Annonce for Visit South Sweden
Forrige weekend kørte Allan og jeg til Småland, som slet ikke er så småt endda. Jah, faktisk er det arealmæssigt et ret stort län (provins). Turen havde vi planlagt sammen med Vist South Sweden og Visit Småland, med tanke på at opholde os i naturen, så meget som muligt. Og det er der både kommet nogle helt fantastiske overnatninger, samt oplevelser ud af.
For mere inspiration til Småland, kan I evt. læse dette blogpost: Guide til Småland – unikke overnatninger og fantastiske naturoplevelser (Annonce post).
En overnatning mellem træerne
Første nat tilbragte vi på Trakt Forest Hotel. Et lille skov paradis, der endnu ikke har åbent for almenheden. Vi fik dog æren af en lille sneak peek på det, der venter, når de 5 hytter står færdige til næste sommer. Vi fik nemlig lov til at overnatte i den hytte, der aktuelt står helt færdigt (booking åbner formentlig op senere i denne måned).
Hvis man er den mindste smule arkitektur interesseret, så er Trakt hytterne tegnet af den internationalt anerkendte arkitekt Gert Wingård, der her i Sverige også er en aldeles afholdt vært på diverse svenske boligprogrammer 🙂
Hytterne er minimalistisk bygget, alle med et stort vindue med skovudsigt og med få enkle møbler der ikke larmer for meget og dermed ikke forstyrrer udsigten. I en lille indbygget niche, er der gjort plads til kaffemaskine, elkedel og køleskab – og overfor sørger en brændeovn for ekstra varme og hygge.
Hvilken udsigt…
I soveværelset står kun en seng og over den er et helt fantastisk fint skylight, med udsyn til trætoppe og himlen. Og som gravid og dermed hyppig toiletfrekventerende i nattetimerne, kan jeg bekræfte, at vi havde en helt fantastisk stjernehimmel den nat 🙂
Vi startede eftermiddagen med at finde os til rette i hytten og tænde op i brændeovnen. Planen var oprindeligt, at vi ville have lånt Trakts robåd og sejle ud på søen Vrången. Men det blæste betragteligt, så det udsatte vi til den følgende dag. Vi tog derfor ud på en lille gåtur i nærområdet, med en “Fika-rygsæk” bragt fra Trakt køkkenet.
I rygsækken var der siddeunderlag, kaffe, frugt og de lækreste hjemmebagte kanelbullar, som var skyld i, at vi var “nødsaget” til at holde Fika-pausen langt tidligere, end hvad egenligt nødvendigt var. Så vi slog os ned i den første og bedste bunke mos.
Tilbage i hytten og et dejligt varmt bad senere, tog vi turen over til den store bygning, som huser Trakt Restaurant, hvor middagen blev serveret. Bygningen er ny, men er opført i traditionel gammel stil.
Vi fik serveret 3 retter, kokkeret og præsenteret af Trakts søde ejer Sandra. På Trakt går de meget op i at anvende lokale råvarer. Æggene kommer fra en nabogård, kødet fra egen gård, grønsager fra egen og naboers køkkenhaver osv osv. Alt var lækkert – og hvis I på noget tidspunkt kommer forbi og er mætte inden desserten, og I så erfarer, at der serveres Panacotta med hjemmelavet havtornssirup, så hopper I den ikke over! Den sirup… den sirup <3
Utroligt mætte tog vi tilbage til hytten og satte os lidt foran brændeovnen, inden vi krøb til køjs, med kig til himlen.
Et kig igennem hytte.
Næste morgen besluttede vi os for at tage vores morgenmad med ud på søen. Kassen bliver leveret foran hytten, suppleret med et sirligt håndskreven menukort (jeg elsker sådanne detaljer) og fyldt med alverdens lækre hjemmebag og pålæg. Jeg skrev det også på Instagram og jeg skriver det gerne igen: Trakts hjembagte ultratynde surdejs knækbrød er alene turen værd!
Turen ned til Vrången emmer af det, jeg forbinder med ægte Smålands-idyl; smukke stengærder, grusveje der snor sig i det bakkede landskab, idylliske gamle røde lader og huse, der titter frem ved skov og på mark. Turen ned til søen tager ca. 10-12 minutter i bil. Jeg håber, at Trakt på sigt får nogle lånecykler, da en cykeltur ville gøre sig helt perfekt af den vej.
På jagt efter et solrigt og vindstille spot på søen.
Ved Vrången har Trakt to robåde, liggende ved en badebro. Der er også en bålplads og massere af brænde, skulle man have lyst til at tænde et bål.
Saunaen ved en lille dam, som man også kan booke hos Trakt.
Trakt Forest Hotel er tilknyttet Sällergården (ejernes gård), hvor man også kan leje et idyllisk hus som dette.
Tip til nærområdet: Kleva Gruva
Vandring i en klippekløft
Op af formiddagen vinkede vi farvel til Trakt Forest Hotel og satte vi kursen mod Skurugata og Skuruhatt, som er henholdsvis en klippekløft og en udsigtposts 337 moh, som jeg længe har set frem til at skulle opleve. Selve klippekløften er 800 meter lang og på sit dybeste 35 meter. Det er en virkelig flot tur, der giver en lille bitte snert af fjeldstemning, for sådan en som mig, der i den grad savner topture. Det føltes langt mere nordligt end “bare at være i Småland.”
På vej til Skurugata.
Det fine ved turen er, at det er en rundtur, hvor man enten kan starte eller slutte på udsigtsposten Skuruhatt, hvor man også finder bålshelters og wc. Turen tager ca. 1 time, dog lidt længere tid når man nærmer sig midten af 3. trimester og man lige skal være ekstra opmærksom på balancen på de mange sten, da tyngdepunktet har flyttet sig lidt 🙂
Ruten starter på en skovsti der gradvist bliver mere og mere kuperet.
Vi startede ruten med at gå igennem Skuragata og gå videre derfra op til Skuruhatt.
Turen går først igennem lidt skov og så begynder det klippede område så langsomt at trone frem. Det er VIRKELIG smukt, brutalt og råt i ét. Mos gror overalt, bregner og andre gevækster skyder frem hist og her. Træer der er væltet ned i kløften, ligger på kryds og tværs og klippevæggene, der blev dannet i begyndelsen af istiden skyder op omkring en. Man føler sig næsten, som et lille insekt i et planteterrarie.
Her skal vi ned igennem.
Et lille hvil og et øjebliks oplevelse af at være elegant på ruten :p
Vi var heldige med vejret. Turen kan nemlig hurtig blive til en glat affære, over de mange sten og klippestykker, hvis det har regnet. For danske standarder vil jeg nok kalde terrænet temmelig ujævnt og lige nævne, at man nok ikke skal døje med svage ankler og at gode sko er et must. Med det sagt, så er turen en kæmpe anbefaling værd. Vi mødte alle aldre på ruten.
Udsigten fra Skuruhatt er suveræn og med sine 337 moh, er det også Smålands andet højeste punkt, kun overgået af Tomtabacken i Nässjö (377 moh).
Fra Skuruhatt er der blot 600 meter tilbage tilbage til parkeringspladsen på kørestolsvenlig sti.
Et lynvisit til Eksjö – En UNESCO bevaringsværdig by i træ
Ikke meget mere end 15-20 minutter i bil fra Skurugata, ligger byen Eksjö, som er en af Sveriges bedst bevarede byer med farverige træhuse fra 1500-1800 tallet.
Lidt midt i den gamle bydel spiste vi en virkelig lækker pizza på Bron Kök & Bar, hvor vi fik en plads i solen, ned til et stort vandløb, med udsigt til byens gamle bevaringsværdige træhuse.
Vi nåede også lige et hurtigt smut igennem byen og op forbi Lennarts Konditori, hvor vi fik købt lidt kage med til vores næste overnatning.
Et gensyn med Ramoa
Efter frokosten i Eksjö kørte vi syd på, via små idylliske skovveje ned mod Ramkvilla, til et sted vi tidligere har overnattet, nemlig hos Ramoa Adventure Village.
Vi havde faktisk fået tilbudt et suverænt ophold hos Wildernest Småland, men da min gravide krop ikke lige er til tentsile overnatning, måtte vi springe fra. Jeg tænkte dog, at jeg lige vil nævne stedet for jer, da jeg synes at hele oplevelsen lyder helt fantastisk. Og så er det altså bare sjovt at sove i Tenstile oppe imellem træerne.
Men med de sagt…så var overnatning hos Ramoa helt magisk….
Sidst vi var hos Ramoa, overnattede vi på en lille bitte ø i en gammel Te-pavillion, hvor der kun lige kunne stå en seng (Se det til sidst i dette post (Reklamepost). Denne gang overnattede vi i den nyeste hytte; Kajakhaket.
Kajakhaket
Kajakhaket ligger midt ude på søen på en lille tømmerflåde. Den fremgår faktisk ikke af deres hjemmeside, fordi den formår at “booke sig selv” via Instagram. Så indtil den kommer op, kan man bare skrive til Ramoa på Instagram eller mail, hvis man er interesseret i en overnatning derude.
Som navnet lidt indikere er tanken, at man bliver udstyret med hver sin kajak, så man kan padle derud. Vi valgte dog en kano, da jeg ikke lige så mig snild nok til at klemme mig ned og op af en kajak – både ift. pladssituationen, men især også pga. balancen. Mit tyngdepunkt har flyttet sig og det kan godt være lidt en udfordring til tider 🙂
Med os ud på båden, fik vi Ramoas lækre tapasplatte, som vi også fik sidst vi var der. Noget Allan havde fablet om lige siden vi satte kursen. Jeg fik desværre ikke et billede af den, da det næsten var mørkt da vi ankom. Men I kan se den, i det Smålands post jeg tidligere har linket til, hvis I er nysgerrige 😀
Selve padleturen tog nogle minutter. Og som altid er det bare noget helt specielt og med en barnlig magisk forventningsglæde, når man skal overnatte et usædvanligt sted. Jeg bliver vitterligt aldrig træt af den følelse.
Ude på tømmerflåden fik vi bundet kanoen godt fast da det skulle blæse og regne en del natten over og så trådte vi ellers indenfor i vores lille bitte hytte for natten, med panorama udsigt over sø og skov.
Hytten er uden strøm, men der er både stearinlys og LED lamper. I midten af hytten står sengen og op af den er der bygget en lille siddeplads med bord. Hytten er godt isoleret, men er man en frossenpind vil jeg anbefale, at man husker det lange uld undertøj. Jeg havde også taget en varmedunk og Jetboil med – just in case. Jeg fik dog ikke brug for varmedunken. Jetboilen kom dog i brug dagen efter, men det var til at lave morgenkaffe 🙂
Aftenen blev brugt med at nyde udsigten så længe dagslyset tillod det. Og da mørket faldt på og regnen begyndte at sile ned, gav vi os i kast med Quizkampen og senere et par afsnit af Kastanjemanden. Det var ret hyggeligt at ligge derude med lyden af regn og træernes silhouetter i horisonten.
Veludhvilede vågnede vi igen til regnvejr, der langsom blev til det flotteste solskin. Godt mætte på vores lidt sene aftensmad, udsatte vi morgenmaden inde på land og nød hytten og et par padleture i området, inden turen gik videre til Store Mosse Nationalpark og en lille afstikker på vejen derned.
Hörneby Skiffergruva – et must when in Ramkvilla
Under morgenmaden tippede Ramoas indehaver, os til at køre forbi en gammel skiffermine, ca. 15 minutter fra Ramoa – en hurtigt googling, og vi var på vej! For det så flot ud! Og det var det så virkelig også!
Bilen parkerede vi på en lille parkeringsplads ca. 5 minutter fra nedgangen til minen. Derfra gik turen ned af et par trapper til en mørk tunnel.
Husk lommelygte, pandelampe, telefon eller hvad end I lige har. Turen igennem mørket tager et minut eller to. I starten drypper det lidt, men det er ikke noget man blive plask våd af 🙂
På den anden side af tunnellen mødes man af tre små “gårde”, hvor naturen har taget over – et imponerende syn, som garanteret kun er endnu mere frodigt om sommeren. Og så har jeg ladet mig fortælle, at man om sommeren skal holde øje med koncerter nede i minen. Akustikken skulle nemlig være noget helt særligt.
Fra Skiffergrav til et imponerende Moseområde
Nu fandt vi jo lidt fjeldfornemmelse i Skurugata og i Store Mosse Nationalpark fandt vi, hvad der allermest minder om naturen i Lapland; barsk mose og hede, der synes at fortsætte i det uendelige.
Store Mosse Nationalpark består af fem højmoser, der omslutter en række søer og flere områder med fyrretræsskov. Godt og vel 50 km vandreruter fører en rundt i Nationalparkens forskellige miljøer.
Her på kortet kan man orienterer sig. Vi valgte at gå to korte ruter; Den ene hedder Svartgölsleden og er tur/retur 3,6 km. Den foregår delvist i fyrskov og på kørestolsvenlig gangbro. Turen ender ude ved en lille sø, hvor man passende kan spise sin madpakke. Den anden tur vi valgte, starter lige over på den anden af siden af den vej, hvor Svartgölsleden starter. Ruten er på 5,2 km og hedder Lilla Lövö runt. Den starter ved jernbane overgangen ved Kittlakull og foregår hovedsageligt på spang.
Har man lyst til at opleve Nationalparken på en anden måde, kan man komme på guidede ture henover mosen iført snesko, hvilket jeg synes lyder super sjovt og spændende.
1 Comment
VenterPaaVinBlog
27. november 2021 at 9:50Afsindsigt smukke billeder.