VORES TØRRELOFT

Mit Drømme Køkken

28. april 2018

skaermbillede-2018-04-28-kl-13-51-09Det lader unægteligt til at vi er igang med at skulle udskifte vores køkken, med alle de køkkenposts jeg får lirret af for tiden. F.eks. Stine Goyas vilde messing køkken fra Reform, som jeg fornyeligt viste jer. Et nyt køkken er dog ikke øverst på ønskelisten, selvom dette helt uimodståelige køkken fra Svenske Nordiska Kök, giver køkken-reno-kriller en masse! Er det ikke bare smukt? Det varmeste egetræ og den smukkeste Terazzo bordplade, kombineret med messing elementer. Det er direkte HENRIVENDE!

nordiska-kok-2

Skulle vi udskifte bare én ting i vores køkken, så ville det uden tvivl være vores bordplader i sort granit. Bordpladerne er rigtig pæne og stilrene, men manner hvor synes den mindste krumme dog bare gevaldig stor og hver en lille ring fra en kop skinner som var det en glorie! Absolut ALT kan ses, hvilket jo egentlig er meget godt når nu det er et køkken. MEN, jeg ville alligevel selv have valgt det, hvis jeg havde haft valget (Køkkenet var 2 år gammelt da vi flyttede ind).

Vores køkken kan ses lige her: ” Den største forandring i vores køkken er den mindste

skaermbillede-2018-04-28-kl-13-51-34Når vi en dag skal have et nyt køkken, så vil jeg helt klart efterspørge at få et lille “backsplash” i samme materiale som bordpladen. Det ser stilrent og elegant ud, samtidig med at man slipper for en fugekant eller træliste der med tiden bliver grim. Det kan jeg se er noget der går igen ved alle Nordiska Kök’s køkkener. Vi har en silikone fuge og den bliver sååå hurtig kedelig at kigge på.

Og imens vi er ved køkken dont’s; så vil jeg ikke anbefale køkkenvaskener i sten, hvis man som undertegnede er noget klodset anlagt. Vasken er selvsagt ret hård mod vinglas og porcelæn i sig selv, men kombineret med manglen på kontrolleret motorik har mange skrøbelig ting ret dårlige odds! Jeg siger det bare! Men pæn det er dén – Vasken. Men den er OGSÅ sort, så faktisk er den kun sirlig pæn, når den har fået den helt store tur! For kalk og andre smudsigheder er selvfølgelig lige så synlige som på bordpladen! Det er klart!

Jeg tror snart vi skal have nyt køkken alligevel. Eller også skal jeg holde op med at kigge på dem! Det her køkken har i hvert fald givet mig fornyet inspiration…igen.

Photocredit: Nordiska Kök

    Leave a Reply