I anledning af den poll jeg lavede på Instagram i sidste uge, hvor jeg spurgte jer om I kunne finde på at holde Nytår i en Aurora Dome som vi skal, har jeg nu fundet nogle tilsvarede fede steder, hvor man stadig kan booke Nytår.
Vi var igen i år sent ude med at booke vores nytår i Lapland. Og det er selvfølgelig noget af et indhug i budgettet, at tage så impulsivt afsted. Men vi har begge arbejdet røven ud af bukserne i år, så vi tillod os selv den julegave. Og så har vi kun ønsket os “oplevelsespenge” i både julegave og til vores fødselsdage, der for vores begges vedkommende nærmer sig med kun 3 ugers mellemrum – yikes!
Et lille tip er at være drønhurtig med at booke. Vi har flere gange ventet et sekund for længe og så har stedet været fuldt booket. Specielt til Nytåret! Det kan også være en god ide at sende en mail. De små steder jeg her henviser til, har ofte lidt bedre tid til at tage sig af deres fremtidige gæster. Nogle enkelte gange er det også lykkes os blot at reservere et sted, efter en mailkorrespondance. Det er rart lige at få billetter eller en rute på plads inden, man booker.
Listen kunne være meget længere, hvis ikke det var fordi de fleste steder allerede er udsolgt! Men here we go; 5 anderledes steder man stadig kan booke til nytåret – omend ikke, besøge i en anden sammenhæng! Jeg er sikker på at lige netop disse steder er lige så smukke d.2 januar, i vinterferien eller senere 🙂
I kan finde inspiration til et nytår i Svensk Lapland, som vi holdte sidste år, ved at læse mit post: “4 dage i Svensk Lapland”
Nytår på en lille ø i Norge
På øen Manshausen i Nord Norge ligger seks arkitektegnede hytter med udsigt til Lofotens smukke bjerge. Det her sted var faktisk et af de første steder vi overvejede at holde nytår i år, før vi endeligt besluttede os for Finland. Hytterne er så lækre, med deres minimalistiske og meget nordiske design. Kan I lige forestille jer at sidde inde i varmen og kigge ud på Nordlyset, fra en af hytternes store glaspartier, med et glas bobler ?! Nøj, jeg kan! Og så lige tilbringe d. 1 januar med at isbade og sidde i vildsmarksbadet og koge med den udsigt! !
Det ser ud til, at der fortsat er ledige hytter. Det nemmeste er vist at flyve til Bodø og leje en bil derfra og køre de 3,5 timer til Nordskott. Herfra bliver man hentet i båd og sejlet ud til Manshausen. Man kan også tage en hurtig båd fra Bodø, men der skal man lige time det, da båden ikke sejler særlig ofte.
Bo i en Igloo og se Nordlys i Svensk Lapland
Sidste år tilbragte vi i området omkring byen Kiruna, som er den by man her flyver til i Svensk Lapland. Her kan man over Airbnb booke et vaskeægte Igloo ophold eller en SkyNest. Skal man gøre det anderledes, så skal man gøre det anderledes!
Overnat i en ombygget bus på Island
Ikke langt fra Reykjavik ligger Esjan, som først og fremmest er et bjerg med vanvittige gode hiking ruter, men også et “bus hotel“. Esjan består af flere busser, der er blevet fuldstændig ombygget og renoveret på den mest charmerende facon. Nytårsmiddagen kan man tilberede i det lille tekøkken, som hvert værelse har eller ved den store bålplads. Uanset hvad er jeg sikker på, at man får sig en vanvittig fin oplevelse og med gode muligheder for at se Nordlys.
Come to think of it… jeg skylde jer stadig en island guide!
Bo i en dome med den vildste bjergudsigt
I schweiz kan man bo i Domes eller Pods, som de bliver kaldt, magen til den vi skal bo i, i Lapland. Whitepod Eco Hotel ligger dog med en noget mere spektakulær udsigt, der i den grad opvejer at teltene ligger tæt. Jøsses altså…overvej lige at starte året med den udsigt <3
Fejr nytåret højt over jordens overflade
I Norge er der fornyeligt åbnet et ret specielt sted, hvor såkaldte A-Frame hytter befinder sig på højde med de højeste trækroner. Stedet hedder PAN og er også på min hytte-bucketlist, ligesom alle de øvrige steder i dette post. Hytterne er enormt energivenlige og der er tænkt på det hele i den lille trekant! Og tjek lige den udsigt!
No Comments