HVERDAG ROADTRIPS & VILDMARKSREJSER

Salg af Tørreloftet og drømmen om Skovhytten

1. april 2018

iglu-2_previewVi går og tænker meget herhjemme. Hvad vil vi de næste par år? Hvad er vores muligheder og hvad vil vi egentligt aller helst? Det jeg snakker om er noget mange byboere nok summer over i tide og utide: “Should we stay. Or should we go”? Skal vi sælge TørreloftetDen tanke har luret herhjemme i noget tid.

Vi vil gerne bo så tæt på København som muligt. Jeg er bare ret sikker på, at jeg ikke kan få den skovstemning, som jeg hungrer efter, med mindre vi drager til forstæderne. Og det trækker altså ikke helt så meget, selvom Gentofte, Birkerød og omegn har de skønneste områder og ditto skønne huse. Jeg er nemlig hverken særlig hooked på at få kørekort eller bo længere væk end en impulsiv omgang eftermiddagshygge kan lade sig realisere, med min familie på Østerbro. Og Allan elsker også København – helt ubetinget. Det lyder som om vi er afklaret. Vi bliver i København! Og det er der måske noget om. Måske! Det er jo ikke fordi vi ikke kan undvære byen, for vi er begge opvokset på bøhlandet. Det er faktisk mest fordi vi helst IKKE VIL undervære vores hovedstad, vores Nørrebro. Men nu må vi se. Vi er bevidste om, at det tager tid at ændre mindset. Måske skal vi bare finde det rigtige hus.  Så vi har ikke lagt projekt hus på hylden. Dog har en anden hus-drøm presset sig mere på…

Fordi hvad med at vi bliver på Tørreloftet og køber os en lille bitte hytte i Sverige. Noget midt i skov og tæt på sø. Et lille paradis, som vi kan flygte til på lange weekender, korte weekender, i ferier og når muligheden ellers melder sig. Vi er alligevel så meget deroppe i det svenske, at vi lige så godt kunne have vores helt eget sted. Måske endda et sted vi kan kan leje ud og dele med andre.

Speaking off; i næste uge tager vi 2 dage op på Ødegården som vi plejer at låne. Bare Allan og jeg. Bål, bålmad, tågede morgener, kaffe på trappen og lange ture i skoven. Det er det rareste! Og hvis det ikke skulle være nok. Så tilbringer vi i forlængelse deraf weekenden på et skov “hotel” i et specielt type telt. Jeg vil ikke røbe hvilken type, men det er ikke en af de typer vi ellers har boet i det seneste år, som båder tæller en Tipi, et flyvende telt og en Lavúu i Lapland. Men I kan følge med på IG @copenhagenwilderness , hvis I er nysgerrige efter at se, hvad vi nu har fundet på af anderledes naturoplevelse. Og så kommer der selvfølgelig en lille rejsefortælling når jeg kommer hjem 😀

Nå, tilbage til topic. Fordi hvad kan man egentlig få for pengene i Sverige? Man kan faktisk få ret meget! Aller helst vil vi gerne finde en lille perle til under 500.000 kr. fordi det skal ikke være prangende. Det må gerne være skævt og gammelt. Og det ER muligt. Bare kig på Hemnet.se som jeg bruger ret meget tid på at skimte og drømme mig igennem.

aframeA-frame hytte. I kan se flere af dem her

En anden mulighed er, at vi køber et stykke jord, hvor der er brønd og mulighed for at trække strøm. Eller måske solpaneler ville være den ultimative løsning, så vi kunne være selvforsynende på det område. Kloakering er ikke vigtigt. Det er der fine løsninger for og vi er ikke sarte når det kommer til wc adgang.

Drømmen er så, at få bygget en A-frame hytte, men jeg er faktisk også lidt vild med disse Iglucraft hytter, som Allan fandt forleden. De er ikke store, men de leveres komplet, med ALT hvad man har brug for. Jeg synes de er fine! Tænk at komme ud i skoven til sådan en; med en tilbygget veranda, en hængekøje spændt ud mellem træerne, en bålplads, en lyskæde og that’s it… that’s all we need. Jeg kan snildt se det for mig!

the-apartment-1-3Hytterne leveres i forskellige størrelser og endda også i en lille sauna version, hvis man nu var så heldig at finde en grund ned til en sø.

the-apartment-1-2Der er ganske vidst ikke de store indretningsmuligheder, men måske det slet ikke er så vigtigt, som jeg gerne vil gøre det til.

iglucraftEn virkelig veldisponeret lille roulade.

the-apartment-1Jeg kunne sagtens forestille mig at vågne her og kigge ud i skoven fra det vindue.

Vi har ikke bil, så det ville være en nødvendig investering for at kunne drøne afsted i tide og utide. Jeg har faktisk altid være glad for at vi ikke “ejer” så meget udover vores lejlighed og cykler. Været glad for at vi klare livet uden en forurenende kasse på hjul. Så jeg synes faktisk at det er en smule belastende at vi skal til at gøre os tanker omkring parkering, nye udgifter og skrupler omkring et øget bidrag til forurening og biler i bybilledet. Så måske en dele-bil med nogen der ikke er impulsivt anlagt, ville være en fin ide. Og så må bilen eventuelt holde ude ved lufthavnen, tæt på broen og kun blive brugt ved strengeste behov. En anden mulighed er en El-bil, men det ved jeg ikke lige hvor smart der er i øde skovområder. Det hele må undersøges, når tiden kommer. Der må kunne findes en god og ansvarlig løsning.

Nu vil jeg kigge lidt mere på Hemnet, inden aftenvagten venter. Måske der er en fremvisning eller 2 der skal bookes i næste uge. Det skader jo ikke noget at kigge 🙂

  • Reply
    Anne
    12. maj 2018 at 10:01

    Jeg forstår jer så udemærket, vores bedste ferier er i en lille bitte mega primitiv jagthytte i Sverige. Ungernes bedste ferieminder er derfra, hvor vi henter vand fra brønden, bygger huler i træerne og laver alt vores mad på bål og vores bade foregår i søen. Jeg ville så gerne eje mit eget lille sted, men det er alt for langt væk fra lille Sønderborg til at vi får det brugt nok

    • Reply
      Copenhagen Wilderness
      12. maj 2018 at 10:09

      Det er lige præcis dét og det jeg selv voksede op med <3 Det er nemlig helt og aldeles eventyrligt for både børn og voksne. Og en jagthytte – det lyder af ren idyl 😀
      Men jeg kan godt se at det er en længere tur fra Sønderborg! Vores drøm er lidt at finde et sted i Skåne, Blekinge eller Halland, så det ikke tager mere end 2,5 timer at køre derover. De fineste hytter ligger dog unægteligt nord for Stockholm… det er jeg lidt træt af hahaa

  • Reply
    Tina
    12. maj 2018 at 10:08

    Der er mange skønne små huse:-)
    Kan godt forstå I drømmer herom.
    God weekend.

    • Reply
      Copenhagen Wilderness
      12. maj 2018 at 10:11

      Det vrimler nemlig med dem 😀
      Og det skal jo ikke være i tip top stand – tapetten må gerne skralde lidt af og alt må gerne være skævt…bare det ikke alt for råddent, så man bliver syg.

  • Reply
    Christina Leth
    12. maj 2018 at 19:10

    Jeg er in låve! 😍 “Rouladen” er perfekt! Totalt hobitten-agtig! Men det driller mig lidt at se billeder af hytterne indvendigt på deres hjemmeside, det er kun her hos dig jeg kan se billederne? Jeg skulle gerne ha’ solgt idéen videre jo 😍

    • Reply
      Copenhagen Wilderness
      13. maj 2018 at 10:00

      Det er virkelig så hobbit sødt! 😀
      Jo billederne ligger derinde når du går ind under de forskellige huts…jeg har mixet billeder af “roulade 3 og 4 ” 😀

  • Reply
    Jette
    12. maj 2018 at 20:09

    Vi er en familie på fem der bor på Fredetiksber. For halvandet år siden slog udflyttertanken ned i os og vi kiggede på hus tæt på både vand og skov. Det var dog langt væk fra byen! Vi fandt et der faktisk var perfekt, banken sagde ja og vi tog børnene med der op for at se huset. Der fik vi ikke den reaktion vi håbede på og børnene satte en masse tanker igang. Ville vi pendle? (Var vandt til 5-10 min på arbejde på cykel). Skulle vi skifte ALT ud – job og skole mm? Og slutligt ville vi synes det var fedt med 1 time til familie og venner der bor loge ved siden af på frederiksber?
    Allle dissetankerendte med at vi dage nej tak.
    I stedet har vi købt sommerhus og NYDER at tage væk i weekenderne hvor man kan slappe rigtigt af og have alt tæt på i hverdagen hvor der virkelig er brug for det.
    Med denne lange tale vil jeg sige ho for it med en hytte i Sverige.

  • Reply
    Anna
    17. maj 2018 at 19:46

    Sig til, hvis du vil sælge dit fantastiske loft, så har du en køber her 😉

Leave a Reply