TRAVEL & WILDERNESS ADVENTURES

Roadtrip i Norge: et overblik over vores rute, hytterne & budgettet

29. april 2019

Jamen se nu her! Jeg får taget hul på Norge Road trip Vol. 2, før jeg går i gang med den vi var på tilbage i august/september. Det er meget typisk “dårlig blogger” mig. Men jeg lover jer, at den anden guide nok også skal få ben at gå på snarest! I er så mange der spørger til den rute, at jeg næsten har fået helt præstationsangst over at skulle skrive den. Men den kommer – bare giv mig en lille smule mere patience, for det tager immervæk tid at skrive de her posts.

Jeg vil lige minde jer om, at road trip’en ikke var planlagt, så jeg kan ikke udelukke at der er ting man kunne have planlagt anderledes og bedre. For os var turen dog flawless, hvis man kan tillade sig at sige det. Og det på trods af, at vi først rigtig besluttede, at vi ville tage afsted dagen før vi faktisk tog afsted. Vi befandt os på det tidspunkt i Sverige på en ødegårdsferie med mine svigerforældre. Vi “ad hockede” altså det meste af turen. Det var en lettelse ikke at skulle “nå noget”! Der var ingen stress og jag. Faktisk kun en lille butte smule på dag 2, men det kan I læse om i det post.

Dette post har jeg egentlig bare lavet for at give jer et overblik over ruten, budgettet og de steder vi boede. Jeg har allerede et post klar fra dag 1 og for dag 2. De posts går lidt mere i dybden og hvis de ikke gør, så skal I endelig bare sige til. Det er nogle gange lidt svært at vide, hvad andre har brug for at vide, når man er fuldstændig begravet i det selv :-p

Jeg vil lige tilføje, at intet på vores tur har været sponsoreret, reklame, annonce osv. I en del der spørger om jeg mon får opholdene gratis. Og det gør jeg ikke, for det vil jeg ikke. Jeg betaler det samme som alle andre. Når jeg er på ferie, så er jeg på ferie! ECCO Outdoor Sneaker kampagnen var med, men det var fordi turen jo ikke var planlagt. Men det var mine deadlines jo. Men, det var jo heller ikke ligefrem en svær kampagne at få indarbejdet i en outdoor ferie, da skoene jo alligevel sad på vores fødder det meste af tiden 🙂

Somewhere in Telemark.

Bil Leje

Vi plejer at benytte os af GoMore, men da vi ikke vidste om vi ville køre videre til Norge, så var det billigere at booke en bil i 15 dage hos en Svensk udlejer. Vi lejede derfor hos Hertz i Malmö, via Autoeurope. Fordelen var en besparelse på udlejningsperioden, at der var frie kilometer med og dertil kom, at vi sparede en god sjat på Bro-taksten, ved at tage toget. Det var overhovedet ikke besværligt. Vi hoppede på toget på Nørreport og på Malmö Centralstation placerede jeg mig med en kop kaffe med bagagen, i mens Allan gik de 5 minutter over for at hente bilen – really no biggie.

Vi var ret sent ude, så jeg vil ikke udelukke at der findes en billigere løsning.

Til august vil vi gerne på road trip i nord Norge. Og der vil vi gerne gøre indsats for evt. at leje enten en El eller Hybridbil. Det skulle være ret nemt at tanke el i Norge, dertil kommer at færgeoverfarter og vejene er billigere for El biler. Her belønnes man for de grønnere valg. Kom nu Danmark!!!!

Husk at i Norge har man Autopass, altså betalingsveje, hvor der bliver taget billeder af ens bils nummerplade. Man bliver efterfølgende takseret – der kan dog gå uger/måneder. Man skal altså huske at registrere sin bil. Man kan også gør det efter ferien, så ingen stress. I kan læse mere om hvordan man registrerer sin udenlandske bil her: https://www.autopass.no/visitors-payment

Nord for Odda på vej mod Eidsfjord.
Benstræk i Vinddalen, der ligger tæt på Predikestolen.
På vej tilbage fra overnatning i Skåpet.

Friheden ved ” lidt planlægning”

Da vi kørte afsted mod Norge torsdag d. 12. april havde vi kun booket overnatning på dag 1 og dag 2. Vi havde faktisk også booket overnatningen på dag 6, men den blev desværre aflyst, da en storm fik ødelagt den Dome, vi skulle have boet i.
Udover de to første overnatninger havde vi ingen planer andre end at vi skulle være i Odda mandag aften d. 15/4, hvor vi skulle til infomøde omkring hiken til Trolltunga. Det var virkelig befriende at rejse sådan – helt uden planer eller viden om, hvad der ventede lige rundt om det næste hjørne. Vi gjorde præcis hvad vi havde lyst til og intet andet.
Vi fik kun sovet i telt en nat, men faktum at vi havde telt og alt udstyret med gjorde, at vi overhovedet ikke stressede over ikke at vide, hvor natten skulle tilbringes. I Norge har man Allemandsret, som i kan læse lidt mere om her. Vi kunne sagtens have sovet i telt alle nætter for vejret var drønlækkert! Men de hytteoplevelser vi har haft! Dem ville jeg ikke have været foruden!

Jeg lover snarest at lave en oversigt over, hvad vi havde med af telt udstyr.

Ruten

Allan har været rar og har ploppet vores rute ind, så I kan kopiere den. Det ser voldsomt ud, med så meget kørsel. Men turen skal ses i forhold til, at vi i forvejen befandt os i Sverige. Selve de tilbagelagt kilometer i Norge var faktisk få. Man skal VIRKELIG have in mente, at når man som vi vælger at køre på de små smukke ruter, så kan selv få kilometer blive en længere affære. Således tog det os f.eks. 6,5-7 timer at køre 385 km fra Kragerø til Vinddalen (inkl. færgeoverfart). Det lyder længe, men helt ærligt, så er det altså ingen ulejlighed at køre så længe, i den smukke natur. Og jeg har også spurgt chaufføren Allan – han er enig! Stig ud af bilen, træk vejret, hold snackpauser og nyd det! Man får det ikke smukkere end i Norge!

Oversigt over turen og vores overnatninger:

  • Dag 1: Kørte vi fra Skåne til Kragerø i Norge og overnattede hos Mikrohytterne: den fineste hytte, med en vidunderlig udsigt! Kom tidligt og lej en kano – please do eller gør det på afrejse dagen! Blogpostet finder i her: Hytten på klippen i Sydnorge
  • Dag 2: Lang køretur (385 km – tager ca. 7 timer). Smuk hike fra Vinddalen til Skåpet, med overnatning i hytten med panoramavindue (Børnevenlig rute i følge DNT). Blogpostet finder i her: En hike til SKÅPET og overnatning i en hytte bygget på tillid og Panorama vinduer
  • Dag 3: Den smukkeste køretur til Odda og med overnatning i en Airbnb: en hytte bygget ud af vinduer med den mest fantastisk udsigt! Et åndsvagt flot sted! Blogpostet finder i her: Hytten mellem vandfald i Odda, en oversigt over vandfald på ruten og oplevelser i Odda og omegn
  • Dag 4: Gensyn med den krystalblå gletchersø i Folgefonna Bondhusvatnet og overnatning i telt på Sæbø Camping (Smukkeste udsigt). Blogpost finder i her:Bondhusdalen, Bondhusvatnet, Bondhusbreen, et fantastisk campingspot og Vøringsfossen
  • Dag 5: Tur til Vørringsfossen Vandfald, Check-in på Trolltunga Hotel. Handle ind til mad og snacks til hiken på dag 6. Infomøde kl. 21:00 vedr. Trolltunga hike. Blogpost finder i her: kommer
  • Dag 6: Hike til Trolltunga med Trolltunga Active på 28 km plus de løse 5 km. Den vildeste og hårdeste hike jeg nogensinde har gjort, i minusgrader, med snepigge og periodevis storm! Overnatning på Trolltunga Hotel igen. Havde hytten fra dag 3 været ledig, så havde vi valgt den! Blogpost finder i her: kommer
  • Dag 7: Smuk køretur over Røldal tilbage til Mikrohyttene og overnatning i en anden klippe hytte. Blogpost finder i her: kommer
  • Dag 8: Afgang til Naturbyn i Sverige og overnatning på den flydende hytte. Blogpost finder i her: kommer
  • Dag 9: Køretur til Malmö, hvor bilen skulle afleveres senest kl.15:00.

Budget

Det er altid et lidt tricky punkt det her, fordi vi allesammen lever så forskelligt. Så derfor har jeg valgt ikke at inkludere mad, snacks og drikke i budgettet. Som hovedregel skal man regne med, at det meste er dyrere i Norge. Og hvis man gerne vil have lidt vin eller noget med, så vil jeg anbefale at man tager det med fra Danmark. For det er dyrt! Øl og Cider kan købes i Supermarkeder, men skal man have noget stærkere end 4,6 % skal man i et Vinmonopol. OBS toldreglerne i Norge.

  • På overnatninger brugte vi cirka 7300 kr. (den sidste overnatning fik vi billigere, fordi stedet stadig var vinterlukket og derfor ikke var gjort klar). Påsken gjorde også, at mange overnatninger var en smule mere pricy end sædvanligvis.
  • Trolltunga Active hiken kostede 2260 kr.
  • Billeje (for perioden i Norge) + færgeoverfarter + tankning + bilforsikringer + vejafgifter (det er dyrt – bare weird) = 5160 kr.

Turen løb altså op i omkring 15.000 kr. (eksklusiv mad). Det havde selvfølgelig været en del billigere, hvis vi havde overnattet i telt hele vejen eller hvis vi selv havde bil. Trolltunga hotellet er rigtig fint og super hyggeligt. Vi boede der også en enkelt nat sidst vi var i Odda. Men de godt 2100 kr. de to overnatninger kostede, ville jeg hellere have brugt på en hytteoplevelse eller noget andet. Men det er 100 % set i bakspejlet, at jeg siger det! For psykologisk set, så havde vi brug for en god nattesøvn, natten op til vi skulle på den lange hike, ligesom vi virkelig frygtede at være meget smadrede da vi kom ned og derfor nok ikke ville kunne overskue at slå telt op. Men det kunne vi sagtens have gjort! Altså slået telt op! Et godt alternativ havde været på Odda Campingplads (her boede vi sidste år og der en super fin udsigt).

Hytten fra dag 1.
Hytten på dag 2.
Hytten på dag 3 – det her billeder gør faktisk slet ikke hverken udsigt eller hytte retfærdigt. Men vi ser da søde ud :O)
Vores nat i telt på Sæbø camping (OBS: vi fik dispensation til at slå teltet op ved bålet, fordi vi var de eneste. Men der er fine pladser til venstre for denne lille tip).
Vi gjorde det – 28 km hike med spikes i alt slags vejr! Jeg kan stadig blive helt høj, ved at tænke på den hårde men virkelig virkelig smukke tur!
På vej ned i solskin. Jeg tror vi manglede 8 km her.
Hytten på dag 7
Hytten på dag 8: den har jeg tidligere skrevet om i postet “The Floating Lake Cabin

Mad & Drikke

Alle måltider foruden morgenmaden på hotellet og et par tankburgere (hvorfor kommer nordmænd altid majs i deres burgere?) , lavede vi selv. Vi klarede hele turen uden køletaske og det gjorde vi også sidste år. De fleste lidt større byer har et supermarked ellers har de fleste tankstationer varmt mad. De fleste supermarkeder har lukket om søndagen.

Måske jeg skulle lave et inspirationspost til nem mad på gasblus, bål eller Trangia…vi får at se 😀

Spørg endelig, hvis der er noget jeg kan hjælpe med! Følg altid de 9 Fjeldregler. Nyd Norge (det er flot i alt slags vejr). Træk vejret og glem i morgen!

Hvorfor sidde inde, når alt håb er ude <3

  • Svar
    Elisabeth
    29. april 2019 at 21:02

    Sikke skønne indlæg med så meget inspiration! Vi skal selv til Norge med to børn og nu går jeg ind og booker Skåpet! Tak for nogle dejlige tip!

    • Svar
      Copenhagen Wilderness
      29. april 2019 at 21:04

      Hej Elisabeth
      Det er jeg så glad for at du synes!
      Som skrevet i postet om Skåpet, så er ruten rigtig fin. De børn der var afsted var alle under 10 år. Norske børn er måske lidt mere vant til outdoor livet i fjeldene og uden selv at have børn, så vil jeg mene at det sagtens kan gå an. Nyd turen! Jeg kan slet ikke vente til vi igen skal afsted.

  • Svar
    Charlotte K.
    30. april 2019 at 7:46

    Jeg er kæmpe fan af dine eventyr og billeder!
    Tak fordi du laver så stort et arbejde til glæde for andre!
    Jeg glæder mig til at læse resten og om jeres tur sidste år.
    Specielt om turen på Trolltunga. Hvor hård er den 🙂 ?

    • Svar
      Copenhagen Wilderness
      1. maj 2019 at 10:21

      Tusind tak Charlotte, det gør mig så glad at høre når noget er brugbart 😀

      Altså, jeg vil sige der er forskel på at tage den i minusgrader, sne, is og med storm på toppen og så tage den senere på foråret/sommeren, hvor det hele er smeltet. Det er en lang tur, men en super smuk tur, som er det hele værd! Bare man er forberedt med påklædning, mad og drikke – vejret skifter usandsynlig hurtigt. En varm sommerdag vil også være hård! Så hvis man er i det mindste i tvivl om hvorvidt man er udholden og god nok til at mærke efter kroppens depoter og behov – så tag en gruppetur med Trolltunga Active eller tag turen med overnatning på toppen, så turen bliver bidt over med en sovepause. Guiderne ved hvornår man skal drikke/spise og så sørger de for korte hvil inden der kommer enhård passage, så man ikke brænder ud. Som udgangspunkt tager rigtig mange turen alene om sommeren, men som udgangspunkt både hører og læser jeg om mange som er blevet meget overraskede over turen og derfor havde en dårlig oplevelse.
      Så læs op på ruten og gør hvad du synes er trygt ift. din egen erfaring!og pak lige præcis det anbefalde til turen 😀
      Jeg skal nok skrive lidt mere udførligt om det snart!

  • Svar
    Goran
    2. maj 2019 at 7:50

    Det er nogle fantastiske og inspirerende indlæg du/I laver, virkeligt en fornøjelse at følge.
    Vi har selv opdaget Norge for et par år siden, og skal i juli derover igen. Vi flyver til Oslo hvor vi har lejet en bil og så kører vi nordpå. Første stop er i Folldal ved indgangen Rondane, derfra kører vi ad Sognefjellsveien til Skjolden og Lustrafjord. Mens vi er i Skjolden tager vi en dagsudflugt til Nigardsbreen, og vi slutter i Smådalen ved Vang i Valdres. Alt i alt femten dage med frisk luft, dejlige ture midt i det flotte norske natur 🙂

    • Svar
      Copenhagen Wilderness
      3. maj 2019 at 8:15

      Det lyder som sådan en fint tur gennem så smukke steder 😀 Skal i bo i telt ?
      Vi var ikke så langt fra Skjolden sidste år: ved Lovatnet, hvor vi slog telt op i 2 dage og sejlede i kajak. Området er vanvittigt flot!
      Hvis i har mulighed for det, så vil jeg virkelig anbefale Juvet Landscape Hotel! Deres hytter og udsigten er noget af det flotteste! http://www.juvet.com/en Men man skal nok booke i god tid.

      Og tusind tak 😀 Det er jeg så glad for !!!!

  • Svar
    Goran
    3. maj 2019 at 20:21

    Tak for tippet 🙂 Lovatnet, Loen og Olden er på vores to do liste, men det bliver en anden gang.

    Vi kommer ikke til at bo i telt, vi har lejet tre AirBnB hytter som bliver vores baser, så vi nemt kan udforske hvad der er omkring. Vi har vores to teenagere med på turen så der er flere hensyn dr skal tages. Men, vi har tilrettelagt turen så det bliver så praktisk så muligt. I Folldal bor vi i en klassisk sætterhytte uden strøm, vand og mobil eller internet dækning. Efter seks dage i Folldal kører vi til Skjolden hvor vi har en hytte med strøm og bad, og så slutter vi Smådalen hvor vi igen bor i en hytte langt væk fra det hele. For drengen er det vigtigt at de får en kort break hvor de kan komme på Internet og i kontakt med venerne og det for de i Skjolden 🙂

    • Svar
      Copenhagen Wilderness
      6. maj 2019 at 7:09

      Jeg har lige igen googlet løs i området og hvor er det bare dejligt, at i har så mange dage, så i virkelig får tid til at opleve de forskellige steder. Det ser så pokkers skønt ud!
      Jeg forstår såååå godt dreng…et wifi-fix er et must og dejligt at i har tænkt det ind 😀 <3

Svar