Vi har købt skovdrømmen i Sverige

Vores badebro og eneste synlige nabo.

Det er så helt aldeles surrealistisk at skrive den titel, efter så mange års søgen. Det kommer til at tage lidt tid før det synker helt ind… (4 år venner..4 år).

Men nu har vi købt det. Vores drømme sommerhus eller rettere drømme sommerhusE, på en naturgrund, som vi aldrig havde troet ville være muligt at få fingrene i, så tæt på vores egen hoveddør. For når vi først er kørt over Øresundsbroen tager det kun 1 time og 40 min, til vores andet hjem i skoven, med sø og badebro i egen have. Det er så uvirkeligt! Jeg ved stadig ikke, hvor jeg skal gøre af alle mine følelser. De er pt. overalt. Men mest et sted oppe i Sverige.

Jeg har fået mange spørgsmål til hvor vi fandt huset, pris, købsprocess og meget mere. Jeg skal nok samle det hele i et blogpost. Men til jer der gerne vil i gang med at lede nu , så har vi de seneste mange år holdt øje på Hemnet.se

Fra salgsopstilling uden indvendige billeder til første syn

I forrige uge kørte vi op for at se sommerhuset og igen her i weeekenden, for at sikre købet. Ingen stop efter kanelbullar, som vi ellers plejer. Ingen stop overhovedet. Vi holdte på både tisse- og snacktrang. Den dårlige samvittighed over at gå mod anbefalingerne og køre til Sverige, var altoverskyggende. Men vi kunne ikke fastholde vores bud, uden at have set stedet, da der bl.a. i salgs-opstillingen ingen indvendige billeder var. Vi kunne basically købe katten i sækken. Skamfyldte kørte vi over grænsen og satte kursen mod skoven. Kun mødt af politiet ved ind- og udrejsen, på begge smutture.

Da vi den første gang begyndte at køre op af den lille private skovvej til huset, begyndte tårerne at trille. Det var så smukt og slet ikke til at bære. For på vejen derop erfarede vi, at banken for 3. dag i træk havde rykket vores bankgaranti – og denne gang til helt efter påske, pga. Corona og lange behandlingstider – og en frygtelig masse rod og misforståelser, fra alles side. Pga. Corona blev vi også lige pludselig rykket ud til en anden filial og så erfarede vi, at vi pludselig ikke havde en bankrådgiver! Det var noget VÆRRE bøvl, for vi vidste, at sælger advokat ikke ville vente meget mere med salget. Sommerhuset skulle sælges hurtigt og der var allerede købere med bud og der var faktisk også allerede en signeret købsaftale, fra en anden køber. Det var så grotesk en følelse. (Det er et dødsbo).
Så da det lille hus pludselig tronede frem i skovbrynet med den glimtrende sø i baggrunden, var min mascara aldeles på afveje. Det var så perfekt.Alt vi nogeninde kunne drømme om.

Imens Allan ledte efter nøgleboksen, stod jeg som forstenet og stirrede på huset. Jeg håbede, at det i det mindste så var fyldt med fugtskader, råd, svamp, kryb, og hvad ved jeg ikke, af alverdens nederenheder.

Men det fejlede intet! Intet som vi ikke selv kunne fikse, måske med lidt hjælp hist og her! Jeg kan simpelthen ikke fortælle nok, hvilken ærgerlig følelse det var, at stå der, på denne skønne plet efter bankens udmelding. Drømmen smuldrede foran os.

Der var selvsagt heller ikke et øje tørt, da vi kom ud i baghaven og så badebroen og søen. Så der tog jeg lige en tudetur mere.

Men nu ved I jo, at ALT endte godt, for en uge senere underskrev vi købsaftalen – og det gjorde sælgers advokat også.

Det er så underlig en følelse, at have købt hus og grund, helt uden at have mødt et eneste menneske, trykket en hånd eller underskrevet papirer i andres nærvær. Jeg er faktisk helt imponeret over at det kunne lade sig gøre.

Grunden

Vi har købt en naturgrund, hvortil en lille skovvej leder op til vores lille indkørsel og hus. Lige netop en naturgrund var højt på vores ønskeliste. Vi vil have noget der kan gro vildt, året rundt uden behov for, at der skal slås græs. Det er sådan vi synes det er smukkest og ikke mindst er det praktisk.

Den omkringliggende skov er stor og søen, der bogstavlig talt ligger i vores baghave, når på sit dybeste 3,5 – 4 meter. Søen deler vi med 3 andre sommerhuse (de blå prikker). Vores hus ligger isoleret i et indhak af søen (den røde prik), så vi kan kun lige skimte ét af de andre sommerhuse. Det er så priviligeret!

Der er store og små birketræer på grunden, bøgetræer og grantræer. Grundens største træ er et Egetræ, der næsten symbolsk kaster “beskyttede” skygger ned over huset, når solen står rigtigt. På min mors side hedder familien “Ege”, så egeblade er noget der altid har fulgt os. Så det jeg som et lille tegn, at det står i haven <3 Egebladet indgik faktisk også i mit første Bloglogo…den gang bloggen hed Frøken Overspringshandling :p

Det er store Rhododendronbuske hist og her – jeg er så spændt på farverne. Der er også blåbærbuske og et område med tørv/mose ud mod søen. Og så er der en lang badebro, med en brygge ude i vandet, med bænk, badetrappe og fortøjringsmuligheder. Der kan snildt stå både bord og stole på bryggen. Altså, jeg har de klareste billeder af funklende lanterner hele vejen ned af broen en sommeraften og min familie siddende på verandaen eller derude smurt ind i myggebalsam, fra top til tå.

Der følger også en robåd med huset, som vi nok vil sælge, så vi kan købe en kano (hvis den altså kan sælges. Den slags har jeg ikke så meget styr på endnu). Men kano, det skal jeg have købt mig. Det er helt surrealistisk at tænke på, at jeg en tidlig diset morgen, udstyret med kaffe, kan trække min egen kano ud i vandet fra vores egen have! At jeg skal sidde ude på søen, med skovens lyde omkring mig og kigge ind på vores eget lille brune hus, med lyskæder på verandaen og røg der stiger op fra skorstenene.

Niv mig!

Vi har rejst for det her i årevis og nu bliver det en weekendting!

Sommerhuset

Hovedhuset er et brunt typehus fra 1973 (en Västkuststugan) på 60 m2. En anden lille symbolsk detalje er, at mine bedsteforældres sommerhus i Sydsverige, som jeg kom i hele min barndom, også var et brunt Västkuststugan. Huset er dog ikke helt brunt i øjeblikket. Men mere algegrønt. Især på de vestvendte sider. Så vi ved godt hvad vi skal lave den første tid. Det kommer til at blive en kolossal transformation, at få husene fri for mos og alger.

Indvendigt er det som om, at tiden har stået stille siden 70’erne. Stille har det i hvert fald stået de seneste mange år, men der er ikke et støvkorn at se. Der er en stor stue med et stort sydvendt glasparti ud mod en overdækket veranda, hvorfra der er udsigt over søen. Der er pejs i stuen og på verandaen (de deler skorsten) – det er simpelthen så hyggeligt. Jeg er dog lidt tvivl om hvorvidt pejsen vil bidrage til nok varme. Der hælder jeg lidt mere til en brændeovn. Men vi får se. Skorstenene skal først gennemgå eftersyn, før vi teste varmen. Og der er også elradiatorer. Allan hælder til at vi skal få købt en varmepumpe. Jeg kan dog slet ikke overskue hverken den grumme udvendige boks eller den indvendige. Puha…den må vi lige tage senere 😛
Der er selvfølgelig også et retro-køkken (det er så kitch) med plads til et bord og 4 stole og så er der 2 soveværelser, en lille bitte entré og et toilet/bad, som er det eneste der virkelig har brug for en stor overhaling. Køkkenet tænker vi lidt over. Jeg har lidt en drøm om at male det mørkegrønt og gøre det lidt mere “primitivt” og roligt for øjet.

Annekset

Der er et hus mere på grunden, som fungerer nogenlunde selvstændigt. Der er strøm, men ikke indlagt vand. Der er dog afløb og er smart pumpesystem, som nok tåler en opgradering. Der er en stue og et køkken (et slags 70’er køkken-alrum) med brændeovn og så er der et soveværelse og et lille rum med campingtoilet og vask. Huset er på 38 m2 og derudover har en terrasse, med en ret storslået udsigt over søen. Faktisk bedre end den fra hovedhuset.

Planerne

Puha…vi har mange planer. Nu skal vi bare have dem prioriteret. Aller først skal husene tømmes og vi skal se hvad vi vil beholde. Eftersom det er et dødsbo, følger ALT nemlig med og der er rigtig rigtig meget! Både ting vi kan bruge og ting, som vi slet ikke kan bruge. Den gamle dame, som vi overtager fra (hun fik huset bygget), var lidt af en samler. Så vi tænker at få en dødsbo-opkøber på besøg. Men der er så meget fint, som fortæller historien om hende. Hun var født i starten af 30’erne. Hun elskede naturen, elskede småkager, strikkede og samlede på hatte ligesom mig (jeg hylede da jeg fandt den smukke samling, magen til dem jeg går med). Hendes skolepapirer ligger deroppe, papirer fra krigstiden, gamle sirligt skrevne familieopskrifter, smukke Hebariums så sirligt lavet, at man næsten ikke tør røre ved dem. Der er så meget historie, at det næsten føles forkert og forbudt at røre. Vi vil i hvert fald se, om vi kan finde noget af hendes svenske familie og høre om de vil have nogle af tingene (Hun var svensk, men dansk gift og boede i Danmark til sin dødsdag).

Hende navneskilt med familienavnet lader vi hænge på gavlen, som første “brik” i tidstavlen over “os der har elsket huset“. Et lille hommage til hende <3

Huset skal skraldes for tapet der ikke sidder fast.
Gulvet i stuen skal slibes og evt. behandles med en mørkere bejdse. Køkken, værelser og entre har et virkelig glimt og gammelt linoleumsgulv, som vi skal have fjernet og evt. erstattet med noget mikrocement. Det afhænger af hvad der gemmer sig under de store træplader.

Brønden skal synes, afløbet skal tjekkes og septitanken skal også lige have et syn og en tømning. Alt sammen noget vi har taget højde for nok skal fixes / renoveres indenfor de næste par år. Og inden nogen tænker “er I vimmer; tjekkede I ikke det, inden I købte stedet“? Sagen er den, at vi har købt det med et dødsbo- og friskrivningklausul med hurtigt salg. Så det var pretty much et “take it or leave it køb“. Men vi tager det roligt, nogle af de bedste hytteoplevelser vi har haft, har altid været dem uden rindende vand og strøm. Men strøm det er der. Og vand burde der også være – der er i hvert fald vand i brønden. Nu skal vi bare lige have taget nogle prøver og købt en ny pumpe. Varmtvandsbeholderen ser næsten ny ud, så den satser vi på virker. Ellers er en kold dukkert i søen luksus nok <3

Noget andet vigtigt vi skal have styr på er, at få købt en signalforstærker til vores telefoner. Vi ligger nemlig i et næsten signalløst hul. Vi har en smule dækning på badebroen, men det er minimalt. Skønt, vil nogen nok mene. Men af sikkerhedsmæssige årsager og ikke mindst praktiske, med alle de Youtube-videoer vi skal se, for at blive gør-det-selv-kyndige, og for ikke at nævne dokumentering af processen, så vil netdækning være dejligt, hyggeligt og praktisk. Dertil kommer at vi gerne vil leje stedet ud, når vi ikke selv er der. Og der har de fleste det bedst med at have signal.

Af andre projekter, er et bushbath, nyt hegn, en kompost, en ny veranda til annekset, solfangere, brændeskur, en bålplads, tøndesauna og tusind andre små og store projekter. Jeg vil f.eks gerne have løftet loftet til kip i stuen. Men det mener Allan vi skal vente med i et par år, da det er større projekt pga. isolering mm. Jeg kan godt se at han har ret. Men iiiih det gibber i mig, selvom jeg er vild med det nuværende træloft.