HYTTER I NORGE ROADTRIPS & VILDMARKSREJSER

Overnatning i et Trætophus i Trøndelag

11. marts 2021

Hytta i Treet fandt jeg ved en tilfældig lokationssøgning på Instagram – et trick jeg ofte benytter mig af, når vi har en cirka kørerute på vores roadtrips.

En skøn hytte, 7 meter over jorden, i det mest naturskønne område i Trøndelag (man kan fornemme området på drone optagelsen på hyttens hjemmeside).

Hytta i Treet minder arkitektonisk lidt om den trætophytte, vi boede i lidt længere nord på i 2018. Den hytte hedder Kraggbua og ligger i Engerdal. Også et super fantastisk sted, som vi brugte 3 dage ved.

Roadtrip dag 2

Turen til Soknedal fra Helgøya var gået forholdsvist stærkt, hvis altså ikke vi havde gjort hold i Lillehammer. Vi opdagede nemlig til vores store frustration, at vi ikke havde fået en biloplader med til vores drone – noget vi ville få brug for på Senja og Lofoten, hvor vi skulle bo i telt. Vi var i samtlige elektronik forretninger i byen og alle steder var den ikke at finde. Massere af tid spildt, men et par Lillehammer oplevelser rigere, kørte vi afsted ud i pludseligt regnvejr, som besluttede sig for at holde ved 2 dage mere.

Men fortvivl ej, skulle du med al sandsynlighed blev udsat for regn i Norge. For Norge er hammer smuk i regnvejr!!! Farverne der popper, diset og tågen der slanger sig igennem fjeld og træer, de grå skyer! Ammen altså! Og så kombinér det med en passende melankolsk playliste, en termokande med kaffe og gode bil-snakke! Det er så fantastisk! Hvor jeg dog længes!!

Ankomsten til Hytta i Treet

Inden ankomsten til trætophytten, skulle vi hente nøglen hos ejerne. Det gik smooth og deres hus ligger på vejen, så det gik nemt og ukompliceret. Nøglen afleverer man bare i deres postkasse.

Vores telefonsignal forsvandt et lille stykke efter ejernes hus. Så vi bakkede “traditionen tro” og sendte sms’er til vores forældre om, at de først ville høre fra os den næste dag, efter et eller andet tidspunkt. Ikke fordi vi var bange for der skulle os noget, men fordi det jo kan være drøn ubehageligt ikke at kunne få fat på os. Vi har forresten begge abonnement hos Telia og vi har efterhånden erfaret, at alle de steder vi har regnet med signal, der har har der ikke været noget. Og alle de steder vi bestemt ikke har regnet med det, har der været 😛

Efter nøgleafhentning kom vi dybere og dybere ind i skoven til vi nærmede os en bom. Derfra fortsatte vi lidt på en grusvej, indtil vi var fremme ved dette skilt. Her fik vi parkeret vores bil i en bås, der skulle sikre, at bilen ikke ville blive “gnuppet på” af skovens mange får! Ja får :p

Fra bilen var der cirka 1 minuts gåtur på af en lille sti til trætophuset.

Hytten er varm, hyggelig og med alt det essentielle man kan få brug for, på sådan en tur. Køkkenet er veldisponeret. Der er plads til 5 mennesker på øverste sal (1 rum) og så kan man velsagtens også sove 2 mennesker i hyggekrogen ved køkkenet.

Efter ankomsten gik vi en lille tur i det naturskønne område, hvorpå vi kravlede op i træet, satte os foran brændeovnen, drak lidt vin, lavede lidt mad og hyggede os aftenen lang.

Det havde selvfølgelig været en helt anden oplevelse, hvis vejret havde været strålende og vi havde kunnet sidde ude på den vildt skønne veranda, der snor sig omkring hele huset. Men sådan må det blive en anden gang. Vi kan i hvert fald sagtens forestille os at tage derop med familien og børn 😀

Toilettet finder man lige nede under huset.

  • Reply
    lokalebasen
    31. marts 2021 at 11:05

    Hej, tak for de gode eksempler, det var meget spændende.
    Jeg tog et godt tip fra dig 🙂

Leave a Reply