OPSKRIFTER

Morgenmadstoast med bær, nødder og vegansk flødeskum

9. marts 2020

For et par dage siden faldt jeg over et billede på Instagram, som har givet anledning til, at jeg nu har forsøgt at genskabe, det pragteksemplar af en “dessert toast” jeg så. Billedet var fra en café i New York, men der var desværre ingen menu at finde, som kunne fortælle mig hvad det “hvide fluf” var der var oven på toasten. Men lækkert så det ud. Så jeg har gættet! Måske lidt forkert. Måske meget forkert. Men, i hvert fald er det et godt gæt, for det jeg har valgt at komme oven op, smager simpelthen HIMMELSK, sammen med bær og nødder.

Instagram har før inspireret mig: småkager med ægte blomster

Jeg har valgt, at gå med et vegansk alternativ til flødeskum, da det slet og ret smager fantastisk! Har I prøvet det? Vi brugte det også med stor succes i julens risalamande. Soya skum er på ingen måder ligeså tungt som ægte fløde. Altså jeg kan køre det ned med ske, fra skål. Uden skam! Især hvis jeg lige tilsætter lidt ekstra vaniljestang/sukker. Jeg elsker det stads!

Udover at være en fin lille servering, så er den altså også utrolig svær at mislykkes med, når man har gæster til morgenmad. Just saying! Så I kan trygt droppe de pocherede æg og komme skum på toast. Det rykker!

Hvis en af jer, en dag kommer forbi Bean & Bean i New York, eller allerede har været der og ved hvad deres “hvide fluf” er. Then let me know 😛

Fremgangsmåde

  • Pisk til skum, nøjagtigt som med traditionel fløde og tilsæt vaniljesukker efter behov (Jeg bruger Alpro der allerede indeholder en smule t vanilje. Den forhandles bl.a. i min Fakta her på Nørrebrogade)
  • Rist grov toast på brødrister eller i ovnen.
  • Pynt den ristede toastskive med skum, bær, nødder, græskarkerne og evt. lidt blomsterhonning

    Svar