VORES TØRRELOFT

124 m2 og igen opbevaring – et reolsystem vi har kig på

10. november 2017
string_1e_2014All Photocredit: STRING

Mange begriber helt alvorligt ikke hvordan man trods alt kan bo på 124 kvadrameter og så have SÅ lidt opbevaringsplads som vi har. Hemmeligheden er et stort og meget proppet loftrum – okay, to proppede loftrum og ingen børn!
I lejligheden har vi kun to skænke og to kommoder og et stort tøjstativ –  that’s it! De få køkkenskabe vi har rummer kun køkkenrelaterede ting, så det er ikke engang fordi jeg har bevæget mig ud i en køkkenskuffe-kapring og har belejret dem med trusser og notesbøger. Vi er bare ikke så dimse-bespækkede, hvilket må siges at være  helt og aldeles praktisk ift. rengøring. Men der er dog alligevel et par dimseting, som jeg gerne vil have ind fra loftet, nogle ting som jeg savner, men som altså mangler en plads. Ting som bøger, fotoalbums, keramik og andre finurligheder. Og så har jeg og en masse kontorting som mangler en skuffe eller to.

Vi har i evigheder kigget på opbevaringsløsninger og placeringer i lejligheden – og vi kigger stadig. Men jeg tror, at vi måske er ved at nærme os en løsning.

Noget af det vi har haft kig på er “Royal System” designet af Poul Cadovius. Det er bestemt ikke streget af listen – men vi er en smule udfordret af at vi har tagindfald og derfor har begrænset vægplads. Vi har som sagt ikke opgivet drømmen, men alligevel kigget lidt videre på bl.a. String System, da det er noget mere fleksibelt ift. tilpasning af skråvægge.

Den prisvindende String hyldereol blev designet i 1949 af Nils Strinning i Sverige og er siden blevet designet og udviklet til at kunne blive skræddesyet den enkeltes behov. Og der findes nu et hav af moduler og design muligheder – hvilket gør den super nem at tilpasse de fleste hjem, skulle jeg mene.

Jeg har været på rov i Strings super inspirerende fotoalbum og samlet nogle inspirerende løsninger.  Mangler man yderligere inspiration til String design kan det anfebales at kigge i denne pinterst samling.

sVores favorit er systemerne i valnøddetræ og med sorte galve (dét system der ses på de første billeder her i indlægget). Det er en noget underlig styling må jeg indrømme; riddeudstyr, springbuk, Hermés æsker, vintage kameraer, bøger og halm ?Forvirringen er total. Jeg aner ikke hvem der bor sådan. Men farverne er lækre, systemdesignet er super fint og væggen dreamy!

string1

string2De lave systemer placeret i “gulvhøjde” er ideelle i hjem med skråvægge. Og det er nemt at lege med udtrykket – på billedet er der blot spillet på tre forskellige hyldehøjder.

string4

skaermbillede-2017-11-10-kl-07-45-43

skaermbillede-2017-11-10-kl-07-45-53

skaermbillede-2017-11-10-kl-07-46-08

skaermbillede-2017-11-10-kl-07-46-18Klapbordet er simpelthen så smart –  i en mindre stue til spiseplads eller som kontorplads!

skaermbillede-2017-11-10-kl-07-46-56

skaermbillede-2017-11-10-kl-07-46-29Igen er jeg lidt forvirret over stylingen. En gammel græsslåmaskine og jord på gulvet ? Hvor er den væltede plante? Jeg skal vidst bare slå hjernen fra :). Men igen…uanset de spøjse elementer; hvor er det bare lækkert det system! Jeg ville kunne designe/ bygge i evigheder ud fra de forskellige vægge jeg herhjemme har tiltænkt systemet. Man kan faktisk selv give sig i kast med at bygge sin egen reolen på Strings hjemmeside – i finder programmet “Build Your Own” her.

skaermbillede-2017-11-10-kl-08-01-52

skaermbillede-2017-11-10-kl-08-02-06String System kan også bruges som garderobe.Og jeg gad godt vide om de ikke også snart lancerer en smart bøjlestang – det ligger da lige til højrebenet! Ellers vil jeg da tro, at man med lidt snilde godt selv kan montere en, i f.eks det område hvor stumtjeneren står!

skaermbillede-2017-11-10-kl-08-02-18

skaermbillede-2017-11-10-kl-08-02-27
skaermbillede-2017-11-10-kl-07-47-32All Photocredit: STRING

    Leave a Reply