INTERIOR & DESIGN

Når Malerarbejdet går galt

10. december 2018

For noget der efterhånden er flere måneder siden, malede vi en væg med kalkmaling fra BauwerkEn maling der er udvundet af ler, mineraler og naturlig farvepigment og som fås i sindsygt mange flotte farver. Jeg skrev om projektet her, inden vi gik i gang. Men vi er altså gået i stå! Og det skyldes, at det hele skal laves om – og den tjørn tager altså liige lidt tilløb :p

Hvad gik galt ?

Farven blev præcis, som vi havde forventet den; sådan en helt fin army grøn eller “slum grøn”, som Allan kalder den. Men strukturen er vi godt nok ikke specielt vilde med! Overhovedet! Jeg får sådan helt associationer til 90’ernes “svampe duppede vægge”!

Vi brugte en “kryds teknik”  og det så da også rigtig flot ud, lige indtil vi kom til det sidste lag, hvor mønsteret lige pludselig trak voldsomt op og penselstrøgene blev farligt tydelige! På et splitsekund gik væggen fra at være SUPER flot til super grim!
Vi mistænker, at det er den hvide Auro maling, der blev trukket med ud. Manner den maling har været et dyrt bekendtskab, fordi den simpelthen ikke kan holde til en klud. Og gud forbyde, at man spilder kaffe på væggene! For det sker åbenbart herhjemme 🙂

Så nu venter vi til efter nytåret med at slibe, grunde og igen forsøge os med Kalkmalingen. Og så skal hele lejligheden males om – igen!

Udover det, så er Bauwerk malingen pokkers nem og hurtig at male med. Og så er den virkelig virkelig drøj!

Men forsættelse følger i det nye år og på den nye blog, for vi har jo også købt en Bauwerk maling i farven “Tobacco”, som jeg tror bliver så flot, ved siden af “slummen”  😀

  • Svar
    Elias
    10. december 2018 at 15:20

    Smukt resultat! Må man spørge, hvor den charmerende vase er fra? Vh Elias

    • Svar
      Copenhagen Wilderness
      10. december 2018 at 17:04

      Det ser pænere ud på billedet, end jeg egentlig synes det gør i virkeligheden 🙈. Men det bliver så flot når vi får malet den om. Vasen har jeg lige købt i HM Home i Købmagergade 🙂

  • Svar
    Anna
    16. december 2018 at 18:33

    Så fint bord og stole. Hvilken størrelse har dit stel og bordplade?

    • Svar
      Copenhagen Wilderness
      21. december 2018 at 8:26

      Tusind Tak 🙂
      Desværre passer bordet ikke helt til stolene, da man ikke kan placere begge stole mellem stellets ben. Så skal man i hvert fald gå en størrelse op i stel og bordplade. Vores stel måler 110 og bordpladen er 160 cm 😀

Svar