of Cava! Taking care of my illness 🙂 For my main course I had a Pizza with lemon on it – never had that before! It was G R E A T!
Vi endte aftenen, på hvad der åbenbart betegnes som “hipster-heaven”; en vegansk restaurant og bar med henholdsvis navnene “Hagabions Café” og “Bar Kino” (ligger i samme smukke bygning). Vi slog os ned udenfor blandt kitchy retro møbler og mormor lamper og drak en Apérol eller to, inden turen gik tilbage til hotellet.
Göteborg er tilsyneladende kendt for at være en virkelig god restaurant-by for især veganere. Og så jeg læste et sted, at op imod 11 % af byens indbyggere er veganere! Det er alligvel mange! Altså jeg spiser kød! Men jeg synes virkelig at vegansk mad er spændende og på denne front har Göteborgaltså rigtig meget at byde på, hvis man har lyst til at eksperimentere!
We ended the evening, on what is referred to as “hipster-heaven”; a vegan restaurant and bar with the names “Hagabions Café” and “Bar Kino”. We sat down outside, among kitchy retro furniture and drank some Apérols before heading back to our hotel.
Den næste morgen spiste vi en hurtig morgenmad på hotellet inden turen gik videre til den lille fiskerby “Smögen” eller “smøgen” som vores GPS hyle-morsomt fik sagt et par gange! Normalt er vi slet ikke typerne, som spiser morgenmad på hotellet. Vi tager som regel ud og finder en hyggelig café eller lignende. Men jeg var virkelig ikke helt på toppen sygdomsmæssigt, selvom jeg mærkede en markant bedring fra morgenen før. Så morgenmad indenfor receptionsafstand var helt bekvemt den morgen! Det havde også været super fint om vi havde haft tid til at vente på at min favorit interiørshop Artilleriet åbnede eller de små fine butikker i henholdsvis Viktoriapassagen og i Magasingattan. Men naturen kaldte i norden og butikskiggeri var ikke en prioritet, på denne ferie. Men skulle man være så heldig at befinde sig i Göteborg og er man glad for planter, så kan sidstnævne gade anbefales, da man fra den, kan komme videre ind til en anden hyggelig gård hvor plante- og interiørbutikken Floramor & Krukatös ligger gemt. Den ville jeg altså gerne lige have kigget lidt på ! Men det må blive næste gang, fordi vi kommer uden tvivl tilbage til Göteborg!
The next morning we ate a quick breakfast in the hotel before driving to the little cozy fishing village of “Smögen”. It would have been great if we had had the time to wait for my favorite interior shop Artilleriet to open or the small cute shops in Viktoriapassagen and in Magasingattan. But nature was calling in the north and shopping just wasn’t a priority. But I will definitely be back Gothenburg to experience all that this beautiful town has to offer.!
På vejen til Smögen kørte vi lidt på må og få, for at opleve lidt tilfældige fine steder. Jeg mener at denne fine plet hed “Ulveøen“.
Smögen viste at være en lille bitte by med nogle virkelig smukke gamle træhuse, en lang havnepromenade i træ, med restauranter og små butikker. Det skal dog lige nævnes, at byen er meget turistet og bar præg af det i form af mange tacky souvenirbutikker og tvivlsomme restauranter. Men vi så bort fra det, fordi den var faktisk ret charmerende trods det! Vi nød den stengende sol, bådhavnen var livlig og de stejle gader var charmerende. De små huse på billedet er feriehuse og/eller værksteder for fiskerne.
Smögen turned out to be a tiny town with some really beautiful old wooden houses, a long wooden pier with restaurants and small shops. However, it should be mentioned that the city is very touristy, with many tacky souvenir shops and dubious restaurants. But we managed to look away from it, and we enjoyed the sun, the fresh air, and the lively boat harbor.
Selvom Smögen uden tvivl er et trækplaster om sommeren, så emmer den stadig af rolig og afslappet havneby.
Restaurant The Barn var desværre lukket, men prøv lige at se bare hvor hyggeligt deres udendørsmiljø ser ud (billedet opover). Deres mad skulle også være hele emninent. Et anden spisetip som jeg fik på Instagram, men som vi desværre heller ikke kunne vente på åbnede var Hamnen 4. Ud fra hjemmesiden at dømme og Tripadvisor ser det ud til at være et stemningsfyldt sted!
I er altså gode til at spotte steder, som er lige efter “mit hoved”. Så tusind tak for alle de tips, de er til stor glæde og jeg håber at der er andre der kan få gavn af dem 🙂
Lunch TIPS from followers on Instagram: The Barn & Hamnen 4 – both were unfortunately closed, but looked super cozy.
Nå, men da vi ikke kunne vente på at restauranterne på “ønskelisten” åbnede, spurgte vi en lokal fyr til råds. Han pegede os over i retningen af en lille resturant, der lå helt ned til vandet (han ejede den garanteret haha). Et tip jeg normalt ikke ville følge, da restauranter direkte placeret på “turist attraktioNEN” ofte fremstiller mad uden kulnarisk stolthed. Det er ganske vidst en stor fordom – men den blev også delvist bekræftet. Allans Fish & Chips smagte godt, imens min burger smagte af Præ-fabrikeret ALT! Jeg ved heller ikk hvad jeg havde gang i? At bestille burger i en fiskerby! Fjollet! Det var en brist og delvis selvforskyldt når jeg tænker over det! MEN til gengæld var der hyggeligt på den lille restaurant, som jeg altså ikke husker hvad hed – og det opvejede det en smule (min hypotese fra tidligere tro).
Anden del af føljetonen og vores overnatning i en Tipi og med vildsmarksbad og Allans gode opskrift på Chili Con Bål kan I læse om her.
5 Comments
Ane
4. oktober 2017 at 10:56Du tager jo de vildeste billeder! Den er en fryd for øjet at kigge med hos dig – TAK! Jeg glæder mig til at følge med i de afsnit af jeres roadtrip 🙂
Copenhagen Wilderness
4. oktober 2017 at 11:04Hvor er du sød! Tusind tak for den fine besked – det gør virkelig glad at få sådan en <3
Ida
4. oktober 2017 at 11:46HOLD NU OP hvor ser det fantastisk ud.. Vi har aldrig været i Sverige, men det skal vi vist til næste år efter at have set dine smukke billeder…
Jeg glæder mig til at se og læse de næste afsnit, så vi kan begynde og planlægge vores egen tur 🙂
Copenhagen Wilderness
4. oktober 2017 at 12:53Det var det virkelig også og turen kan klart anbefales!!!!
Næste del kommer allerede op senere i dag eller i morgen og om handler Tipi overnatningen 😀
Laura
4. oktober 2017 at 22:01Eeej nogle fine billeder 😍😍 Jeg får virkelig lyst til at gøre jer kunsten efter og tage på tur over bæltet. Forhåbentlig er der ikke lange udsigter til egen bil, og så gad jeg altså godt tage på opdagelse i vores smukke naboland 😍