HYTTER I SVERIGE ROADTRIPS & VILDMARKSREJSER

Alle de magiske hytter du skal opleve i Sverige

5. maj 2020

Så har jeg endelig fået samlet nogle af vores mest magiske hytteoplevelser i Sverige, i ét blogpost. Jeg håber det vil give jer et bedre overblik over de fantastiske oplevelser, der venter på den anden side af sundet. Tanken er, at postet skal være dynamisk, så det løbende vil blive opdateret. I er også meget velkomne til at skrive i kommentarfeltet, hvis I kender et ligende sted, som kunne gavne andre at have kendskab til.

Ikke alle overnatningsstederne her i postet er deciderede hytter, men fælles er, at de alle opfylder en eller anden form for “simpel luksus” i naturen. Hvis man er på udkig efter en fuldt udstyret luksushytte, med alt hvad et almindelig sommerhus kan, så er det i hvert fald ikke her man skal kigge.

For hvert hyttested linker jeg til mine blogposts, hvor I kan se flere billeder og få mere information omkring stederne. Jeg tipper også til seværdigheder og oplevelser i nærmiljøet ( altså i de enkelt blogposts). Jeg har til sidst i blogpostet også samlet 5 steder, som vi stadig har til gode at besøge i Sverige. Særligt to af dem, har vi haft i tankerne længe <3

Jeg lover, at der også kommer en tilsvarende hytteguide til Norge, den er bare noget mere omfattende, så der går nok lidt endnu. Den bliver som minimum til en triologi af blogposts.


Naturbyn

Naturbyn i Värmland er det sted vi har besøgt aller flest gange – 4 gange so far og vi er slet ikke færdige, med at vende tilbage til den lille perle. Naturbyn var det sted, der fik mig til at drømme om mit eget sommerhus tæt på en sø, så jeg alle mulige tidlige morgener, kunne padle ud i kano med en termokande kaffe og kigge på dansende mosebryg.

Den flydende hytte på søen er den vi plejer at leje, men Thomas der ejer stedet, har også bygget de mest fantastiske trætophuse og bjælkehytter på land. De skal bestemt ikke forbigås og er selvfølgelig langt mere børnevenlige.

Hele Naturbyn emmer af kreativitet og hygge tæt på naturen. Fra det store udekøkken, til at sidde i den semi-åbne spisesal i lanternes skær. For ej at glemme at tilbringe tid i vildmarksbadet med udsigt over søen, eller kaste sig ud i søen fra badebroen, efterfulgt af sauna.

Link til blogindlæg: Overnatning i en flydende i hytte midt på en sø i Sverige

Billederne fra denne morgen er efterhånden blevet publiceret mange steder og sidste år ramte mit billede også forsiden af en hyttebog. Alle de gange vi har været der, har der været dansende mosebryg på søen i de tidlige morgentimer. Stå op lige inden solen, så får du den smukkeste oplevelse.

En af de 2 trætophytter med udsigt over søen

Inde i en af trætophytterne.

Hvis søen ikke er nok = vildmarksbad <3


En af de små hyggelige hytter “på land”.


Urnatur

The Glade

Urnatur er på lige fod som Naturbyn, et fuldstændig magisk sted. Aldrig har så mange forskellige og magiske træhytter været samlet i én skov. Som i en lille eventyrsby ligger den ene smukke træhytte og trætophytte, efter den anden. Skoven gemmer hytterne, som ligger på en, om aftenen olielampebelyst, skovsti. Andre hytter skal man lede lidt efter i skoven, for de ikke er ikke sådan lige at få øje på.

Vi boede i Luftslottet i to nætter. Et trætophus der overgår alle ens barnlige fantasier: en trappe snor sig op af et grantræ. En hængebro leder ud til en lille platform med siddepladser. En fint lille soveværelse med brændeovn sørger for hygge i aftentimerne, og en udsigts post bringer én endnu nærmere trætoppene. Det er magi i sin fineste definition! Men ærligt; det er ALLE hytterne, på hver deres facon!

Det store semi-åbne fælleskøkken blev hver dag fyldt op med grønt fra ejernes egen store nyttehave. Friske råvarer fra deres eget landbrug (kød, fisk) kan købes og alt er skabt med øje for miljøet og respekt for naturen. Fantastiske bålpladser, sauna, vildmarksbade, et solbad (skal opleves) og en fantastisk sø….

OBS: jeg fremviser ikke billeder af alle hytterne…der er flere..

Link til blogindlæg: 2 nætter i Sveriges mest fortryllende Trætophus

Luftslottet. Der er flere billeder i mit blogpost om stedet. Link findes op over.

The Charcoalers hut.

The hat Cabin.

The Raven Nest.


Kolarbyn Eco-lodge

Hytten vi boede i – “Botvid”.

Kolarbyn er kendt for at være Sveriges mest primitive hotel, men det kommer altså helt an på øjnene hos hvem der kigger på det. I Kolarbyn kan man bo på 2 forskellige måder og hvis man ikke har prøvet dem begge, så vil jeg foreslå at man gør det!

Man kan vælge at bo i jordhytter, hvilket er 1000 gange mere hyggeligt end det lyder. I hver hytte er der 2 senge og en lille hyggelig kamin, der fint varmer ens lille græs- og mos-tilgroede hytte op. På Kolarbyns hjemmeside kan I læse om jordhytternes historie i Sverige.

Man kan også bo i tentsile, hvilket virkelig var en sjov/komisk oplevelse med korte ben 😀

Der er mange fine steder at besøge i nærområdet og vil man bare gerne ligge og dase er der en dejlig flydende sauna på søen, hvor man også kan dase på dækket.

Link til blogindlæg:

Del 1: Overnatning i den mest fantastiske jordhule i Sverige

Del 2: Tenstile Camping i Sveriges mest primitive (og fantastiske) Hotel

Der er både udendørs og indendørs bålsteder til at lave mad på i Kolarbyn.

Kolarbyn ligner næsten et lille Hobbit samfund.

Vores lille bitte hytte. I kan læse mere om oplevelsen i blogpostet.

Spændt ud mellem træerne i en tentsile.


Ramoa Adventure Village

I småland ligger Ramoa Adventure Village, og som navnet indikere har de rigtig meget at byde på – især aktivitets wise.

Hos Ramoa har de både en flydende hytte, en smuk stor Lavú, bjælkehytter, et “hammock hotel” (jeg må snart prøve at sove i sådan en. Det ser død-behageligt ud). Men så har de også et lille bitte lysthus, ude på en lille bitte bitte ø! Og i det lysthus er der bogstaveligt ikke andet end en god seng, havemøbler og et toilet. Øen skal man sejle til i kano eller robåd… og jeg siger jer, det er en fantastisk fin oplevelse!

Turen havde vi selv planlagt, men blogpostet er lavet for Visit Sweden, derfor skal jeg lige informere om, at blogpostet er en annonce: Guide til Småland – unikke overnatninger og fantastiske naturoplevelser

Det lille lysthus.

Med alle vinduer og dører åbne, så naturen kommer indenfor.

En tidlige morgenstund i kano og udsigt til den lille ø vi overnattede på. Denne morgen var helt magisk… husk at stå op med solen. Det er den bedste start på dagen i kano.

Den store Lavúu.


Islanna Trädhushotell

Hos Islanna Trädhushotell kan man udover at stoppe til Fika i deres lille hyggelig landbageri, bo i en af deres to fine trætophuse.

Det ene er et næsten traditionelt “rødt svensk hus”, som vi kender dem, bare højt oppe i trækronerne. Det andet er næsten et slot, som de med god grund har døbt “7. Himmel”. Det er helt imponerende, at de har fået alt det, derop! Det er virkelig gennemført og helt unikt. Som en lille villa oppe i trætoppene.

Hos Islanna bliver en morgenmadskurv hejst op med godter fra eget bageri. Ej, men det er simpelthen sådan et fint lille sted, drevet af en familie.


Nyrups Naturhotel

Hos Nyrups Naturhotel bor man i de hyggeligste lune Mongolske Jurte, midt ude i en skov. Vi tilbragte to dage her og det var sådan en fin oplevelse.
En stor fællesjurt indeholder alt man skal bruge til madlavning på bål og man kan købe dagens “kurve ret” med lokale råvarer og opskrifter til en slow cooked middag på bål. Stedet er ideelt for både børn og voksne.

Turen havde vi selv planlagt, men blogpostet er lavet for Visit Sweden, derfor skal jeg lige informere om, at blogpostet er en annonce: En weekend i en Mongolsk Kurt i Skåne


72 Hour Cabin

72 Hour Cabin er en række små glashytter, som ligger spredt ud i Vestsverige. Hytterne er skabt i forbindelse med et case study, der havde til formål at vise, hvordan naturen kan øge sundhed og sænke ens stressniveau på bare 72 timer. Hytterne ligger tre steder i Vestsverige: der ligger to hos Dalsland aktiviteter, fem på Henriksholmen og to på Baldersnäs. I kan se en lille kort og fin dokumentar om projektet her.

Jeg har svært ved at forklare, hvilken fuldkommen magisk oplevelse det var at overnatte der. I hytten står kun en seng og det er dét. Tid til fordybelse, ro og hygge. Vi havde de skønneste dage på den lille plet. At vågne og åbne de store døre og bare ligge og kigge ud på søen! Det er svært ikke at sætte pris på! I kan læse mere om opholdet, aktiviterne, om vandreruter i nærheden, samt overnatning (på samme tur) i det vildeste safari telt i Anfasteröd Gårdsvik (link herunder).

Vi boede i en 72 our Cabin hos Dalsland aktiviter. Men læs lige mit blogpost om, hvorfor man lige skal være opmærksom på, hvilket sted man vælger, hvis man vil have samme oplevelse som os.

Vi har tidligere boet hos Dalsland aktiviter – det var da vi boede på denne skønne plet i en tipi!. Overordnet er Dalsland Aktiviter et super godt sted, hvis man godt kan lide aktiv ferie i alle højder.

Turen og destinationer havde vi selv planlagt, men blogpostet er lavet for Visit Sweden, derfor skal jeg lige informere om, at blogpostet er en annonce: Rejseguide til glamping og naturaktiviteter i Vestsverige

Vores store Safari telt – der er endda en hems og toilet, samt bad derinde!!!

Vores hytte set fra vandet, i en lille motorbåd som kan lejes hos Dalsland Aktiviter. Der er fiskegrej bag hytten. Alt det praktiske kan I læse mere om i blogpostet.


Sapmi Nature

Den lavúu vi overnattede i

Sapmi Nature ligger helt oppe i svensk Lapland ikke langt fra byen Jokmokk. Stedet har en helt særlig plads i vores hjerter, da det var vores første møde med Lapland, polarnætter, Komos og -25 til – 30 grader, nordlys og et fantastisk værtskab i de mest fantastisk telte – samiske telte kaldet for Lávuu. Et sted fyldt med natur, kultur og hjerterum.

Jeg har netop skrevet med Lennart der ejer stedet og han holder åbent nogle uger/ weekender i sommeren. Det her sted, må være helt vanvittigt smukt om sommeren. Kun et stedkast væk fra bl.a. Abisko Nationalpark!

Lint til blogindlæg:

Del 1: 4 dage i Svensk Lapland: Sampi Nature Camp, Polarcirklen og vilde rensdyr

Del 2: 4 dage i Svensk Lapland: Hundeslæde tur, Nordlys og nytår ved den frosne sø


Oplevelser som vi stadig har til gode


Fejan Canvas Hotel


Stedsans in the Woods

Lige siden Stedsans lukkede deres restaurant på toppen af et parkeringshus på Østerbro, har jeg drømt om at komme “tilbage” og nu opleve deres nye sted; “Stedsans in the Woods”. Opholdet kombinerer mad, natur og overnatning i små træ hytter, hvis arkitektur, gør mig helt blød i knæene :p


Vildmark i Värmlandså fedt et koncept, som nemt kan tilpasses den enkelte. Tænk at ligge og flyde ned af en flod i dagevis i sådan en her!!!


Fuglereden…vild ik’?

Treehotel er et de steder i Lapland, som vi længe har drømt om at besøge, fordi trætophytterne simpelthen er så “out of the ordinary“. Som arkitektoniske, lidt skøre, kunstværker hænger hytterne over jorden. De er simpelthen så smukke, på deres helt egen besynderlige måde. Således kan man f.eks. bo i en fuglerede, i en glaskube, der smukt reflektere hele skoven eller i en UFO. Der er andre hytter og inden I lige dømmer hytterne ude, så gå ind og se dem! For de kan altså noget, som jeg er overbevist om, er en kæmpe oplevelse.


Kiruna Icehotel kørte vi forbi på snescooter får nogle år siden. Vi havde besluttet os for hverken at booke en overnatning eller en betale entre for at se det. Jeg må ærligt indrømme, at det ikke er noget for os, da det har mere karakter af en udstilling end en hyggelig og intim oplevelse. Men dermed ikke sagt, at man med garanti ikke får en kæmpe oplevelse, som man i

kke lige glemmer. I Finsk Lapland overnatte vi på et lille Igloo-hotel , som var en kæmpe fin oplevelse. Det skriver jeg om her: En nat i Iglo med Nordlys.


Det var alt for denne omgang. Jeg lover at holde jer opdaterede med nye spændende steder og hold endelig mig opdateret, hvis I besøger en af stederne. Det er altid så hyggeligt når I lige “prikker” til mig på Instagram med et billede eller en video 😀

  • Reply
    Thea
    5. maj 2020 at 12:02

    Jeg kan slet ikke være i mig selv over den her liste!
    Tak fordi du har taget dig tid til det ❤️

    • Reply
      Copenhagen Wilderness
      5. maj 2020 at 16:45

      Jamen det var da så lidt. Det glæder mig, hvis den er nyttig 😀

  • Reply
    Sigrid
    5. maj 2020 at 14:17

    Kan slet ikke vente ???

    • Reply
      Copenhagen Wilderness
      5. maj 2020 at 16:44

      Har du noget planlagt ? 😀

  • Reply
    Hanne
    5. maj 2020 at 17:31

    TUSIND TAK fordi du deler din liste med os! Sikke en service! ??

    • Reply
      Copenhagen Wilderness
      5. maj 2020 at 20:27

      Ingen årsag<3 Jeg er super glad for, hvis den kan komme andre til gavn 😀

  • Reply
    malene
    11. september 2020 at 11:15

    Super inspirerende .. gad godt det hele 🙂 Desværre ser det ud til de fleste lukker ned i oktober? Vi er 2 veninder som ville afsted (ikke for langt nord på) en/to nætter primo november. Kender du til andre/nogle der er åbne?
    TAK

Leave a Reply