En nat i en Iglo med Nordlys.

Er I snart trætte af at høre om Lapland? Altså jeg begynder snart at have forståelse for det i hvert fald! Men Lapland er så magisk, at det er mig umuligt at undlade at dele det i overload. Så her får I det altså, omend I er mættede; en “lille beretning” fra vores mini-rejse til Winter Wonderland’et nord for Polar Cirklen i Finland.

Hvis det har interesse, har jeg i postet; “Glamping i Lapland & Budgettet“ skrevet om rejsen inden vi tog afsted, lidt om hvor vi bookede de forskellige oplevelser og hvad vi endte med at give for hele rejsen.

Hvis I slet slet ikke kan få nok af Lapland, kan I læse meget detaljeret om sidste års Nytår i Svensk Lapland. Der boede vi i et Samisk telt (en Lavúu) ude i vildmarken, hvor vi dansede på polarcirklen, kørte i hundeslæde, så Nordlys og meget mere. Og jah, en af os besvimede endda. Ingen ture ud i vildmarken, uden lidt “drama”! For i år… der kørte vi galt. Mere om det senere i beretningen.

En lidt forsinket afrejse

Lørdag d. 29 december fløj vi med en hel del forsinkelse til Helsinki, hvor vi endte med at have flere timer at spendere, da vores fly videre til Kittilä også var forsinket. Det var heldigt, da det ellers havde været et close call. Erkendt, var det en smule træls, at ankomme så sent. Men hellere ankomme sent, end slet ikke at ankomme. Optimismen længe leve!

Klokken var omkring 23:00, før vi var ude af den lille lufthavn. Og ligesom sidste år i Svensk Lapland var vi de eneste ombord på flyet der havde lejet en bil. Alle andre blev hentet i busser. Så der var ingen kø, hvilket betød at vi var ude af lufthavnen og afsted, hurtigere end hurtigt.

Mit bedste tip til Lapland er helt bestemt selv at stå for kørslen. Man får så meget mere ud af det! Jeg har ikke tal på, hvor mange gange vi både denne gang og sidste gang, standsede bilen og steg ud for at nyde vilde rensdyr, vilde udsigter og enestående Disney himler. 

Fra Kittilä lufthavn gik turen nord på, over Skisportsbyen Levi, i cirka halvanden time, til vi nåede Hotel Harriniva. Vi var lidt trætte, men ikke mere end at vi satte os ned i baren, hvor bartenderen lod os vide at Finland ikke bare er “landet med de tusinde søer“, det er også landet af: “Rock & Heavy Metal“! Her fik vi en “Best Beer in Wilderness” (genialt navn) eller to og skrålede med på et par numre, inden vi trillede op i vores seng.

På Snescooter ud i vildmarken for at drikke kaffe & spise kage.

Inden klokken var 8, sad vi i hotellets restaurant og spiste morgenmad. Jeg spiste eminent gode Emmentaler madder, drak dagens kaffekvote og betragtede de øvrige gæster, imens Allan forsøgte at få vores Aurora Forecast App til at finde vores placering. Vi vidste jo ikke om de steder vi skulle bo, havde et “Nordlys alarmsystem” a la det vi havde i Camp Alta. Vi håbede på det. Men vi regnede bestemt ikke med det.

Efter morgenmaden hoppede vi i vores lange uldne undertøj og de øvrige lag. Vi tog godt med fugtigshedcreme og læbepomade på og så gik vi ned til den frosne flod, for at se solens stråler ramme den øverste del af atmosfæren. Dagene omkring Nytåret befinder sig nemlig under der finnerne kalder for Kaamos – eller på dansk; Polarnætterne.
Derefter sagde vi farvel til Harriniva og kørte til Levi, hvor vi skulle på snescooter ud i vildmarken.

Hvad end du gør: Sov ikke længe, når du befinder dig i Lapland på denne tid af året! Find syd omkring klokken 9:30 og vent på den brændende himmel, der typisk vil fade ud i lyserøde og lilla toner på klare dage. Klokken ca. 14:00 rammer “The Blue Moment” – et fænomen som kun sker på disse breddegradder og som varer i 15 minutter. Jeg viser jer det senere i postet.

Kaamos – De 51 Polarnætter

Jeg har tidligere omtalt det, men jeg gør det lige igen, da jeg synes det er vigtigt at have med i sin aktivitets planlægning heroppe. Solen står nemlig slet ikke op over Polarcirklen på denne tid af året. Som i overhovedet! Den befinder sig under horisonten, hvilket giver nogle temmelig spøjse vejrbilleder i de fleste app’s (en omvendt sol). Men stik mod, hvad man skulle tro, så er det altså overhovedet ikke mørkt i de 51 dage, hvor Kaamos står på. Fra kl. 10-15 er der et helt specielt lys, som især på klare dage, er fuldstændig unikt. Jeg har forsøgt at gengive det med i ord og i billeder, men det er næsten umuligt. Det er bare en af de ting man skal opleve!

Snecooter for børn og voksne

Vi havde booket snescooter hos Perhesafarit, til en tur der startede kl. 11:30. Den tur vi havde valgt hed: “Around Kätkä Fell“. Der er flere stede, hvor man kan leje sig ind, men lige her er det altså ikke mindre end fantastisk, at man kan have sine mindre børn med. De kan nemlig blive trukket efter guiden i sådan en opvarmet lukket “kasse”. Hold fast det så hyggeligt ud!

At være passager på en snescooter er klart den koldeste position, men heldigvis får man udleveret, hvad Allan og jeg har døbt “Polarsuits”, en balaclava (ninja maske), støvler og vanter alle steder, hvor der afholdes aktiviteter med fart. For uanset hvor velforberedt man selv synes man er, så skal der altså bare en del ekstra til at holde varmen i -22 grader, med høj fart og hård modvind.

Når man rejser steder med ekstrem kulde, vil jeg anbefale at man bruger en olieholdig creme. Min favorit er Kiehl’s Ultra Facial Creme, som er beregnet til barske vejrforhold. Faktisk er det den ansigtcreme, som Allan og jeg bruger hele året og det har vi gjort lige siden en noget aggressiv sælger i Bloomingdales prakkede os den på i New York, tilbage i 2013.

Vi kørte med den smukkeste himmel og i de flotteste landskaber. Altså jeg kan slet ikke sige det nok; hold op hvor er Lapland smuk!
Vi måtte dog ikke køre lige så stærkt, som i Sverige. Men det var helt fint alligevel. Turen var på 45 km og varede i cirka 2,5 -3 timer inkl. introduktion, påklædning og kaffepause. Der var små stop på hele turen, hvor man evt. kunne bytte chauffør eller tage billeder af den storslåede natur. Jeg brugte pauserne til at tage billeder og på at varme fingrene på de dejligt opvarmede håndtag, som kun chaufføren har glæde af:)

Da vi var et godt stykke over halvdelen af turen, ankom vi til Hanhipirtti; en lille familiedrevet café, helt uden strøm. Her satte vi os ind i den lille hyggelige bjælkehyttes pejsestue. Vi fik varmen ved ilden, drak et par kopper kaffe (glemte alt om dagskvoten) og spiste lidt godt lokalt bagværk, inden turen gik tilbage til Levi.

“Solnedgang” og “The Blue Moment” fra Levi Fell

Vel tilbage i Levi, besluttede vi os for at køre op på toppen af Levi Fell og se “solnedgangen”. Det var virkelig en god ide, for udover den mest fantastiske “solnedgang”, så var landskabet endnu mere “Winter Wonderland”, på bare de få ekstra højdemeter.

Sådan kommer du til Levi Fell i egen bil: Kør fra Levi mod Kittilä og drej til venstre ved den første tankstation, i retning mod “Panorama Hotel”. Lige efter viadukten, kan man holde ind til højre – et genialt spot! Vær opmærksom på om bilen har gode nok dæk på til at kunne parkere der midt på bakken! Vi gled et lille stykke, da vi skulle starte bilen igen 😛

• 

• 

Frost med frost på!

Godt kolde og kæmpe opturs prægede, kørte vi forbi Burger King i Levi. Her sad vi i bilen og spiste, imens vi planlagde resten af dagen. Levi bugner altså med restauranter og lokale små caféer, hvis man er til noget mere kreativt end en whopper! Det var bare lige præcis, hvad vi havde lyst til

For fuld musik kørte vi videre til Torassieppi, hvor vi skulle overnatte i en Iglo! Vi var så spændte! Men da klokken ikke var meget mere end 17:00 og da der ikke var særlig meget at tage sig til, når man ikke havde en varm hytte at checke ind i, besluttede vi os for at køre til Hotel Jeris (cirka. 15 km fra Torassieppi). Dette for at aflægge deres lille SPA et besøg. Her ville vi gå i sauna og isbade. Det eneste rationelle, når man senere skulle spendere natten i en iglo! Frost med frost på!

At benytte SPA’en koster 12 € pr person og var en vældig hyggelig oplevelse. Ingen luksus eller noget. Bare helt simpelt og fint, når man har brug for at få varmen.

Altså Finnerne er hardcore med deres isbadning! Imens vi næsten hylede hele vejen fra omklædningen over i “SPA området” bestående af et stort boblebad (32 grader) og en lille soppe pool, der var noget koldere (28 grader), så stod finnerne ude i frostvejret, splitter nøgne og hyggesnakkede efter have taget en dukkert i søen, hvor isen løbende blev brudt.

Allerede inden vi smed os i boblebadet, lod Allan mig vide at han droppede isbadningen. Men jeg var altså fast besluttet. Jeg har det med at blive irriterende besat, når jeg har sat mig noget for. Lidt irriterende, for jeg kunne jo slet ikke slappe ordenligt af, før det var overstået. Temmelig paradoksalt, når nu målet var afslapning.
Jeg gjorde så et forsøg med Allan i hælene; jeg løb op af boblebadet og udenfor! Men da Allan lige ville snappe et billede af mig på vej ned af trappen, valgte jeg at gøre hold, hvilket skulle vise sig at være temmelig dumt! For det første resulterede det i at mine fødder frøs fast! Jo tak for en peeling min, især fornyeligt suturerede fod fik! Og så kom det næste problem; jeg havde simpelthen ikke nok tilløb til at komme ned under vandet, for jeg var allerede blevet for kold til at kunne kontrollere min vejrtrækning. Så jeg kyllingede ud og løb ind igen, til stor morskab for de hærdede finnere! Mig kan man altid grine af.

Efter vi havde boblet lidt tog vi i Sauna, som desværre var kønsopdelt, men det var super dejligt at blive gennemvarmet efter en hel dag udenfor – også selvom vi måtte dampe hver for sig.

Allan og jeg aftalte et tidspunkt, hvor vi kunne mødes udenfor, fordi så ville jeg tage tilløb og komme i den pokkers sø; løbe direkte fra saunaen (uden stop) og over på badebroen! Og det lykkedes mig! Jeg kom ned til halsen. Jeg håber de andre så det! Danskeren gjorde det! Om ikke andet, så er jeg sikker på at de må have hørt mig!

Vi havde selv håndklæder med, hvilket var temmelig fjollet, taget i betragtning, at vi skulle sove i en iglo! Det er sådan noget vi altid gør på ferier – tager håndklæder med. Der er ingen grund til at hotellerne skal vaske så meget! Men lige i Iglo tilfældet er mit tip klart at låne håndklæder! Det var bare plain stupid af os! Hello frosne/stive håndklæder!

Godnat og sov koldt

Da vi kom tilbage i Torrasieppi, spiste vi en super lækker aftensmad. ALT fisk er bare godt på disse kanter! Et lille cocktail tip: Deres Finland Forest Berry cocktail kan virkelig anbefales!

Klokken cirka 21:30 blev vi vist rundt på det lille ishotel. Vi var åbenbart de eneste, der sammen med et australsk par, skulle sove derinde. Alle andre boede i varme hytter. Det havde vi virkelig ikke regnet med! Og et par tanker om hvorvidt det var en dårlig plan, satte for alvor i gang! For ville vi nu gå en nytårsaften i møde helt trætte og uoplagte, fordi vi ikke ville få lukket et øje? Havde vi for en gangs skyld været lidt for eventyrlystne?

Inden rundvisningen gik igang, blev vi ført ned til “The Refugee Room“, som rundviseren kaldte det. En varm hytte, som man kunne søge tilflugt i, i løbet af natten, hvis man gav op overfor kulden! Da vi åbnede døren derind, blev rundviseren noget overrasket, fordi alle senge og sofaer bar præg af, at der var nogen der havde sovet der. Drilsk sagde hun: “nåh, der var en del der ikke klarede det i nat”. Allan grinede nervøs og jeg proklamerede højlydt, at det rum det ville vi slet ikke få brug for! Fandme nej sgu’! Vi skulle nok klare den!

Is hotellets tema er i år den Samiske Religion, hvor Shamanisme og animisme er det bærende. Dyr, natur, guder og magi er hugget ind. Det er så smukt!
Det findes en del ishoteller her i Norden; de andre er meget mere luksuriøse end dette. Men jeg/vi er bare glade for low key, low scale og autencitet. Så dette lille sted, var fuldstændig i vores ånd.

Vi blev vist alle rummene, imens vi livligt blev fortalte om de forskellige guder og deres historier! Kunst og kulturhistorie, samlet i et! Det var en så fin ekstra oplevelse, som vi ikke havde regnet med.

Vi blev tildelt det grønne værelse med fisken der har rensdyrhorn. Jeg husker desværre ikke historien, så den må jeg google ved lejlighed. Det eneste der var i rummet var en seng i træ, et par puder og to soveposer. Og her kom det første “chok”! De soveposer, vi havde fået udleveret holder kun varmen ned til -7 grader, hvilket i og for sig var ok, da der var omkring – 6 grader inde i Iglo’en. MEN, når på telttur, sover jeg HELE året i min “SnugPak Expedition” og den har en komforttemperatur på – 17 grader! Jeg er en værre frossenpind om natten, selv herhjemme kan jeg sove i uld undertøj, if needed. Så en lille panik satte ind, som hurtigt blev afløst af næste lidt sure realisering; nemlig at toilettet var helt nede ved varme hytten – godt 300 meter væk. Normalvis ingen årsag! Men tanken om at skulle op midt om natten i -26 grader, hvis man endelig havde fået varmen, var godt træls. Og at gøre sneen gul udenfor ishotellet, var heller ikke et høfligt alternativ! Så vi gjorde dagens anden knapt så rationelle ting; vi delte en flaske Prosecco!

Inden vi delte flasken, tømte vi vores bil over i “Julemanden værksted” – en lille hytte, som forleden endte med at gå viralt på min Instagram pga. cuteness faktor. Vi kunne jo ikke opbevare vores ting i Iglo’en pga. kulden og heller ikke bilen, så det var så fint at vores ting kunne stå der og vi kunne samtidig få opladet alt vores gear. Vi havde den hyggeligste aften i hytten, imens vi samlede mod til nattens strabadser.

Husk at tage ekstra kamerabatterier og strømbanke med! Batterier aflader SÅ forbandet hurtigt i kulden! Virkelig hurtigt! Opbevar så meget du kan i en brystlomme eller et andet varmt sted! Jeg havde mit ekstra kamerabatteri i min Sports BH – det virker.

Et uheld der blev til held

Da klokken nærmede sig 23:30 gik ved ned til varme hytten for at børste tænder og gøre os MEGET sikre på at vi havde tisset af! Men ak, vi nåede lige akkurat at brede vores soveposer ud, før vi synkront skulle tisse igen! Jeg tror nu mere det var psykisk end det var egentlig tilfælde af fyldte blærer.

På vej tilbage fra toilettet bemærkede vi hvor stjerneklart der var blevet. Lige da vi skulle til at dreje ind på ishotellet, kigger jeg en sidste gang! Og siger til Allan:”se; er der ikke ved at komme Nordlys“?! Allan sagde lidt vrissent, fordi han var kold: “Nej, det er lyset fra Mounio by“! Jeg troede egentlig på ham. Lyset hang lavt og det syntes mere gult end grønt! Han havde nok ret. Men jeg fik ham overtalt til at vente 5 minutter mere med mig – fordi: hvad nu hvis det var Nordlys! Jeg syntes bestemt at det gule lys steg til vejrs. Allan stod og kiggede på sin telefon! Hold op han var overbærende, for han frøs virkelig! Men så fik han nok! Og det fik han da jeg for tredje gang insisterede på at vi liiiiiige skulle vente 5 minutter mere. “Det er overhovedet ikke Nordlys. Det er måne eller- bylys! Nu går jeg i seng“, sagde han RET spidst. Jeg blev lidt stram i betrækket, men jeg forstod ham jo godt. Jeg spurgte om han ville hente kameraet, for så ville jeg blive ude lidt længere! Allan syntes det var en fremragende deal! Så han gik ind for at hente det og min tripod. Og SÅ…i bedste “sidste års stil”, hvor Nordlyset eksploderede imens Allan sad på wc; eksploderede Nordlyset det øjeblik Allan trådte ind på Ishotellet! Hahaaaaa! That’s the trick! Allan skal sendes indenfor! Så “if ever” på udgik efter Nordlys og der intet er… PM mig, så skal jeg nok få sendt Allan indenfor !

I 30 minutter havde vi festfyrværkeriet – helt for os selv. Vi blev stående på parkeringspladsen ved ishotellet, hvilket egentlig var ret fjollet. Hvis vi var gået de 2 minutter ned til søen, havde udsigten klart være bedre! Men man ved aldrig hvor længe det varer og vi var som tryllebundne. Vi glemte også alt om kulden, imens vi stod der og betragtede et af verdens smukkeste fænomener.

Vores App gav os forresten ikke besked om Nordlyset og den havde også kun varslet om 6 % chance! Tilgengæld har app’en varslet os fuldstændig vanvittigt efter vi kom hjem!

• 

• 

• 

Tilbage i soveposerne tog vi vores tøj af til det lange uldne undertøj. Præcis som anvist, selvom det virker paradoksalt at tage tøj af i et så koldt rum. Vi beholdte også hue og sokker på. Men det var så koldt, at jeg var nødt til at have min halsedisse trukket helt op, for min næse frøs og løb, hvilket er en virkelig kold og ubehagelig følelse, når man ikke er i bevægelse! Jeg kunne længe slet ikke fokusere på andet end de istapper, der blev dannet inde i min næse – og jeg HADER at fryse om næsen! Jeg vil hellere fryse på mine hænder eller fødder! Jeg er ellers ikke sart anlagt. Men vi var bare blevet ret kolde af at stå så stille udenfor og betragte Nordlyset.

Efter en time, var jeg stadig ikke faldet i søvn, fordi jeg frøs så meget. Jeg kunne slet ikke slappe af og på et tidspunkt håbede jeg bare at Allan ville sige, at vi skulle gå over i Varmehytten. Jeg skulle i hvert fald ikke sige det! Det er klart! Samtidig med det, kræsede mine tanker omkring, hvornår jeg skulle tisse igen. Det er så fjollet, hvordan ens hjerne bare kan stikke helt af med bekymringer, når kroppen er stresset. Det lyder måske lidt corny, men jeg begyndte at lave mindfullness øvelser, fordi min krop rystede så meget. Og det hjalp fuldstændig som magi at flytte min opmærksomhed! Hvor er sindet vildt! Jeg har haft optur over den oplevelse lige siden, for det næste jeg ved af er, at jeg vågner kl. 5. Jeg havde sovet og jeg var helt gennemvarm! Men jeg skulle dog tisse, så jeg skyndte mig at falde i søvn igen, hvorpå jeg først vågnede kl.7:30! Alle der kender mig ved, at det er ekstremt sent for mig at vågne, så der må være noget om snakken omkring kolde rum og god nattesøvn 😛

Allan havde ikke sovet lige så godt. Han var vågnet en del gange, men det skyldtes at der ikke var ordenligt mørkt i Iglo’en. Det lilla lys under sengen kunne nemlig ikke slukkes.

Så lå vi ellers der ved siden af hinanden, som små tissetrængende orme, uden at kunne se andet end igloe’ens loft og småsnakkede. Vi grinede over vores frost panik, over Allans “by lys” og at vi havde sovet. Det føltes som en lille sejr at have udfordret os selv på det lille område. Set i bakspejlet var det nok ikke det smarteste at blive så kolde inden vi skulle i seng. Men det var det altså det hele værd. Det fastholder vi begge. I’ll do it over again og jeg absolut elsker at jeg lærte lidt om mig selv og omkring hvor stærk fokusflytning og vejrtrækningsøvelser kan være.

Nu var året sidste dag nået, hvor vi traditionen tro, skulle på hundeslædetur. Dagen hvor vi skulle bo i en Aurora Dome. Vores hundeslædetur startede lidt dramatisk, da vores slæde var defekt, så vi kørte galt. Det hele er filmet og lagt ud i sidste del af vores beretning: Nytårsnat i en Aurora Dome & den vildeste Husky slædetur